Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/den-bedste-te/

Den bedste te

Jeg drikker næsten ikke kaffe i disse dage. Sagen er nemlig den, at i den gavekurv, som jeg fik leveret i fredags var en pose af den bedste te, jeg til dato har smagt. Frisk smag af lemongræs, pebermynte og med en sød smag af lakridsrod og æble. Perfekt kombination. Teen hedder Cool Mint og er fra Østerlandsk Thehus. Jeg er generelt ret glad for at drikke te, men køber oftest pukka, yogi,  Løv eller ren øko kamille tebreve. Fremover vil jeg dog nok jævnligt købe denne te på nettet. Hjertekiksene er i øvrigt samme opskrift på havrekiks som den jeg viste i går. Jeg lavede et par stykker af dem i fin hjerteform

Er du te drikker? (Og staver du det i øvrigt te eller the?

33 kommentarer
  • Ally skrev:
    28. november 2013 kl. 14:46

    Hej.
    Det er en rigtig fin blog! Jeg drikker selv meget te. Det har aldrig lykkedes mig at finde én der smager lidt af slik (gerne vingummi eller lign). Det skal være en te, der fjerner trangen til slik. Kender du mon sådan en? :)
    Kh Ally

    • Ann-Christine skrev:
      29. november 2013 kl. 08:50

      Hej Ally,
      Det kender jeg ikke lige, men coolmint har en dejlig smag af peppermynte og lakrids, som glimrende fjerner trang til søde sager.
      Kh AC

  • Mie skrev:
    23. august 2013 kl. 17:03

    Først og fremmest er jeg vild med din blog sidder her og venter på at din opskrift på havregrynskiks kan komme ud af ovnen mmm mm.
    Angående the så laver min svigermor den dejligste the med safran og kardemomme den er bare god men også sød. Ellers er mynte the altid et hit

    • Ann-Christine skrev:
      24. august 2013 kl. 07:25

      Tusind tak, det er jeg glad for :) og jeg håber, at havregrynskiksene blev lækre – nå får jeg helt lyst til at bage dem igen.
      Din svigermors te lyder virkelig god, rigtig lækker efterårsagtig og krydret, uhmm

  • Camilla Galountzis skrev:
    12. juni 2013 kl. 12:27

    Jeg er også vild med Cool Mint. Jeg har lige lavet iste af den, og det kan bestemt anbefales. Jeg hældte 4 spsk Cool Mint i en kande og hældte 1 liter vand over – koldt, direkte fra vandhanen. Så trækker det natten over i køleskabet og næste morgen sier man teen fra, og så er der lækker Cool Mint iste :-)

  • Anne Hensen skrev:
    1. marts 2013 kl. 10:13

    Det er virkelig også en af de bedste te varianter jeg har smagt, kan klart anbefales :)

  • Christina skrev:
    27. februar 2012 kl. 15:16

    Så fik jeg en lille fin pakke cool mint te hjem og den smager skønt, den står nu sammen med min hidtil yndlings te “lyset over skagen” fra min lokale te pusherher fra ja Skagen. Så må vi se om jeg får ny favorit….

    • Ann-Christine skrev:
      27. februar 2012 kl. 22:43

      Jeg håber du vil nyde din te – jeg er lige løbet tør og skal have købt ny forsyning. Er spændt på om denne bliver din nye favorit

  • Anne skrev:
    6. februar 2012 kl. 13:04

    Jeg drikker helst the – med h :-)
    Helst roibos, hvid eller grøn the med forskellig smag. Gerne en frugtsmag og vanille. Jeg skal da også prøve cool mint en af dagene.

