Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/cheeseburger-salat/ Aftensmad Burger, Efterår, Familiefavoritter, Forår, Nem Hverdagsmad, Salat, Sommer, Studenterfester og studenterkørsel, Vinter

Cheeseburger salat

Super lækker og smovset cheeseburger salat, som er et hit at servere for familien. Fyldt med knasende sprød salat og grønt, sprøde brødcroutoner, og krydret kød med ost. Den knasende sprøde iceberg er perfekt til en salat som denne, mild og med perfekt sprødhed.

Det er en nem salat at mikse sammen, den er tilpas smovset til at kunne stille en trang til burger og den vækker begejstring hos hele familien. Mange af ingredienserne til salaten har jeg oftest i mit basislager, så det er blot småting der skal handles for at lave en lækker salat som denne.

Prøv også: opskrift på kebabsalat >>

Cheeseburger salat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Burgerdressing
  • 50 g mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 spsk sennep, - gerne sød
  • 20 g cornichoner, meget finthakkede
  • 1 spsk lage fra de syltede cornichoner
  • 1 tsk ketchup
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 0,50 tsk røget paprika
  • 1 tsk sød paprika
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Brødcroutoner
  • 3 skiver brød
  • 1 fed hvidløg
  • 25 g smør
  • 1 tsk flagesalt
  • Krydret kød med cheddar
  • 2 løg, finthakkede
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 150 g cheddar ost, groftrevet
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Grønt til salaten
  • 1 iceberg
  • 75 g rucola
  • 4 tomat, i tynde både
  • 50 g cornichoner, i skiver
  • 0,50 agurk, halveret og skåret i skiver
  • 1 rødløg, i tynde både
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør dressingen sammen og smag den godt til.

Gnid brødskiverne med et hvidløgsfed på begge sider og smør det med smør på begge sider. Skær derefter ud i firkanter og rist på begge sider på en pande, til det er sprødt. Drys med flagesalt og sæt til side på en tallerken.

Krydret kød med cheddar
Kom løg og olie på en pande og sauter til løgene er bløde. Tilsæt oksekød og brun det godt af under omrøring ved høj varme. Krydr med røget og sød paprika, spidskommen, salt og peber og smag det til. Fordel osten på kødet og lad det smelte uden at røre i det. Sluk for varmen.

Anret salat, tomat, cornichoner, agurk og løg på tallerkener, fordel krydret oksekød med cheddar over og tilsidst dressingen og brødcroutonerne.