Citronsmåkager med birkes


Lækre søde og syrlige citronsmåkager med hvid chokolade, som smager vidunderligt til hvid gløgg i juletiden eller året rundt til en kop dejlig te.
Småkagerne er nemme at lave og den ubagte dej kan opbevares i fryseren i op til 2 måneder, hvilket er så smart, for så kan man altid være forberedt med lidt lækkert eller klar til julen i god tid. Jeg bager dem med birkes, for citron og birkes er et virkelig godt makkerpar og så ser det jo også lidt fint ud.
Prøv også: opskrifter på flere julesmåkager >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 40 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Citronsmåkager med birkes
- 160 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 50 g sukker
- 2 øko citron, fintrevet skal
- 2 spsk friskpresset citronsaft
- 1 knivspids vaniljepulver
- 120 g smør, blødt og stuetempereret
- 50 g hvid chokolade, finthakket
- 1 spsk blå birkes
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Bland mel, bagepulver, sukker, vanilje og fintrevet citronskal godt sammen.
Smuldr smørret i og ælt det hurtigt sammen med citronsaft og hvid chokolade. Rul dejen sammen til en pølse på ca 2 cm i diameter. Skær småkagerne i skiver af 1 cm og drys dem med birkes og tryk en gaffel ned i småkagerne, så der kommer en stribe fine riller .
Sæt småkagerne på en bradepande med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-12 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvorfor skal kagerne bages i en bradepande?
Hej Lotte
Bradepande/bageplade – det er hip som hap, og du kan frit bruge hvad du foretrækker :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvis man ruller pølserne i birkes og skærer pølserne i skiver, hvordan kommer birkes så oven på kagerne?
Jeg havde lige lavet en lille skrivefejl i opskriften og havde ikke fået det rettet til, det er ændret nu :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
wow, de smager super godt!
Så dejligt at høre! Mange tusind tak
Kh Ann-Christine