Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/cookies-lakrids/ Cookies og Småkager Kager og søde sager

Cookies med sød finsk lakrids og chokolade

Cookies med sød finsk lakrids og chokolade er vanedannende lækre.

Der er lakrids i, men lakridsen smager ikke super meget igennem – derimod giver den en lækker chewy sejhed til disse cookies så god!

Et fint lille tricks er, at fryse de rå cookies dejkugler ned i en lille beholder. Så er det nemt at bage kager, når der kommer uventede gæster eller man får lyst til en lille dessert.

Prøv også: min klassiske opskrift på cookies >>

Cookies med sød finsk lakrids
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT20M16
Ingredienser
  • 150 g smør, stuetempereret
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,50 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 100 g sød finsk lakrids, skåret i små stykker
  • 130 g mørk chokolade
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pisk smør, sukker og brun farin sammen, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.

Vend mel, vaniljesukker, bagepulver, salt, lakrids og chokolade sammen, vend det i dejen og rør det godt sammen.

Form kugler på størrelse med en lille golfbold og læg dem på en bageplade med bagepapir. Giv dem et tryk, så de flader lidt ud. Sørg for, at der er god afstand mellem kagerne, da de flyder ud under bagningen.

Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 13-15 minutter, til de er gyldne, men stadig lidt bløde i midten.

Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.