Champignonsuppe
Cremet og fyldig champignonsuppe med godt brød til, er lige hvad jeg har lyst til på denne efterårsdag.
Champignon er særligt et hit i efteråret og vintermånederne, men retter med champignon smager nu dejligt året rundt. Om efteråret er der næsten ikke er noget bedre end en hurtig omgang svampe i fløde på godt brød og bare at begynde at snige champignoner i diverse varme retter, omeletter og andet godt.
Prøv også: min opskrift på kartoffelsuppe >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Champignonsuppe
- 2 løg, i tern
- 3 fed hvidløg, finthakkede
- 4 spsk hvedemel
- 1,50 liter grøntsagsbouillon
- 750 g champignon, skåret i skiver
- 1 dl piskefløde
- 50 g smør, til stegning
- 1 knivspids muskatnød, friskrevet
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 4 forårsløg, i ringe
- 4 skiver brød, evt grydebrød
- 50 g champignon, smørristede på en pande
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Sauter løg og hvidløg i en gryde med smør ved middel varme, til løgene er bløde.
Drys mel over, rør godt igennem og pisk grøntsagsbouillon i lidt efter lidt.
Kom champignonerne i gryden og lad det simre i 5 minutter. Smag suppen til med piskefløde, muskatnød, salt og peber. Varm op til kogepunktet lige inden servering.
Server med forårsløg, lidt smørristede svampe og godt brød.
Kan champignonsuppe fryses?
Jeg har ikke testet om det fungere med konsistensen efter optøning, så du må forsøge dig frem med det :)
Kh Ann-Christine
Tak for en dejlig opskrift, min søster og jeg lavede den sidste år og min mand fik det hver dag i en uge da han lå for døden, han syntes den var rigtig god
Det lyder sørme lækkert! Har du en opskrift på det brød som du ville anbefale at spise til?
Der er mange gode opskrifter på madbrød her fx grydebrød, flutes mv.
God fornøjelse
Kh AC
Giver du suppen en omgang med stavblenderen inden den serveres? Jeg elsker selv smagen af champignon, men bryder mig ikke om at tygge på dem, når de er blevet kogt.
Jeg kan godt lide champignonerne i suppen, men du kan sagtens blende den, den er også super skøn og bliver en lækker cremet champignonsuppe
Ciao !
Ææælsker dine opskrifter ❣️
Tjekker ofte opskrifter, men vælger altid dine 😉
Kh
Judy
Tusind tusind tak, det er jeg glad for at høre :)
Kh AC
Fantastisk suppe. Den smager rigtig godt med dine chili cheese scones til. Mums.
Jeg tilsætter også en knivspids cayennepeber og så meget stegt bacon som samvittigheden tillader.
Tak for denne og alle de andre skønne opskrifter
Hvor er det skønt at høre! Mange tak for din fine tilbagemelding, det er jeg glad for.
Kh AC
Har brugt den opskrift et par gange nu, perfekt smage hver gange. Bedst opskrift ever.
hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Jeg har lavet denne dejlige suppe – som min 14 måneders datter labber i sig med velbehag! – med soyafløde, da vi er på mælkefri kost for tiden. Ikke helt ligeså lækkert som med “rigtig” fløde, men bestemt spiseligt :-) Mon den kan fryses?
Hvor er det dejligt at høre :)
– jeg har ikke prøvet at fryse denne suppe, men tænker fint det kan lade sig gøre. Den skal dog nok piskes let med et piskeris efter opvarmning.
Hejsa. I stedet for piskefløde kan man så godt bruge mælk? :)
Mvh Nora
Det vil jeg faktisk ikke anbefale, da det ikke giver en spor fyldig cremet smag og konsistens – men du kan i stedet sagtens nøjes med at bruge 1/2 – 1 dl piskefløde og blot lige runde den lidt af.
Kh AC
Dejlig suppe!
Jeg lavede suppen igår og den smagte virkelig godt, men den blev ikke så cremet, og jeg kogte den længere end du skrev fordi det lige passede med andre ting jeg skulle lave
skulle jeg måske have puttet mere fløde i? jeg kom en blanding af piskefløde og madlavningsfløde i
og mange tak for en fantastisk blog, jeg finder stor inspiration til mine madplaner til mand og tre unger, efter jeg opdagede din blog for et par uger siden.
