Chai Sirup
Min grundopskrift på krydret chai sirup er herlig krydret og varmende.
Den er god til efteråret og vinteren og skal lige skal røres op i et krus med sort te og varm mælk for en lækker chai latte. Eller den kan dryppes over en skøn varm morgengrød med æbler i tern.
Det er en dejlig krydret sirup fyldt med god smag og jeg kan også vældig godt lide at servere den til frugtsalat, på pandekager og med klatkager ved juletid.
Prøv også: opskrift på varm chokolade med flødeskum >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chai Sirup
- 20 kardemommekapsler, hele
- 15 hele nelliker
- 3 stjerneanis
- 15 peberkorn
- 3 kanelstang
- 2 dl vand
- 180 g sukker
- 15 g ingefær, finthakket
- 1 tsk vaniljepulver
- 3 spsk sort te
- 2 spsk glukosesirup
- 60 g brun farin
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist kardemomme, nelliker, stjerneanis, peber og kanel nogle minutter i en tør gryde under omrøring, til duften breder sig i køkkenet. Lad det køle lidt af og kom vand, sukker, ingefær og vanilje i gryden til krydderierne.
Kog op igen og lad det simre i 30 minutter.
Sluk for varmen og lad det trække smag i 2 timer eller til næste dag.
Sigt krydderierne fra og koge vandet fra krydderier op igen.
Kom farin, glukosesirup og sort te i det varme krydrede sukkervand og lad det trække i 6 minutter.
Kom i en finmasket sigte, så tebladene sigtes fra og hæld siruppen på glas.
Har virkelig nydt din chai-sirup i vinters hvor resten af familien har smovset i kage og slik med mere nu har jeg lavet en ny portion og tænker også jeg vil prøve nogle af dine andre sirupper
Hvor skønt! Det er virkelig også en lækker krydret sirup.
God fornøjelse med de andre også :)
Kh AC
Hvor længe kan chai-siruppen holde sig i køleskabet?
I en måned eller mere :)
Hej,
Menes der hele stjerneanis? Og jeg har købt kardemomme kerner – ikke kapsler? – ved du hvor mange der så skal bruges?:)
Ja, det er hele stjerneanis og prøv evt med 1 tsk kardemomme
Hej! Jeg vil lige høre om du ved hvor længe det kan holde sig? Regner med at opbevare det på køl, men skal først bruge det til gave om Ca. En måned, så vil lige høre i hvor god tid jeg skal lave det :-)
Det kan være den bliver lidt grumset og der kommer bundfald, men så skal du blot sigte den – eller kan den fint holde sig i mindst 3-4 uger.
Kh AC
Tusinde tak for hurtigt svar! Glæder mig meget til at smage den :-)
Var noget i tvivl om den blev god undervejs, men hold up det er lækkert! Tak for skønne opskrifter!
:)
Hvor er det dejligt at høre ♡ Tak for din søde hilsen
Det lyder virkelig lækkert og vil kaste mig ud i det, som et lille weekendsprojekt. Jeg har et spørgsmål vedr. opbevaringen af siruppen efter den er kommet på glas. Skal det opbevares på køl eller?
Tusind tak for en fantastisk blog, den er til stor inspiration og glæde hos mig ?
Hej Jette,
Hvor hyggeligt et weekend projekt!
Jeg plejer selv at opbevarer det på køl, men tror i grunden ikke det er et must og at det fint kan fungere uden :)
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for! Rigtig god fornøjelse og god weekend til dig
♡
Kh AC
Kære Ann Christine:-)Først og fremmest kæmpe respekt for din blog. Hvis du vidste alle de til kende givelser jeg hører rundt omk ang dig faktisk:-)Jeg stiftede bekendskab m din blog, da jeg arbejdede oppe på Via , min chef sagde en dag til mig, at jeg skulle google Valdemarsro, fordi jeg skulle finde en opskrift på chili con carne. Sikke en hjemme side jeg landede på. Fedt.
Nå, men nu spørger jeg så lige: jeg har ca 200 g. deulche leuche til overs fra igår fra macarons jeg bagte igår.Men har du nogle opskrifter jeg kan gå ud fra? Har ledt på din blog, men jeg kan ikke finde noget? Pfh tak. V H. Marlene
Hvor er du sød, Malene!
TUsind tak, det var da bare så dejlig læsning :)
Jeg vil forslå disse kærnemælkshorn og/eller at bage en portion æbleboller og spise dem med karamel på i stedet for fx smør ;)
Håber det måske kan bruges :)
Dejlig dag til dig
Kh AC
Hej!
Hvor lyder det bare lækkert! Jeg har bare et lille spørgsmål – når du skriver 5 stjerneanis, mener du så 5 af de hele stjernekapsler, eller mener du 5 af de frø, der sidder i kapslerne? :)
Dejligt! Tak for det utrolige hurtige svar! ??
:)
Jeg elsker chai, også til den lidt stærkere side. Tror du, at jeg ville kunne komme lidt chili i, evt. nogle skiver frisk chili?
Uhm, ja! Det kunne være rigtig lækkert :)
Det ser rigtig godt ud! Det må jeg prøve.
Jeg har været rigtig glad for Urtekrams Chai kryddersukker, men det er desværre udgået og nu er jeg løbet tør. Brugte det på risengrøden, i kaffen eller i et glas varm æblemost. Har du et godt tip til hjemmelavet chai kryddersukker?
Jeg går lige i tænkeboks, skal nok lige lave et indlæg om det, hvis jeg finder på noget godt :)
Hej Anne Christine
Har du en idé til hvordan man kan lave en sukkerfri variant af denne?
Jeg har ingen erfaringer med kunstige sødemidler, så det kan jeg ikke hjælpe med. Almindelig god honning, agavesirup eller lign vil være et dejligt og krydret initiativ til sukker … ellers kan denne opskrift på chai latte måske inspirere: http://www.valdemarsro.dk/chai-latte/
Hvornår kommer du ingefær i? Og går glukosesirup ind under sukker?
Jeg er gået i gang med projektet. Det er lykkedes mig at koge det over! Hurra for at forsøge at kurere snot og ondt i halsen, når det fylder så man ikke kan koncentrere sig..
Jeg kommer ingefær i gryden, og glykosesirup gør at siruppen ikke krystallisere efterfølgende. Du kan evt erstatte det med honning.
God fornøjelse og god bedring også :)
Tak, jeg tænker det er smartest at det kommer i gryden, men hvornår i processen kommer de to ingredienser i? :D
Jeg klarede det og det smager fantastisk!
Sammen med sukker :)
Jeg har prøvet at lave siruppen i dag. Den smager super godt. Det eneste problem er bare at det intet har med sirup at gøre!!
Den er slet ikke flydende.
Har jeg ladet den simre for lang tid?
Tja, ellers kan det være at din gryde har været større end min, så fordampningsfladen har været større.
Du kan nemt redde den og lave den til en lækker sirup, bare kom den i en gryde sammen med et par spsk vand, kog op og hæld på glas igen.
Kh AC
Mange tak. Det vil jeg prøve.
Sikke en god ide. Det lyder top lækkert. Det vil jeg straks prøve. Tak for inspiration.
Selv tak, dejligt at du kan bruge den :)
Det lyder noget nemmere med siruppen end at lave en essens hver gang man har lyst til en kop chai. Jeg er heller ikke til alt for søde drikke, men hvis den fungerer for dig, er den nok også et muligt herhjemme. Det må komme an på en prøve:-)
Jeg har i øvrigt haft god held med at erstatte glukosesirup med honning i forskellige sammenhænge.
Godt at høre tippet med honning virker!
og lad mig endelig høre hvad du synes om denne sirup, hvis du gør forsøget :)
Mums, det lyder så lækkert. Har lige en lille rest af chai-te, som en af vores indiske venner har sammensat til os, men så skal det her da prøves til resten af vinteren. Jeg elsker også at få chai til fx aftenhygge eller regnvejrshygge i efterårs/vintermånederne. På én eller anden måde ser jeg frem til det :-)
Hej
Hvordan skal de opbevares? Køl eller?
Køl eller blot stuetemperatur.
Kh AC
Det gør jeg også, det er en rar lille varm forkælelse i hverdagen :)
Genial ide. Det må simpelthen prøves, det lyder toplækkert, i en grød eller måske også en kage…
Den ægte kanel har jeg købt et helt kilo af, delt lidt med venner og familie. Det var meget billigere og der er næsten konstant udsolgt i de få forretninger der fører den.
Kh.
Anne-Marie
Hej Anne-Marie,
Jeg gør det samme og køber en stor pose af gangen, dog ikke et helt kilo, men det er da en super god ide at gå sammen om det :)
Kh AC
Nu har jeg prøvet den og den bliver desværre alt for sød for mig. Samtidig synes jeg ikke smagen er kraftig nok og jeg sidder lidt med fornemmelsen af honningmælk. Men jeg tænkte på, at det kan være siruppen kan blive kraftigere, hvis det trækker et stykke tid med krydderierne inden det koges op. Det må blive næste forsøg, for jeg er stadig vild med ideen.
Kh.
Anne-Marie
Det er jo så forskelligt med smag og behag. Prøv evt at komme flere krydderier i den du har lavet, kog den op og lad den trække, hvorefter du sier krydderierne fra.
Kh AC
Den smager jo lækkert over en morgengrød og jeg har planer om, at bruge noget i en græskaris. Så den skal nok få ben at gå på, selvom det ikke bliver i en latte. Og så vil jeg prøve, at lade det trække i et stykke tid med krydderierne næste gang.
Kh.
Anne-Marie
umm..det lyder spændende…nu er jeg ikke vild med kardemomme :( og har ikke fantasi til en erstatning…..har du, eller andre, en god ide?
Mvh. Mona
Hej Mona,
I denne sirup, synes jeg blot du skal undlade kardemommen. De andre krydderier vil også skabe en skøn krydret sirup i sig selv.