    • Ann-Christine skrev:
      6. februar 2012 kl. 22:31

      :) Ja, prøv endelig cool mint. Den er jeg godt nok blevet glad for

  • Anne H skrev:
    5. februar 2012 kl. 10:40

    Hov, der skulle stå COOL GINGER :-))

  • Anne H skrev:
    5. februar 2012 kl. 10:38

    Ja, cool mint er fantastisk og overraskende. Jeg plejer også at bestille den hos Tante T, men den fås også hos Vin & Vært i Haderslev :-) jeg tror col mint er cool mint uanset hvor man køber den. Hvis du kan lide ingefær, så prøv Tante T’s cool finger, der er cool mint blandet ned deres ingefæren, den er også super til afveksling.

    • Ann-Christine skrev:
      5. februar 2012 kl. 20:35

      Uhh, den tror jeg også godt jeg kan lide. Tak for tippet

  • Anette skrev:
    3. februar 2012 kl. 20:46

    Jeg drikker også masser af te. For tiden drikker jeg en grøn kvædete fra Tante T.

    Coolmint-teen lyder virkelig god.

    • Ann-Christine skrev:
      5. februar 2012 kl. 20:29

      Grøn kvæde, det lyder også dejligt!

  • Mette Juulsgaard skrev:
    2. februar 2012 kl. 22:05

    Jeg kender også kun Tante Ts variant af Cool mint, som jeg vist helt har glemt, at jeg har en lille pose af :-)

    Tusind tak for de meget inspirerende knasende indlæg de sidste par dage. Jeg glæder mig til weekenden, jeg tror, der skal bages knækbrød!!

    • Ann-Christine skrev:
      3. februar 2012 kl. 13:34

      God bagelyst, hjemmebagt knækbrød er skønt, skønt! Jeg bliver da vist nødt til at prøve Tante T´s også

  • Benedikte Capion skrev:
    2. februar 2012 kl. 08:35

    Jeg har også en the, der hedder Cool Mint, hvor der er tilføjet grapefrugtolie. Og eftersom jeg er vild med grapefrugt, så synes jeg, at den får en fantastisk lækker smag :)

    • Ann-Christine skrev:
      3. februar 2012 kl. 13:27

      Jeg er også vild med grapefrugt, jeg kan ikke lige ‘smage det for mig’ i teen, men det skal da næsten komme an på en prøve ;)

  • linda skrev:
    1. februar 2012 kl. 21:24

    jeg mindes ikke, at tante t har æble i deres cool mint. men den er virk-virkelig god. og den her lyder også meget vanedannende. jeg må snart svinge cyklen forbi thehuset. tak for tippet. ps; og jeg staver det altid ‘te’

    • Ann-Christine skrev:
      3. februar 2012 kl. 13:26

      Den skal da prøves, Linda :)

  • Bodil skrev:
    1. februar 2012 kl. 19:34

    Er i høj grad te-drikker! Ja, faktisk drikker jeg udelukkende te….aaahh :-)

    For tiden drikker jeg masser af grøn te – enten grøn earl grey eller grøn te med ingefær….er faktisk ret vild med den lige nu. Theen er fra Thehuset i Kolding. En anden er Sønderjysk blanding fra Cartensens Tehandel i Aabenraa – den fåes både som sort og grøn te. Carstensens tehandel er fantastisk med rigtig mange forskellige teer og bor man ikke som jeg i nærheden sender de til hele landet.

    Men jeg må snart prøve LØV-teen :-)

    Tak for en rigtig dejlig blok :-)

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2012 kl. 20:59

      Tak for en dejlig kommentar, Bodil :)
      Grøn Earl Grey har jeg aldrig prøvet, men det lyder dejligt – også den med ingefær. Mmmm jeg elsker den skarpe friske ingefærsmag. Hvor er der dog mange dejlige tehandlere, der er nok at gå på opdagelse i :)
      Kh Ann-Christine

  • Anne R. skrev:
    1. februar 2012 kl. 14:15

    Istanbul Nights Wellness Te er altså også en fantastisk Te, den du beskriver ledte mine tanker ind på ovenstående. Den kan man få på carstensens-tehandel.dk Så får man også en rigtig fin Te-bog med i købet der beskriver de forskellige Te varianter og hvordan man får den bedst mulige kop ud af de forskellige sorter man kan få. :-) Blot lidt info hvis du ikke allerede kender siden :-)

    Tak for en skøn blog! Jeg følger den dagligt!