Jeg elsker dine familievenlige opskrifter der er nemme og hurtige at lave i en travl hverdag
Jeg synes det lyder til at den godt kunne tåle mere fløde.
Der kan være forskel på hvor meget væde champignonerne afgiver, så måske har det spillet et puds …
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for at høre ♡
Kh AC
Tusind tak for inspiration og madplan med gode beskrivelser og detaljer, der gi´r retterne masser af smag.
I sidste uge lavede jeg din gullaschsuppe og den blev perfekt.
I aftes servede jeg Fried Rice med kylling for min kone, datter og svigersøn. Der blev spist op og der blev ikke sparet på ros, som jeg videregiver til dig og din webside.
/Bruno
Hvor er det dejligt at høre!
Tusind tak for den fine hilsen og komplimenter, det er jeg rigtig glad for at høre :)
Kh AC
Hej Ann Christine
Du skal lige vide hvor meget inspireret jeg bliver af din madplan.
Har lavet gullasch suppen,den blev serveret for min svigersøn og mand efter de havde været til hot yoga og jeg skal love for de spiste godt,det gjorde vi andre altså også, så tak for gode opskrifter
Mvh Mie Wagner
Hvor er det skønt at høre, Mie!
Tusind tak for den dejlige tilbagemelding, både på madplanen og opskrift. Det er jeg virkelig glad for :)
Kh AC
Hvor ser det lækkert ud – heldigt med sådan en opskrift i madplanen, når jeg havde tænkt svampesuppe som næste projekt! Har du erfaringer med at smide lidt trøffelolie i?
Kh
Uhmm, det synes jeg lyder helt vildt lækkert og kan kun forestille mig at det bliver godt!
Dejligt jeg lige ramte spot on med den champignonsuppe i madplanen :)
Kh AC
Må simphelthen sige tak for den bedste æbletærte jeg nogensinde har fået
Både børn og voksne blev glade
Jeg er ikke en store bager, plejer jeg desværre at sige men ikke mere. Nu kan jeg bage det skønneste æbletærte og de bedste langtidshævede boller. Tak, det beriger mit liv og skaber lidt magi i hverdagen :-)
Årh, hvor er det dejligt! TUsind tak for din søde hilsen, det blev jeg da i så godt humør af at høre :)
Rigtig dejlig søndag aften til dig
Kh Ann-Christine
Jeg prøvede din opskrift i går, men twistede den lidt, så det blev en kombineret kartoffel- og champignonssuppe. Desuden tilsatte jeg revet citronskal og lidt citronsaft, og jeg synes selv, at det blev en overordentlig lækker suppe.
Desværre sætter hverken min mand eller unger synderlig pris på suppe, så de var sådan lidt “meh” omkring den. Men så bruger jeg det bare som madpakke til mig selv :D
Uhmm, sikke den lyder skøn! Godt twist :) -og lækkert med ekstra til madpakken til dig selv, når nu resten af familien ikke er så suppe-begejstret ;)
Jeg tænkte. Hvis man laver en stor portion, kan den så fryses ned til senere? Kan ikke lige huske om der er noget med fløde og nedfrysning.
MEn den lyder SUPER lækker :-P
Hej Anette,
Det vil jeg sagtens mene at det godt kan :)
Kh AC
Jeg tror, jeg ville komme længst med en champignonsuppe, som var blendet, så den bare lignede en cremet suppe;-) Ud af fire børn er det kun den ældste (som er flyttet hjemmefra), der kan li’ dem. Men jeg er nødt til at prøve til engang imellem, fordi jeg selv er vild med champignons:-)
Har lige prøvet champignonssuppe. Jeg svitsede halvdelen af svampene sammen med løgene. Dryssede mel over og spædede op med suppe.
Alt blev blendet for vi kan bedst lide cremede supper. Den anden halvdel af svampene blev svitset i smør, smagt til med citron, salt, peber og muskat. De kom i suppen til sidst så der var lidt spændende fyld.
Til aller sidst rundede jeg af med lidt fløde.
Hehe, mine børn foretrækker også suppen uden om champignon og de kan ellers som regel godt lide svampe – måske jeg skal forsøge at prøve blende halvdelen af suppen til dem ;)
dejlig dag til dig
Kh AC
Ej, champingnon-suppe er min aller-yndlings! Tak for en dejlig nem og ligetil opskrift.
/ Thit
Dejligt at høre og den er jo virkelig perfekt her på en regnvejrsdag :)