Cookies


Her får I min yndlingsopskrift på cookies ♡
Det er de lækreste cookies med chokolade og nødder. De er super nemme at bage og så er de på en og samme tid, både sprøde og chewy.
Helt og aldeles uimodståelige lækre.
Min opskrift på cookies med chokolade og nødder er nemme og hurtige at bage, så inden for en halv time kan man nyde duften og smagen af de skønneste cookies.
Prøv også: min opskrift på kanelsnegle >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 16 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Cookies med chokolade og nødder
- 150 g smør, stuetemperatur
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- 1 æg
- 200 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 0,50 tsk flagesalt
- 130 g hasselnødder
- 130 g mørk chokolade, grofthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Pisk smør, sukker og farin, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen, sigt det i dejen og rør det godt sammen.
Rist hasselnødderne på en tør varm pande, til hinderne begynder at sprække. Kom hasselnødderne i et rent klæde og brug det til at gnubbe alle hinderne af. Hak derefter hasselnødderne groft
Hak de ristede hasselnødder og vend dem godt rundt i dejen sammen med chokoladen.
Form runde kugler på størrelse med en lille golfbold og sæt dem med god afstand mellem hinanden på to bageplader med bagepapir. Giv kagerne et lille tryk, så de flader en smule ud.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 13-15 minutter, til de er gyldne, men stadig lidt bløde i midten.
Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Super opskrift!!! Laver dem til alle arrangementer.
50 g mandel mel smager MEGA godt i!!!
❤️❤️❤️
Hej Bertram,
Hvor er det dejligt at høre! Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Fantastiske cookies! De smager også SKØNT med hvid chokolade og tranebær. :)
Hej Stine
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Mega lækre cookies!! Kæmpe anbefaling. Lavede dem med m&m’s og chokolade. Mega nemt og lækkert. NAM NAM NAM
Hej Søren
Hvor er det dejligt at høre! Tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine