Croutoner
Hjemmelavede sprøde croutoner er et hit i salatskålen. Brug dem også på suppe og i mange andre dejlige salater og ikke kun i cæsarsalat, hvor de jo nærmest er helt obligatoriske
Når jeg har en rest brød, så laver jeg gerne sådan en portion her. Man kan bruge hvilket som helst brød eller boller og smager virkelig godt – kan slet ikke sammenlignes med selv de bedste købe-croutoner. Hvor længe de holder sig, afhænger af hvor sprødt / tørt de bliver bagt eller ristet. Jo sprødere, jo længere holdbarhed.
Prøv også opskrift på sprød salat topping >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Croutoner
- 2 skiver brød, fx grydebrød
- 1 tsk frisk timian, finthakket
- 3 spsk olivenolie, eller smør
- 1 tsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skær brødet ud i små tern og vend det med timian, olivenolie, salt og peber.
Rist brødternene sprøde på en varm pande med smeltet smør eller olie under hyppig omrøring, eller vend dem med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15 minutter, til de er sprøde.
Lad dem køle lidt af og server dem på en salat eller som topping til suppe
Hvordan opbevarer jeg franskbrødscroutoner hjemmelavede så de ikke bliver bløde
Jeg bruger en kagedåse i metal og de holder sig sprøde og lækre i mange uger
Jeg er blevet ret vild med jeres opskrifter, nemme, lækre, bruger gerne rester OG producere mindre spild. F.eks. bruges hele tomaten og agurken i gazpacho, man kan lave croutons af bare 2-3 skiver brød på en pande, hurtigt og ovnen skal ikke varmes op ?. Så når jeg søger opskrifter og I kommer op læser jeg først jeres.
Tusind tak
Ps hi hi er ikke betalt for at skrive dette, får lønnen i god mad ?
Hvor er det dejligt at høre ♡ Tusind tak for din søde feedback :)
og croutoner med kanelsukker er altså super på diverse grødtyper, morgen eller dessert :)
Uhmm, det vil helt sikkert være et hit hos mine børn.
Det tror jeg de skal forkæles med her i sommerferien :) Kunne være lækkert på koldskål
Tak for det skønne tip!
Ja, jeg laver dem også selv og de er et sikkert hit til ethvert bord. Har dog ikke prøve med krydderurter tidligere, så det prøver jeg næste gang:-)
Vi elsker også croutoner – især på suppe, hvor vi ofte også laver det af rugbrødsrester. Ofte skal jeg dog ikke bruge croutoner, når jeg har brødrester, men så skærer jeg dem bare i tern og kommer dem i fryseren, så tager jeg bare op lige når jeg skal bruge dem. Så er der friske croutoner på et øjeblik? Tit har vi heller ikke andet end en lille rest, men ved at samle det i fryseren kannselv den mindste lille brødrest blive brugt. Bare lige et tip?
Det var da en super fin ide at komme brødrester i tern i fryseren, det havde jeg ikke lige tænkt på – men kommer helt sikkert til at gøre fremadrettet. Det vil da også være genialt til rugbrødet til ymerdrys
Tak for at dele♡