Chokoladepind på pepermyntestokke
Jeg kan simpelthen ikke stå for de her fine pebermyntestokke, som jeg har brugt til chokoladerne og jeg køber gerne 2-3 små kasser med dem hvert år til jul. De er super fine at pynte med på juletræet, knust i konfekt eller som her, sammen med god chokolade og lige til at røre i en kop varm mælk.
Hvis man er til små skumfiduser i chokoladen (og det er jeg!) så er det så fint, at komme skumfiduserne med ned i glasset med den smeltede chokolade, lige som jeg tidligere har gjort her, hvor jeg i stedet for pebermyntestokke, brugte lakridsrod som rørepind.
Prøv også: min bedste opskrift på æbleskiver >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chokolade på pebermyntestokke
- 100 g mørk chokolade
- 4 pebermyntestok
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Temperer chokoladen og kom den i et lille snapseglas og stik pebermyntestokken i.
Sæt på køl i en time til chokoladen størkner helt.
Dyp ydersiden af glasset i lidt varmt vand, til chokoladestokken kan trækkes ud. Nu er de klar til at røre rundt i et glas varm mælk.
Hvordan får du stokken til at stå midt i glasset? Søgte på YouTube men fandt ikke noget?
venter til chokoladen er begyndt at tykne lidt
Hej Ann-Christine!
Jeg har først for nylig stiftet bekendtskab med din flotte blog – hvorfor har jeg ikke opdaget dig noget før?!?
Mange af dine opskrifter er allerede afprøvet og jeg er lykkelig!
Især dine kreative og originale julerier var det der skulle til, for at jeg virkelig kom i julestemning!
I går forsøgte jeg mig med dine Rocky Roads – der er næsten ikke mere tilbage! (jeg må hellere lave en portion mere i aften! ?)
I dag har jeg eksperimenteret med dine sukkerstokke i chokolade, som forhåbentlig bliver til den lækreste varme chokolade i aften! ❤️ MEN – hvordan pokker får jeg chokolade + sukkerstok ud af snapseglasset? De står i køleskabet nu og har lige forsøgt at tage én op ( man bliver jo nødt til at prøvesmage) – men de sidder urokkelig fast. Har du et godt råd til hvordan jeg får dem befriet? ?
Julehilsner fra en ny stor fan!
Hej Christina,
Hvor dejligt at du fandt vej hertil :) Og tusind tak for alle de søde og pæne ord om min blog og opskrifter! Det er jeg glad for.
Mht sukkerstokkene i chokolade, så tager jeg normalt en skål med varmt vand – holder i hanken på sukkerstokken og sænker så snapseglasset ned i det varme vand, så det akkurat kun lige knap når kanten af glasset. Der skal ikke vand i chokoladen. Så falder glasset ned i bunden af skålen og chokoladen er fri :)
Håber det virker
Mange julehilsner herfra
AC
Hej.
Jeg vil super gerne lave chokolade candy canes, men kan den stivnede chokolade godt komme op af glassene ?
Hvis man bruger et glas som ikke bliver mindre foroven – så ja, så kan den sagtens komme op af formen igen. Man luner bare bunden af glasset i lidt lunt vand.
Hvor er de dog fine og julede – en gang cellofan og en pose skumfiduser og man har en skøn værtindegave :D
– Anne
Ja, præcis – fint og enkelt! :)
Hvor er det bare en sød idé! Det må blive en både smuk og lækker kop kakao :-)
Det bliver det nemlig :)
Sikke en fin ide – den skal da afprøves herhjemme..
Vi skal lave havregrynskugler og konfekt idag. Rart med sådanne stunder sammen..
Psst kan i øvrigt fortælle at filmen med “julebuddierne” har gjort stor lykke herhjemme :0)
ha’ en dejlig weekend
Nam nam. Chokolade og pebermynte. To af mine favorit ting i julen (og resten af året ;) ). Det skal prøves!
Det er en dejlig kombi :)
Hvor er det hyggeligt. Sådan drikker vi også varm chokolade mindst én gang hver december. Vi har også nogle år lavet skeer med chokolade, men det her er nemmere. Hvis tiden glipper (og ja det hænder…) så får de bare varm chokolade med en klods chokolade og så sokkerstokken til at røre med. Jeg oplever faktisk at børnene synes det er ok også….
Fin ide at servere det hver for sig også. Nemt og lækkert! :)
Hvor er det bare alletiders idé og hvor ser det hyggeligt ud! Jeg drømmer også om julehygge med ungerne, men jeg når vist til juledagene før det bliver muligt. Men så skal der saftsuseme julehygges og laves chokoladeskeer til varm kakao! :)
Det er SÅ hyggeligt med varm chokolade!
Jeg holder næsten helt fri her i weekenden (undtagen om aftenen, hvor der arbejdes lidt). Men i næste uge, så skal der godt nok også arbejdes igennem inden juleferien – som jeg glæder mig rigtig meget til!
Hvor fint med sådan en lille choko-paraply, som kan hænge på kanten af kruset!
Jeg følger lige med og håber, at der kommer nogle gode bud på julefilm til de mindste :)
Jeg vil gerne finde en julefilm ala julekalenderen: absalons hemmelighed. Eller en sød og sjov tegnefilm med masser nisser, men det er virkelig svært at finde noget i en ordentlig kvalitet, synes jeg.
Nej hvor er det dog en super god ide – den kopierer jeg til weekend hyggen :-)
Hvis du vil vælge en god film, som både vækker glæde og begejstring ved store og små, så skal du vælge “PolarEkspressen” – hvis i da ikke allerede har set den. Det er en animeret tegnefilm og den er så godt lavet… den er helt magisk og handler netop om mange værdier ved julen. Om at tro. Om magi….
Det var bare lige et lille jule input herfra :-)
Kh. Malene
Dejligt at du kunne bruge det lille tip :)
Jeg har faktisk prøvet med PolarEkspressen to gange, men de synes tidligere at den var lidt for uhyggelig. -Jeg har ellers hørt fra flere at den skulle være en af de bedste julefilm. Vi må prøve igen! :)
Kh AC
Ja det kan selvfølgelig godt være at den kan virke lidt uhyggelig når man er 4 år – det har du ret i… vores dreng har været helt vild med den fra han var 3 år, og det er jo meget forskelligt hvad der lige fanger dem… (Og første gang jeg selv så PolarEkspressen var faktisk med min mand, før vi fik børn…og vi lejede den endda i Blockbuster… så den er altså også fin til voksne der stadig elsker jule magi :-)
Kh. Malene
Jeg tror vi skal prøve at se den alle fire sammen, det kan måske tage lidt af uhyggen ;) Jeg ELSKER julemagi og vil også enormt gerne selv se hele filmen