Cashewnød dip
Opskriften i dag er en super lækker cashew dip som vi har nydt i løbet af weekenden og i går eftermiddags. Perfekt til gulerodsstave og andet grønt. Den smager helt overraskende super skønt.
Arbejdstid 5 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Cashew dip
- 50 g cashewnødder
- 3 spsk olivenolie
- 1 citron, saften herfra
- 1 nip flagesalt
- vand
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Cashewnødderne sættes i blød i 1 time, og skylles derefter godt med rent vand.
Kom alle ingredienserne, undtagen vand, i et blenderglas. Hæld en smule vand over og blend godt igennem. Tilsæt vand til konsistensen er perfekt til dip.
Hvor længe vil du mene at denne dip kan holde sig i køleskabet?
Omkring 3-4 dage vil jeg tro
Den opskrift må jeg prøve! Jeg synes desværre bare altid, at vores olivenolie smager alt for meget igennem. Vi bruger enten en økologisk koldpresset jomfruolivenolie fra Rema eller SuperBrugsen. Har du en god økologisk olivenolie, du kan anbefale?
På forhånd tak :-)
/Sidsel
Hej Sidsel,
Jeg bruger selv enten urtekram, Änglemark eller en øko i gul emballage fra Føtex – kan ikke lige huske navnet på den her og nu. De er forholdsvis milde i smagen, men det er meget en smagssag :)
Kh AC
Uuuuuh, den ser spændende og dejligt simpel ud. Mon man kan undlade det der fiskeolie med citrus smag??
Kh. Malene
Ja, sagtens ;) Man kan også komme lidt hørfrø i eller noget. Eller bare helt udelade det
Jeg fandt bare ud af at det ikke smagte af noget når det kom i sådan en sag, så det var en helt fin måde for mig at spise min daglige olie på ;)
Hvor mange gram er en pose på?
Jeg har brugt en pose fra Urtekram, mener der var omkring 80 g i.
Undskyld jeg lige stiller et spørgsmål lidt ved siden af her ;)
Men, kan du anbefale et lækkert sted at få brunch i kbh gerne tæt på støget…
Tak :)
Håber det er ok jeg lige blander mig! Prøv BioM i Fredericiagade. Den ligger på den anden side af Kongens Have i nyboderkvarteret 7 minutters gang fra Bremerholmen for enden af strøget. Det er en dejlig gåtur igennem kongens have efter en god brunch. Det er en super hyggelig, ret anderledes, og kun økologisk restaurant. Brunchen er spændende og langt fra det vanlige røræg/pølse snask med tør og kedelig udskåret frugt, hver dog opmærksom på, at den kun serveres lørdag/søndag. Men frokosten på hverdage er desuden mere end hver at prøve! Jeg kan ikke anbefale den nok og gør det til alle!
Det skal du bestemt ikke undskylde, Henriette :)
Det er længe siden jeg har spist brunch i København. Alt for længe! Men jeg er glad for Dag H, ved søerne på Østerbro og drømmer om at besøge Atelier September snart.
BioM, som du anbefaler Gitte, lyder alt alt for fristende og lige noget for mig. Tak for tippet! Den skal prøves og er straks skrevet på min liste over gode steder :)
Tak…!! Så er der bestilt bord hos bioM og vi glæder os
Jeg vil så gerne høre hvad du synes om det – for skal snart til København og det frister ;)
Den må vi prøve derhjemme hvor det er fast ritual at ungerne får en frugt og grønt skål i ved 16 tiden så de lige kan holde den kørende til aftensmad :-)
Det er en god ide, vi gør det samme herhjemme. Det er der de har energi og mest lyst til alt det gode grønne :)