Salat med broccoli og nøddedressing


Her vil jeg dele min skønne opskrift på salat med broccoli og nøddedressing.
Nøddesmør er et hit til at skabe de lækreste cremede dressinger. Jeg har brugt mandelsmør i denne opskrift, som giver en lidt sød og fyldig smag som passer skønt til salaten. Du kan også bruge hasselnøddesmør, peanutbutter eller tahin til dressingen. Denne salat med broccoli og edamamebønner passer til mange retter, lige fra det klassiske danske køkken til kylling, gris og oksekød – lige som den også gør sig strålende i det vegetariske køkken.
Læs også: få flere skønne salat opskrifter her >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Salat med broccoli og nøddedressing
- 1 broccoli, skåret i små buketter
- 1 rødløg, finthakket
- 150 g pillede edamamebønner, optøede
- 1 æble, i små tern
- Saltede mandler
- 75 g mandler
- 2 spsk kogende vand
- 0,50 tsk flagesalt
- Mandeldressing
- 1 spsk mandelsmør
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 1 tsk ahornsirup
- 0,50 tsk dijon sennep
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Saltede mandler
Skyl mandlerne. Opløs salt i vandet og vend mandlerne deri.
Fordel mandler og vand ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 150 grader varmluft i 15 minutter, til vandet er fordampet og mandlerne er sprøde. Lad dem køle af på bagepladen.
Salat med broccoli
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til.
Vend broccolibuketter og rødløg godt rundt i dressingen, så det bliver jævnt fordelt over det hele.
Vend derefter halvdelen af edamamebønner, æble og saltede mandler i. Anret på et fad eller i en skål og drys den anden halvdel af bønner, æble og mandler over inden servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Er helt ny her i dette madunivers.
Jeg følger 5:2 fastekuren, hvordan anbefales man 2 dage om ugen spiser max. 600 kcal dagligt.
Er det muligt at filtrere retterne herinde på disse kriterier?
Mvh
René
Hej René
Vi har ikke filtrering på kalorier, men med dit Valdemarsro Premium kan du se energiberegning og så kan du evt sætte de opskrifter på din favoritside, som passer særligt godt til dig.
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Mange tak for dit svar, det vil jeg kigge på 😊
Mvh
René
Hej.
I min peanutbutter er der bitte små stykker af peanuts, kan jeg stadig bruge den?
Den ser super skøn ud, den opskrift 😋
Hilsen Gitte
Ja, det kan du sagtens gøre :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Mandelsmør kan jeg bruge noget andet, Jeg bor langt fra et sted, hvor det kan købes..
Du kan bruge hasselnøddesmør, peanutbutter eller anden nøddesmør.
Kh AC
Kan man bruge Tahin i stedet? 😊
Det kan du også godt, ja :)
Kh AC