Cherry christmas cocktail
Denne dejlige Cherry Christmas cocktail – mit lille ordspil af Merry Christmas – fandt jeg på sidste år i december. Jeg havde læst en hyggelig roman, hvori der blev serveret en marmeladecocktail med appelsinmarmelade og det fangede min interesse og jeg fik lyst til at lave en rigtig lækker og hyggelig julecocktail med appelsin og kirsebær.
Jeg miksede og prøvede af med lækre sager – så hyggeligt! – og så kom jeg frem til denne dejlige cocktail med blandt andet kirsebærlikør, cointreau og appelsinmarmelade. Den er frugtig og skøn at servere som en dejlig julecocktail. Den må I endelig prøve ♡
Prøv også: få flere lækre cocktails her >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Cherry christmas cocktail
- 2 cl kirsebærlikør
- 3 cl cointreau
- 2 cl gin
- 2 cl citronsaft
- 1 tsk appelsinmarmelade
- 1 stængel frisk rosmarin
- 3 kirsebær, evt amarena kirsebær
- 0,50 øko appelsin, en strimmel skal til pynt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Hæld kirsebærlikør, cointreau, gin, citronsaft, appelsinmarmelade og isterninger i en shaker.
Ryst det kraftigt, til shakeren er iskold. Hæld drinken op i glas. Kom amarena kirsebær i glasset, pynt med en rosmarinkvist og en strimmel appelsinskal.