Der lå de dejligste ting under juletræet til mig juleaften. Ren og skær forkælelse. Dejligt. Jeg er allerede optaget af at læse Almanak fra enden til anden. Jeg eksperimentere med melsorter og har allerede bagt 4 af de dejligste, sprødeste grydebrød – og hvad angår den smukke julepynt, så nænner jeg slet ikke at pille den ned igen.
Nytårsmenuen er på plads nu. De sidste par år har vi fået mad udefra nytårsaften, kombinationen af at alle holder helt fri fra køkkenet og at alle bliver dejligt overraskede på smagsløgene og prøver noget nyt og spændende er ganske tiltalende sådan en aften, synes jeg. Men i år holder vi fire nytår alene og så passer det os fint, at stå for det selv og så er vi sikre på, at maden også falder i børnenes smag.
På menuen er en forret af jordskokkesuppe med torsk, bacon crunch og æbletern. Forretten bliver også hovedretten for Johan og Julie – de elskede den suppe sidst vi fik den. Så laver vi lidt nytårssjov, trutter i et par nytårshorn og har spøjse hatte på, tænder måske en stjernekaster og kigger forhåbentlig på lidt fyrværkeri ud af vinduet og spiser en lille kransekage sammen. Når Johan og Julie er puttet, så vil Martin og jeg spise en dejlig portion muslinger i hvidvin og flødesauce med grove hjemmelavede fritter til. Til dessert en chokoladefondant, som jeg ikke har prøvet at lave før og sidst men ikke mindst hjemmebagte kransekager.
Det bliver fantastisk.
Rigtig, rigtig godt nytår til dig, jeg håber du får en dejlig aften og en god start på det nye år. Jeg tror, at 2012 bliver et storslået år med en masse gode oplevelser, spændende opgaver, dejligt samvær, søde mennesker og god mad, ikke mindst. Jeg glæder mig til, at vi blogges ved i 2012
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Sikke dejlige gaver!
Håber også I får en skøn aften – kom godt ind i det nye år :-)
Ja, perfekte gaver til en god start på dejlig madlavning i 2012 :)
Rigtig godt nytår til dig, glæder mig til at blogges videre i det nye år
Tak for dejlig inspiration og Godt Nytår.
Selv tak Sine! Det er jeg glad for at du synes :) Rigtig godt nytår til dig
Uh det bliver altså svært at vælge mellem alle de lækre opskrifter.. Dine er dog altid blandt favoriterne :)
Årh, det er dejligt at høre! Tusind tak!
Rigtig godt nytår, Mai
Rigtig godt nytår til jer alle 4! Håber, I får en dejlig aften – det lyder i hvert fald rigtig hyggeligt og med dejlig mad. Vi blogges ved i det nye år og ses forhåbentlig også inden alt for længe til en playdate :-) Knus
Rigtig godt nytår til jer fire. Jeg håber I kommer godt ind i 2012 og vi vil glæde os til flere hyggelige playdates i det nye år :)
Knus til dig
Godt nytår til jer og de kære små. Tak for den lækre inspiration og den glæde og passion der lyser i dine blog indlæg, det er så nærværende og Johan og Julie er sørme heldige at få sådan en madglæde med hjemmefra. Kh Signe
Kære Signe, hvor hyggeligt at du følger lidt med her :-) Tak for din søde kommentar og rigtig godt nytår til dig og din familie, håber I har det dejligt alle fem.
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Og rigtig glædeligt nytår til dig og dine. Jeg er så glad for at kikke ind og se dine smukke billeder og jeg glæder mig allerede til at komme på besøg i 2012.
Tusind tak for dine søde ord, Marina. Jeg glæder mig meget til vi blogges ved i 2012 :-) Rigtig godt nytår til dig og din familie
Har også fået Almanakken og glæder mig sådan til at fordybe mig. Tidligere på året fik jeg både Meyers salatbog og brødbog, så bliver da vist også nødt til at ønske mig den med kagerne:)
Og så vifter du den suppe under næsen en gang til, den må jeg virkelig lave i det nye år…
Resten af jeres menu lyder skøn og romantisk – I får en fin nytårsaften i tosomhed (når ungerne er lagt…). Rigtig godt nytår herfra…
Brødbogen har jeg også og salatbogen ønsker jeg mig. Stort fan af Claus Meyer :) Den med kagerne er meget anbefalelsesværdig, jeg elsker at han også fortæller om kagernes historier, fremfor blot at kaste sig ud i opskrifterne.
Suppen … den er altså et hit – så er det sagt ;-)
Rigtig godt nytår, kære Lykke! Jeg håber det nye år må bringe dig dejlige ting og oplevelser
Uh, jeg kan simpelthen ikke lade være med lige at kommentere her, for jeg sidder lige og morer mig over, at jeg selv har fundet 3 af ovenstående gaver under mit juletræ i år! Både gryden, Almanakken og Meyers Kager har været i brug, og jeg må sige, at de alle har været en gevinst for mig og mit køkken :)
God fornøjelse med det hele!
/Luise
Hvor er det pudsigt, Luise! Fantastiske gaver ,ik´ :) – og kommentarer er altid dejlige ;)
Rigtig mange gange i lige måde, AC:)
:) Tak! Jeg håber I får en dejlig start på det nye år
Jeg er også fuldstændig syg efter at kigge i Meyers nye kagebog!
Til vores nytår skal vi hver lave en ret. Jeg står på desserten; browniebund med cheesecake og hindbærskum. Til erstatning for kransekagen kl. 12 har jeg bagt franske macarons. Rigtig godt nytår!
Mmmmmm, den dessert lyder virkelig fantastisk! Nøj, hvor gad jeg godt smage :)
Rigtig godt nytår til dig
Jeg har nu fulgt din blog i et lille års tid, og er rigtig glad for det… har afprøvet en del af dine madopskrifter og de bliver brugte igen og igen… tak for god inspiration.
Håber I 4 får en dejlig Nytårsaften, og et godt 2012…
Kære Susanne,
Mange tak for din kommentar, det er jeg bare rigtig glad for at høre – det er fantastisk hvis det jeg skriver om kan bruges af andre. Det gør mig rigtig glad :)
Rigtig godt nytår til dig og jeg glæder mig til at blogge videre i 2012
Rigtig godt nytår til hele familien!
Tusind tak Randi – jeg håber du får en dejlig start på det nye år