Clafoutis – kirsebærkage
Clafoutis er en dejlig fransk dessertkage, som er ganske nem og enkel at lave og smager vidunderligt. Dejen er lidt ala en pandekagedej, som hældes over de søde solmodne kirsebær og så drysses hele herligheden med et fnuglet lag flormelis, inden kagen spises lun og helt friskbagt, og smager som en mellemting mellem en luftig pandekage og en bagt kagecreme. Server gerne med en kugle vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum til.
Når der er sæson for kirsebær, så spiser vi gerne løs af de dejlige bær. Jeg udstener og fryser ned til julens kirsebærsauce og så bager jeg gerne en dejlig kage, crumble, clafoutis eller en mazarin med kirsebær.
Prøv også: min opskrift på jordbærtærte >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 8 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Clafoutis - kirsebærkage
- 500 g kirsebær
- 1 vaniljestang
- 120 g sukker
- 4 æg
- 2 æggeblomme
- 2,50 dl sødmælk
- 2 dl piskefløde
- 1 knivspids salt
- 100 g hvedemel
- 50 g flormelis, til at drysse over
- 0,50 liter vaniljeis, til servering (se tip)
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Udsten kirsebærrene. Det kan man gøre nemt og hurtigt med et sugerør, som man stikker ind i kirsebærret og så smutter stenen ud i den anden ende.
Skær vaniljestangen igennem på langs og skrab forsigtigt kornene ud med en kniv. Fordel vaniljekorn i sukkeret og pisk vanilje, sukker, æg og æggeblommer luftigt. Pisk piskefløde, mælk og salt i dejen, sigt hvedemel i og pisk det godt sammen.
Kom halvdelen af dejen i en smurt form på ca. 18 × 28 cm og bag den i 10 minutter i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft.
Tag fadet ud af ovnen, fordel først kirsebærrene på dejen, kom derefter resten af dejen over og bag kagen videre i ovnen i ca. 30-35 minutter, til den er gyldenbrun og lækker.
Lad kagen køle blot en anelse af, sigt flormelis over og server den lune nybagte dessertkage med vaniljeis.
Der er sat en streg over mælken. Er det fordi der kun skal fløde i ?
Streger over ingredienser kan du selv lave ved at klikke på ingrediensen, og man kan selv klikke det væk igen.
Det samme kan man gøre i fremgangsmåden – det er et hjælpeværktøj, så man kan se hvor langt man er i opskriften, undervejs i madlavningen
Kh Ann-Christine
Hej,
Måske et lidt fjollet spørgsmål. Men er det 500 g. Kirsebær med eller uden sten? Tænker det gør en forskel.
Vi har et træ ser bugner af bær, så de skal bruges fornuftigt.
Vh Ditte
Det er uden sten.
Rigtig god fornøjelse med alle de dejlige kirsebær. Har du mon også lavet kirsebærsauce til julen?
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg er så begejstret for din blog; hver gang jeg skal bage eller lave mad, er Valdemarsro det første jeg søger på.
God dag :D
Tusind tak, det er jeg virkelig glad for ♡
Tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Skal prøves til sommerfesten
Hvor skønt! Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Den opskrift ser virkelig lækker ud:-)
Synes du, at friske og frosne kirsebær er lige gode til at bruge i kagen?
Jeg synes frosne kirsebær har tendens til at blive lidt smattede i konsistensen, når de er tøet op.
Jeg foretrækker friske kirsebær til denne.
Kh Ann-Christine
Kan jeg bruge frosne kirsebær udenfor sæsonen?
Jeg synes den bliver bedst med friske bær, men prøv det endelig bare af :)
Kh Ann-Christine
Miam miam, et af mine yndlingsretter som barn!
Elskede når vi fik clafoutis med vaniljeis til aftensmad :-P
Om sommeren med kirsebær, til efterår med blommer.
Jeg er født i Schweiz og det var min schweiziske stedmor da bagte dem. Hendes familie havde et plantage med æble, kirsebær- og blommetræer tæt på Estavayer-le-Lac.
Dejligt at nogle opskrifter er rejst (ligesom mig) til Danmark :-D
Åh, hvor hyggeligt! Det er så skønt med mad og minder ♡
Mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Vanvittigt lækker kage! Ikke ofte man ser kirsebær i bagværk, og det er virkelig en skam.
Ja, det smager jo drøngodt!
Åhhhh, havde fuldstændigt glemt den skønne, skønne dessertkage:-)
Tak for reminderen:-)
♡