Kh AC
Hej Ann-Christine
Det ser så lækkert ud at jeg nok bliver nødt til at prøve din opskrift, selvom jeg ikke er helt overbevist om chailatte endnu. Men er det rigtigt forstået at det er 3 spsk theblade til 2 dl vand? Altså en jævnt stærk sort the? Og hvad er i øvrigt “ægte” kanel? Findes der en falsk kanel? ;)
Er i øvrigt så ærgerlig over jeg ikke havde tid til at komme til din bog-lancering. Men godt at høre at du havde nogle dejlige dage.
Mange hilsner fra Cecilie
Hej Cecilie,
Ja, den skal være stærk! For der kommer kun en smule i den varme mælk, så det skal kunne smages ;)
Den ægte kanel er fra fx Sri Lanka. Den er mere aromatisk, sundere og desværre også lidt dyrere.
Den anden kanel er kassia-kanel, og det er den der oftest sælges som kanel i butikkerne. Den indeholder ret meget kumarin, hvilket ikke kan være skadeligt for os og kun bør indtages i små mængder. http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/Kumarin-i-kanel.aspx
Jeg køber kun den ægte, da vi elsker kanel, bruger det meget og så smager og dufter det helt vildt skønt ift kassia. Det blev en lang forklaring ;)
Kh AC
Hej AC,
Mange tak for svar! Nu er jeg meget klogere på kanel. Må helt klart prøve den ægte vare. Uh…så skal vi snart have risengrød. Der er det jo kanelen der nærmest er eneste smagsgiver. Og det er jo ved at være ved den tid alligevel.
KH C
Det ser dælme lækkert ud, har også haft stor glæde af din hindbærsirup. Hvor køber du den sorte the, jeg er sådan i tvivl om kvaliteten på theer, hvad skal man gå efter, hvor skal man købe den henne?
Venligst Tanja
Hej Tanja
De fleste the-forretninger har et udvalg af gode sorte the’er, og de kan som regel altid hjælpe med at finde den rigtige. Jeg går meget efter duften hvis jeg skal prøve en ny the. Og hvis det skal være supermarkeds-nemt kan jeg anbefale Nettos Earl Grey i løs vægt, Princip the’erne fra Føtex eller Twinings Earl Grey. Nettos er lidt til den parfumerede side men smager godt og bliver ikke bitter.
MVH Cecilie
Hindbærsiruppen er også en af mine favoritter :)
Når det kommer til te, så går jeg så vidt muligt efter økologi og ellers er jeg glad for mærker som Pukka, og butikker som Perchs og Tante T. Men der er mange gode.
Kh AC
Hej… jeg elsker chai latter og købet kun hos cafe, har altid drømt at lave selv. Bingo for at komme til din hjemmeside. Alligevel bliver jeg så nervøs om jeg skaffer de varer forkert. Altså skal det være early te eller kan det bruges yellow eller?
Det er så svært at finde kanelstæng og kardemommekapsler om sommeren?
Opskriftet som du lagde ud her, hvor mange bliver det PR kop PR flaske? Kort holdbar? Spurgte vistnok for meget…??
Hej Helle,
Chai sirup kan varieres med forskellig te, så brug endelig bare den du foretrækker! Begge de du nævner går fint.
Jeg køber ofte selv krydderier hos Asa Spice (deres webshop) og de har både kanelstænger og kardemommekapsler mv og så har de faktisk også en god krydderiblanding til Chai.
Jeg blander i så smagen er god – men der er nok til ca 10 kopper i opskriften her. Holdbarheden er 1-2 måneder på køl.
God fornøjelse.
Kh AC
Det ser lækkert ud! Vil gerne afprøve opskriften, men har et enkelt spørgsmål inden jeg går i gang. Koger siruppen med låg eller koger du den ind uden låg?
Jeg lader den koge uden låg. Hold øje med den et par gange undervejs, så den ikke koger for meget ind.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg har lige lavet den, men kogte den med låg, da jeg troede den skulle koge ind på dag to. På den måde bliver den for tynd, så må lige koge den videre ind. Håber ikke det gør noget for the og glukosesirup.
Hvor er det bare en rigtig god idé – så bliver det jo ikke nemmere eller hurtigere at lave en kop chai og samtidig undgår man alle de forskellige hurtige mix-versioner, der er fyldt med dårlige ting. Det må blive weekendens projekt!
Lige præcis, det er rart at vide nøjagtigt hvad der i det man drikker og spiser.
Rigtig god fornøjelse med den :)
Hvor lyder det lækkert. Lige hvad man kunne bruge sådan en kold morgen som i dag. God dag.
Tusind tak og dejlig dag til dig også :)
Meget lækkert ser det ud til at være:-)
Du er bare så god til at finde på nyt, fint tilbehør….og til at dele det med os alle, tak og må din dag blive helt forrygende:-)
Tusind tak, Tina – hvor er du sød :) Det er jeg glad for at du synes!
Rigtig dejlig dag til dig også