Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/cheeseburger-tacos/ Aftensmad Familiefavoritter, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn

Cheeseburger Tacos

De mega lækre Cheeseburger Tacos – også kaldet Big Mac Tacos – er gået viralt på de sociale medier denne sommer og vi har naturligvis også lavet dem herhjemme, på opfordring fra min teenage-datter.

Det ér virkelig lækkert, og nemt! Hurtigere end at hente burgere, og meget sjovere! Perfekt til hyggemad en fredag aften – eller hvornår du nu trænger til den slags lækkerier. Jeg fylder mine tacos med sprød salat, grønt og en lækker hjemmelavet dressing, som snildt kan laves i forvejen – og har du lyst til en bacon-cheeseburger Taco, så tilføjer du blot en skive sprød bacon.

Prøv også: opskrift på cheeseburger salat >>

Cheeseburger Tacos
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Burgerdressing
  • 50 g mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 spsk sennep, - gerne sød
  • 20 g cornichoner, meget finthakkede
  • 1 spsk lage fra de syltede cornichoner
  • 1 tsk ketchup
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 0,50 tsk røget paprika
  • 1 tsk sød paprika
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til Tacos
  • 4 tortillas pandekager, små
  • 400 g hakket oksekød
  • 100 g cheddar ost
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 iceberg
  • 4 tomat, i tern
  • 50 g cornichoner, finthakket
  • 0,50 agurk, i skiver
  • 1 rødløg, i tynde ringe
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør dressingen sammen og smag den godt til.

Del kødet i portioner til antal tortillawraps.

Form oksekødet til flade tynde bøffer og pres dem godt ud på hver tortilla wrap, så kødet når ud til kanten af hver wrap. Drys med salt og peber.

Varm 1-2 store pander op med olie og steg hver tortilla med kødsiden ned i 1-2 minutter, vend tortillaen om, fordel lidt ost på kødsiden og steg i yderligere 1 minut.

Top hver tortilla tacos med sprød iceberg, tomater, agurk, cornichoner, rødløg og burgerdressing. Server og nyd som tacos