Chokoladesmør med hassenøddeknas


Chokoladesmør er blandt vores ferie- og weekendhits, når det gælder morgenmad. Det er så lækkert at slutte morgenmåltidet af med en lækker halv nybagt bolle smurt med chokoladesmør.
Jeg har toppet denne chokoladesmør med sprød og lækker hasselnøddeknas – det giver en skøn nougatsmag, som jeg er ret begejstret for. Man kan dog sagtens undlade hasselnødder eller man kan dele chokoladesmøret i to glas og se hvilken der hitter mest i familien.
Det er også en fin lille værtindegave eller hjemmelavet julegave, med tanke for at dog helst skal opbevares på køl.
Prøv også: Opskrift på hjemmelavet müsli /granola >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chokoladesmør med nougatknas
- 100 g hasselnødder
- 2 spsk sukker
- 2 dl piskefløde
- 150 g mørk chokolade, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Smelt langsomt sukkeret på en pande og kom derefter hassenødderne på panden.
Vend nødderne godt i sukkerlagen og kom dem derefter på et stykke bagepapir til afkøling, hvorefter de hakkes fint.
Varm fløden op til lige knap kogepunktet i en gryde og hæld den over den finthakkede chokolade i en skål.
Rør det rigtig godt igennem til al chokoladen er smeltet og chokoladecremen er helt ensartet i konsistensen.
Rør lidt af de hakkede hasselnødder i chokoladecremen og stil på køl i en times tid.
Rør derefter sammen igen og kom på et glas til servering og opbevaring. Top med de sidste hakkede knasende sprøde hasselnødder
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine,
Hvilken Valhrona mørk chokolade kan du anbefale til denne udgave?
Og mange Tak for god madinspiration👍🏽💫
Vh
Stine
Vi havde gæster i går til fødselsdags brunch, og havde lavet chokoladesmør. Den ene efter opskriften, den anden havde jeg skiftet hasselnødderne ud med boghvedekerner, da jeg har nødeallergi. Gæsterne var helt vilde med den.
Så tænker jeg vil prøve at erstatte nødder med boghvedekerner i andre opskrifter.
Tak for nogle dejlige opskrifter. Tror også at kanelsneglen må vige for lakridsæble sneglen fremover.
Hej Erna,
hvor er det skønt at høre, og så dejligt at du er faldet for de lækre boghvedekerner, de smager så skønt. Det er jeg helt enig med dig i :)
Mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Hvor længe kan dette holde sig? Skal til at lave det senere og glæder mig :)
Det kan fint holde sig i 4-6 dage
God fornøjelse
Kh AC