Ovnstegt kylling med citron og rosmarin


Ovnstegt kylling er virkelig lækkert og i denne opskrift får du en lækker kylling med sprødt skind og saftigt kød.
Jeg elsker kylling, lyst, saftigt og mørt kyllingekød. Duften af sprød kylling med lækkert sprødt skind. Kylling kan noget særligt sammen med citrusfrugter, der mørner kødet og gider en fantastisk duft og smag.
Kombinationen af ovnstegt kylling og citron/rosmarin, er ganske vidunderligt – kom evt et knust hvidløg eller to i den blanding der skal under brystskindet.
Prøv også: opskrift på kylling i fad med pikant >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ovnstegt kylling med citron og rosmarin
- 1 kylling
- 3 citron, økologiske, skåret i grove tern, inkl. skal
- 4 frisk rosmarin, kviste
- 1 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 2 spsk smør, stuetempereret
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Riv lidt citronskal af den ene citron, og stød det sammen med 1 spsk rosmarinkviste, smør, salt og peber til en grødet masse, som stilles til side et øjeblik.
Citronerne, rosmarin, olie, salt og peber blandes i en skål og fyldes ind i kyllingen.
Skindet på kyllingen gnides godt med salt og peber.
Lav forsigtigt og uden at ødelægge skindet nogle lommer under brystskindet. Det gøres nemmest fra halsåbningen, hvor man kan forme en lomme ned mellem bryst og kød i begge sider af kyllingebrystet. Fyld disse to lommer med massen af citron, smør og rosmarin.
Kom kyllingen på et fad, i en stegeso eller stegepose i en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft og bag den i ca 2 timer til kernetemperaturen har 78 grader og saften er klar.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej.. fed opskrift, men….
Du skriver, riv citron.. rosmarin, bl.a. bl.a. .. men hvor gør du af den del?
Du skriver 2 gange i tekst at citronerne og rosmarin, smør/ olie kommes i og under skindet… men hvad er hvad?
Per
De hele citroner (efter de er revet) og rosmarinstilkene kommes i kyllingen. Smør med revet citron + finthakket rosmarinblade kommes under skindet
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tusind tak skal du ha.
Hvor mage citroner, du skriver 3 skal skæres i grove tern, og så skriver du at den ene skal rives, er det så 4 i alt eller hvordan
Jeg river lidt af den gule skal fra en enkelt af de tre citroner og skærer den derefter i tern – så det er 3 citroner i alt
God fornøjelse
Kh Ann-Christine