Chili Cheese Tops


De hjemmelavede chili cheese tops er fantastiske. Super knasende sprøde udenpå og med varm smeltet ost inden i.
Det er lige lykken for alle os der har en svaghed for smeltet ost og for ost i det hele taget – chili cheese tops er perfekte som en snack eller tilbehør til mexicanske retter.
Vi lavede dem som en lille forretssnack inden en middag, som mindede meget om denne menu. Men de er også gode som snacks, til en mexicanske tapas menu, eller helt simpelt bare til en god film sammen med en stor skål popcorn. Det er nogle små kalorietætte størrelser; greasy, sprøde og fyldt med ost, uhmm!
Arbejdstid 15 min.
Antal 8 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chili cheese tops
- 150 g cheddar ost, friskrevet
- 2 spsk jalapenos, syltede og finthakkede
- 1 tsk røget paprika
- 60 g hvedemel
- 1 æggehvider
- 100 g rasp
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 liter fritureolie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Bland osten med jalapenos og røget paprika. Form runde kugler af osten og vend ostekuglerne først i hvedemel, derefter i æggehvide og til sidst i rasp, som er rørt med salt og peber.
Dybsteg kuglerne i varm olie i et par minutter, til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe godt af på et stykke køkkenrulle og nyd dem, mens de er varme og frisklavede.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan man stege dem i Air Fryer ??
Jeg tvivler på at temperaturen kan blive høj nok, men du må prøve at eksperimentere med det :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man evt lave dem i forvejen, fryse dem, også varme dem i ovnen når man skal bruge dem?
Det kan jeg ikke umiddelbart forestille mig vil blive godt … men har ikke testet det.
Kh Ann-Christine
Hej!
Ville det være muligt at bage dem i ovnen, i stedet for at friturestegte dem?
Så de bliver, bare lidt mindre usundt, samt at flere af dem går der hul i, når jeg steger dem i olie.