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2012 kl. 20:53

      Tusind tak for tippet, Anne. Den side og den bog kendte jeg ikke, men elsker at opdage og finde nye spændende ting, så jeg er glad for at du fortalte om det. Dejligt at du har lyst til at følge med her :)
      Kh Ann-Christine

  • Lise skrev:
    1. februar 2012 kl. 11:52

    Også en ivrig læser af din skønne, skønne blog, men knap så hyppig kommentator…
    Men åh altså TE fik gang i tastefingrene ;-) Mynte-te i alverdens afskygninger er også en af mine favoritter. Dog er jeg gået lidt kold i mynte-lakrids-kombo’en. Til gengæld smisker jeg mig lige for tiden i mynte-karamelteen fra Teselskabet. Den føles næsten lige så syndig som et stykke After Eight-chokolade ;-)
    Theodor-te fra Frankrig er en anden yngling (fås blandt andet hos Hellerup tebutik). Deres teer er så rene og fine i udtrykket (heller ikke at glemme deres smukke dåser med silkebånd i forskellige farver), at man føler hver mundfuld som en ganske særlig gave til sig selv. Deres hvide kinesiske te er himmelsk!
    Tak for herlig læsning og inspiration i både billeder og tekst!

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2012 kl. 20:52

      Hej Lise,
      Dejligt at du skriver en kommentar. Det er så rart at høre fra en glad læser af bloggen :) Årh, den te fra Teselskabet, lyder jo vidunderlig. Den skal jeg have fat i. Tak for tippet.
      Og tak for dine søde ord om bloggen, det er jeg glad for at høre! :)
      Kh Ann-Christine

  • Nina skrev:
    1. februar 2012 kl. 11:19

    En Nina igen, som har lagt et par kommentarer før :)

    Ja, jeg er stor tedrikker, jeg drikker faktisk stort set aldrig kaffe. Teen, du beskriver lyder dejlig, men jeg er mere til rene teer og kun engang imellem de blandede. Sikke en skøn pakke du fik den i med gode sager.

    Egentlig synes jeg, det ser pænere ud med ‘h’, men det korrekte er vist uden :)

    Dine kiks ser gode ud, mmm perfekte til en kop te. Jeg har bagt nogle rugkiks fra Camilla Plums bagebog, der kan også anbefales!

    Jeg har forøvrigt prøvet at spørge efter lakridspulver i en helsebutik her i byen, så jeg kunne lave dine lakridspopcorn, men det havde de ikke, og det syntes de lød meget underligt :) Det er nok en meget dansk ting.

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2012 kl. 20:50

      Hej Nina,
      Sjovt at de slet ikke har lakridspulver, du må købe til lager næste gang du er i DK :) Jeg har også planer om rugkiks, er blevet helt hooked på kiksebagning

  • Nina skrev:
    1. februar 2012 kl. 09:03

    Nu må det være på tide at jeg lægger en kommentar, jeg elsker nemlig at følge med her på din blog :) Tak for en fantastisk blog, smukke billeder og ord.
    Tak fordi du lige huskede mig på Cool Mint, den er også en af mine favoritter. Jeg må vist lige forbi Østerlandsk Thehus en af dagene.

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2012 kl. 20:48

      Dejligt, jeg elsker kommentarer :) Og tak for de søde ord, dem er jeg rigtig glad for.
      Jeg har faktisk ikke været inde forbi Østerlandsk Thehus selv, det skal da snart prøves

  • Anne skrev:
    1. februar 2012 kl. 08:24

    Har du smagt Tante T’s cool mint? Den er også rigtig god:)

    • Ann-Christine skrev:
      1. februar 2012 kl. 20:46

      nej, den har jeg ikke prøvet. Minder den mon om denne? Den skal da prøves :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.