Så blev det endelig den 1. december og vi har været vågne siden ved 5 tiden, hvor mine børn slet ikke kunne sove et øjeblik længere af bare spænding over at det endelig er rigtig jul. De måtte fluks ind og se om nisserne var flyttet ind som de plejer – og det var de heldigvis! I en gammel træstub under trappen, hvor de på hyggeligste vis, har indrettet sig med en lille nissestue og juletræ på toppen af træstubben. Og der var en lille kalendergave fra nisserne, traditionen tro – som til stor fornøjelse indimellem bliver afløst af hyggelige kalenderopgaver i julemåneden. Dernæst er morgenen startet med julemusik og risengrød inden skoletid.
Her i december glæder jeg mig stort set til alt. Det er vitterligt en af de bedste måneder, hvor der bare bliver skruet op på fuldt blus på hyggebarometeret og hvor traditionerne er i spil.
Her er nogle af de ting, som jeg glæder mig til i denne decembermåned …
- At gå i gang med min yndlings jule favoritter – og huske på den altid vigtige lille reminder i indlægget med julefavoritterne også.
- Bage de fantastiske safrangyldne lussekatte til Luciadag, og starte morgenen den 13 december, med de skønne nybagte luciabrød i flotte figurer.
- Indrettet og dekorerer et stort dukkehus sammen med Julie. Vi er i øjeblikket i gang med den helt store tapesering og indretning af det dukkehus som hun fik i fødselsdagsgave for nogle år siden og det er nok et af de hyggeligste krea-projekter jeg har været med til – overvejer om vi ikke skal lave en masse miniature julepynt i fimoler til en julestue i dukkehuset, nu vi er i gang …
- I den gamle by til julehygge og overvejer samtidig at købe et årskort, så vi kan komme igen mange gange i det nye år også.
- Til julemarked og fælde årets juletræ – hvorhenne, ved vi ikke endnu …
- Pebernøddebagning, julebagedage, nisseløjer, børnelatter, overraskelser, tid, nærvær og stjernestunder.
- Aftenhygge med portvin og knas – eller et glas af den fantastiske gløgg for variationens skyld – sammen med Martin.
- Se Matador færdigt i løbet af julen (vi er nået til episode 10) og et dagligt afsnit af julekalenderen, som jeg tippede om på bloggen i går.
- At holde jul herhjemme – det har vi gjort i mange år efterhånden med skiftende besøg af bedsteforældre og søskende. I år sammen med mine forældre og vi glæder os meget til en julehyggelig dag og aften sammen.
Det lyder som om I får en skøn december! Og sikke en fantastisk ide, at nisserne også kommer med kalenderopgaver i løbet af måneden, det vil jeg prøve at huske på, hvis (når) jeg engang selv får børn.
I år skal vi holde juleaften for første gang og jeg glæder mig helt vildt, og synes det er lidt fantastisk så småt at skabe vores egne juletraditioner.
Det er nemlig en god ide, og Johan og Julie synes det er smadderhyggeligt og går meget op i opgaverne – sidste år var en af dem at de skulle rydde flot op på deres værelse og derefter pynte til jul ;) det taler de stadig om at de synes det var lidt frækt af nisserne :D
Andre gange er det at de skal “overtale” mig til at bage pebernødder med dem eller lave æbleskiver fx.
Rigtig god fornøjelse med julerierne og med juleforberedelserne til juleaften. SÅ hyggeligt, den første jul man skal holde selv er altså noget helt særligt ♡
Kh Ann-Christine
Det bliver da en helt fantastisk december måned hos jer, kan godt høre at jeres december ikke bliver kedelig, så skønt! :)
Det er så dejligt! ♡
Rigtig skøn decembermåned til dig også
Hvor lyder det altsammen hyggeligt – helt øv, at jeg ikke længere har små børn;-)
♡
Den gamle by er så hyggelig. Så afsted afsted.
Glæder mig til at se jeres julehygge stunder på bloggen ?
Jeg glæder mig også helt vildt til at opleve den ved juletid – tror kun jeg har været der en enkelt gang før i december og det er nogle år siden.
Rigtig dejlig dag til dig ♡
Jeg tror jeg har fundet min overkvinde ud i julehygge ?
For mange år siden besluttede jeg at holde ved det jeg elskede ved juletiden og droppe alt andet. Så nu er det hygge og skønne stunder ?❤️
Du må da lige vise os hvordan nisserne har indrettet sig under trappen. ?
Glædelig december til alle. ❤️
Jeg er så vild med den tilgang til julehyggen ♡
Skal gerne lige vise et billede af nisseindretningen senere :)
Rigtig dejlig december måned til dig ♡
Kh Ann-Christine
Ih hvor det lyder hyggeligt og skønt! Du er altid min helt store inspirationskilde når jeg skal i køkkenet, og specielt her i juletiden. Gløgge-eliksiren og honningkagefordejen er allerede lavet. Jeg bor i Frankrig, og her har jeg altså ekstra meget brug for duften af jul i Danmark ;) Jeg har tænkt på, om du muligvis ligger inde med en opskrift på norske klejner (Hvis du kender dem?) Ved ikke om de kun findes i Nordjylland hvor jeg er fra, men det er de store luftige klejner med citronglasur. Jeg ønsker dig og din familie en skøn jul!
Hej Carina,
Hvor er du sød ♡ Tusind tak for den skønne julehilsen, det er jeg glad for!
Jeg har klejner til at stå meget højt på min juleliste i år, så mon ikke det kommer på bloggen her inden jul :) Det satser jeg på.
Rigtig glædelig jul til dig og din familie.
Kh Ann-Christine