Astrid Lindgrens forfatterskab har jo været en stor del af manges barndom, inkl min egen – og i øjeblikket er helt særligt vidunderligt at genopleve og læse rigtig mange af bøgerne igen som voksen og som forældre til to læseglade 8-årige.
Det er rigtig rart at kunne give gaven af læseoplevelser og de fantastiske fine historier videre til mine børn.
Det er ikke mange biografier, jeg har læst. Denne dag, et liv af Jens Andersen, er den første af slagsen, inden for de seneste mange år. Det er den eneste biografi, jeg har stående i boghylden herhjemme og det har været en lidt anderledes læseoplevelse end de bøger jeg normalt læser.
God og lidt grænseoverskridende.
Jeg følte nemlig indimellem, at jeg snagede lidt og læste om hemmeligheder, som, den jo i grunde ret private, Astrid Lindgren nok ikke lige synes angik offentlighedens interesse. Det havde jeg det til tider lidt ambivalent med. Men det var samtidig rigtig interessant at vide lidt mere om det privatliv, som i høj grad prægede hendes forfatterskab – specielt ift bøgerne om de lidt svære emner, som ensomhed og fædreløse børn.
Begge gange vi har været i Vimmerby og Astrid Lindgrens Verden, har jeg ønsket at lære Astrid Lindgren lidt bedre at kende og det gør man i denne skønne biografi. Et bekendtskab som blot har givet endnu mere respekt for forfatterskabet og mennesket bag.
Denne dag, et liv af Jens Andersen kan varmt anbefales og den er en skøn blanding af tekst, udklip og billeder. En fortælling om Astrid Lindgrens liv fra ungdomsårene og frem til hendes død i 2002, hvor hun blev 94 år gammel.
Læser I mon biografier? – og er der nogle der har gjort et særligt indtryk på jer i den forbindelse og som I kan anbefale videre
Den står helt klart på to-read-listen ??
Har ikke læst den men set lidt af de udesendelser der har været over den og skrevet den på listen- alene titlen er fin! Har ikke læst biografier før, men har lige slugt “Ser du månen, Daniel” efter at have været til foredrag med ham, hvor han fortæller om sine 15 måneder som fange hos IS- virkelig gribende, skræmmende og livsbekræftende på samme tid?
Dén lyder virkelig også interessant og som en bog jeg godt kunne finde på at læse snart! Tak for tippet om den :)
Uh, jeg elsker biografier. De seneste år har jeg særligt været vild med at læse skuespillerbiografier og har tygget mig gennem næsten alle de gode, gamle skuespillere, der har været ansat ved Det Kgl. teater. De refererer jo til hinanden på kryds og tværs, og på den måde kommer det hele til at hænge sammen. Af særligt gode kan jeg nævne Susse Wolds “Fremkaldt” – fantastisk spændende menneske med sådan nogle gode overvejelser om livet og måden at være til på. Helle Virkners “Hils fra mig og kongen” er også rigtig god! Og Bent Mejdings. Og Jesper Langbergs. Og, og, og… :)
Sikke da en skøn inspiration. Det kunne da være noget så hyggeligt at læse alle dem.
De er nu på læselisten :)
Dejlig dag til dig
Kh AC
Ja, biografier er en del af den litteratur, jeg kaster mig over.
Delphine de Vigan ‘Alt må vige for natten’ som er biografisk/selvbiografisk, da hun inddrager sig selv er et mesterværk.
Ayan Hirsi Ali ‘Infidel’ er stærke sager.
Edmonde Charles-Roux ‘Chanel. Her Life, Her World, the Woman Behind the Legend’ beskriver et hårdtarbejdende, kreativt, sørgmodigt og modigt menneske.
Chris MacDonald ‘Du er ikke alene’, som er semi-selvbiografisk – han skriver først og fremmest om sin far, en inddrager naturligvis sig selv. Rørende og livsbekræftende.
Har også læst andre, men kan ikke huske alle lige godt.
Har to på listen over biografier/selvbiografier, jeg gerne vil læse: Leonora Christina Skov udkommer med en bog i januar ‘Den der lever stille’.
Geeti Amiri ‘Glansbilleder’
Sikke skønne tips og inspiration – de er noteret :)
Tusind tak for dejlige anbefalinger
Kh AC
Tak for reminderen, var til et foredrag om bogen da den udkom som var helt fantastisk, men da jeg fik den lånt på biblo, fik jeg for travlt til at få den læst. Og nu er den da helt gået i glemmebogen, ups (:
– A
Håber du får den læst, for den er virkelig særlig :)
Jeg var vild med denne bog da jeg læste den sidste år, specielt den måde hun er langt for an sin tid med børneopdragelse rørte mig meget.
På alle måder en meget beundringsværdig kvinde.
Helt enig og dejligt at høre at du også havde en skøn oplevelse med bogen.
Jeg er også vild med hendes syn på et godt børneliv♡
Kh AC