Chili con carne


Det får du min allerbedste opskrift på chili con carne, som altid er et hit både når jeg laver den til hverdag eller når vi har gæster.
Jeg laver gerne vores chili con carne i en mild børnefamilievenlig version.
Der er masser af power på smagen, men den er ikke spor stærk, så hele familien kan være med! Hvis du vil have den med mere bid og chilismag, skruer du bare op for mængden af chiliflager eller tilføjer cayenne eller frisk chili, alt efter smag og behag.
Prøv: Madplan med indkøbsliste fra Valdemarsro >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chili con carne
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt koriander
- 0,50 tsk chiliflager
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 løg, finthakket
- 350 g hakket oksekød
- 1 dåse hakkede tomater
- 3 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
- 1 dl oksebouillon
- 2 dåser kidneybønner, drænede og skyllede
- 40 g mørk chokolade
- 3 spsk olivenolie
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 125 g nachos
- 3 dl ris
- 2 dl cremefraiche 18 %
- 150 g cheddar ost
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 rød chili, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Varm olien til lav-middel varme i en sauterpande eller en gryde. Tilsæt spidskommen, kanel, koriander, chili og hvidløg. Rør rundt i et par minutter, skru lidt ned for varmen og tilsæt de hakkede løg. Rør rundt, til løgene er bløde, tilsæt nu oksekød og brun det ved høj varme. Tilsæt hakkede tomater, hakkede soltørrede tomater og oksebouillon. Læg låg på og lad det simre i en halv times tid.
Smag saucen til, skal det have mere power, så tilføj lidt mere chili. Hvis saucen er blevet for stærk, så vent med at gøre noget. Bønnerne og chokoladen runder den af snart. Tilsæt bønner og varm retten godt igennem i 5 minutter.
Tag gryden af varmen og rør først halvdelen af chokoladen i og smag til med resten af chokoladen. Smag til igen med salt og peber.
Server med nachos, ris, godt brød, creme fraiche og gratiner evt med cheddarost
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Sikken en dejlig opskrift, tak! Jeg fordoblede mængden (undtagen kødet), og tilføjede et par aubergine som du foreslår i noterne, det blev super lækkert og en god, stor portion! Det er skønt at kunne strække 400g oksekød til to voksne i flere dage.
Hej Barbara
Mange tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften, det er jeg rigtig glad for at høre :)
Kh Ann-Christine
Kan man bruge noget andet end soltørrede tomater?
Vi har lavet mange af dine lækre retter med soltørrede tomater.
Men det er ikke noget, vi normalt bruger, så det ender altid med, at resten står og bliver mugne i køleskabet.
Hej Katja
Koncentereret tomatpuré kan ofte erstatte soltørrede tomater, men de finthakkede soltørrede tomater giver en dybere krydret smag, så jeg synes de giver et bedre resultat :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Solid grundopskrift.
Chokoladen fungerede godt. Har selv brugt kakaopulver i andre texmex retter, men første gang jeg har brugt decideret chokolade. Det gav den rigtig god smag.
Personligt synes jeg dog at mængden af tomat er for lav og fik et bedre resultat ved at fordoble den. Jeg vælger også at purere tomaten inden for en jævnere konsistens.
Som et lidt anden ting følte jeg at den manglede noget som jeg var vandt til i Santa Marias krydderimix som jeg brugte da jeg lavede det som ung.
Paprika, Oregano, og gærekstrakt er det som er til forskel så vidt jeg kan se, hvis man ser bort fra konservering.
Kan være at det kunne fungere med gærflager i. Kunne give lidt ekstra umami.
Hej Christian
Mange tak for din fine tilbagemelding, jeg er glad for at høre du synes godt om den!
jeg kender ikke det krydderimiks, men hvis du gerne vil tilføje ekstra umami, så kan jeg også anbefale at komme lidt ekstra finthakkede soltørrede tomater i olie i retten. Det giver også en god umami og dybde til retten.
Kh Ann-Christine