Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/cannelloni-med-spinat/ Aftensmad Italiensk, Mad i fad og ovnretter, Pasta, Vegetar

Cannelloni med spinat

Den lækre italienske ret Cannelloni med skønt fyld af spinat og ricotta er en klassiker og en virkelig lækker ret, som tilmed er nem at lave.

Det er skøn mad året rundt og  cannelloni giver den rare fornemmelse af comfort food, som kendetegner langt de fleste yndlingsretter fra det italienske køkken.

Vi topper den fyldte cannelloni med en letkrydret tomatsauce. Den er blot krydret med hvidløg og et par kviste fra de små timianbuske i haven, som fint tåler at man bruger lidt af dem også her om vinteren.

Cannelloni med spinat og ricotta i tomatsauce
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT25M4
Ingredienser
  • Tomatsauce
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 400 g hakkede tomater
  • 3 stængler frisk timian
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk sukker
  • 1 spsk olivenolie
  • Spinat og ricotta blanding
  • 200 g spinat, frisk eller frossen
  • 3 spsk pinjekerner, grofthakkede
  • 250 g ricotta
  • 2 æg
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 drys muskatnød, evt en smule revet
  • Derudover
  • 1 pakke friske lasagneplader
  • 50 g parmesan, friskrevet
  • 125 g frisk mozzarella
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 spsk smør, til formen
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Tomatsauce
Kom løg og hvidløg i en gryde med olie og sauter dem, til løgene er bløde. Kom de hakkede tomater og timian i og lad saucen simre i 15-30 minutter, mens resten af retten tilberedes.

Smag til med lidt æblecidereddike, sukker samt salt og peber.

Spinat- og ricottafyld
Varm en sauterpande op til middelvarme med lidt olivenolie. Rist pinjekernerne let og tilsæt spinaten.

Rør i det med jævne mellemrum, til spinaten falder sammen. Rør ricotta og æg godt sammen med spinaten og smag til med salt og peber samt lidt fintrevet muskatnød.

Fordel halvdelen af tomatsaucen i et smurt ovnfast fad.

Fyld cannelloni-pastarullerne med spinat- og ricottablandingen og læg dem på en række ovenpå tomatsaucen.

Hvis du bruger friske lasagneplader, skær da otte stykker på ca. 10 x 10 cm. Fordel blandingen på stykkerne, fold dem til rør og læg i fadet på saucen.

Kom resten af tomatsaucen over og fordel mozzarella og basilikum over til sidst. Bag retten i en forvarmet ovn ved 175 grader i 20 minutter, til pastaen er mør. Server med revet parmesan og finthakket basilikum.