Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chokoladeboller/ Afternoon tea Boller, Brød og Boller, Fødselsdag

Chokoladeboller

Nybagte duftende chokoladeboller, som er helt perfekte til fødselsdagsfester og andre hyggelige lejligheder – eller simpelthen bare som en rigtig hyggelig eftermiddagslækkeri i weekender og ferier.

Chokoladebollerne er bløde, lækre og med en skøn krumme. Jeg har bagt dem med mørk chokolade, men man kan lige så fint bruge en skøn mælkechokolade i stedet – det vil helt sikkert være et kæmpe hit hos alle børn. Der er en anelse kanel i dejen, men ikke mere end at det giver en lille fornemmelse for kanel og man kan fint undlade det ekstra krydderi, hvis man synes.

Disse chokoladeboller kan fint fryses ned – både færdigbagte eller man kan fryse de formede ubagte boller inden efterhævningen, tø dem op i køleskabet og lad dem dernæst efterhæve som i opskriften.

Chokoladeboller
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2H30MPT30M16
Ingredienser
  • 2 dl mælk
  • 30 g gær
  • 2 æg
  • 1 spsk sukker
  • 450 g hvedemel
  • 0,50 tsk flagesalt
  • 1 tsk stødt kanel
  • 100 g smør, stuetempereret
  • 125 g mørk chokolade, grofthakket
  • Derudover
  • 1 æg, sammenpisket - til at pensle med
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Lun mælken op til den er lillefinger lun. Rør æg, gær og sukker i gryden med mælk.

I en ren skål blandes mel, salt og kanel. Smuldr smøret i melblandingen til det er som fint savsmuld.

Rør langsomt melsmulderet i gryden med mælkeblandingen, når det er rørt sammen æltes dejen grundigt på køkkenbordet.

Når dejen er færdigæltet, foldes chokoladen ind i dejen ad flere omgange.

Kom dejen i en skål, som sættes til hævning i en time på køkkenbordet. (kan også koldhæve i køleskabet natten over, brug i så fald kun 15 g gær).

Tag dejen ud på et bord, drysset med mel og form 16 boller, som sættes tæt på en bradepande med bagepapir – der skal være ca. en centimeter mellem bollerne.

Kom et rent viskestykke over og lad dem efterhæve i 1 time.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter.

Tip
bollerne kan koldhæves. Brug i så fald 15 gram gær og lad dem hæve natten over. Når bollerne formes og dejen er kold, skal de gerne efterhæve i 1 time og 15 minutter inden de bages.