Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/cafe-burger-pa-nordlys-pa-osterbro/

Cafe Burger på Nordlys på Østerbro

I går forkælede jeg mig selv, tog computeren under armen og gik ud i det lune efterårsvejr for at arbejde og spise lækker frokost på en dejlig Cafépå Østerbro. Efter en lidt travl periode trængte jeg til forkælelse og en rigtig god frokost.

Jeg har været på Nordlys flere gange. Vi bor ikke langt derfra og jeg elsker den gode mad, som der godt kan være lidt langt imellem på Københavnske cafeer. Siden de for længe, længe siden serverede en perfekt, nybagt lun crossaint til min café latte (ren lykke at få så god en croissant) har jeg nok haft lidt højere forventninger til maden der og er alligevel aldrig blevet skuffet. I går var jeg sulten og bestilte deres ‘Nordlys’ Burger med en grillet oksefilet i den sprødeste lækreste burgerbolle, salat krydret romescosauce, jalapenos, stegte kartofler og chili mayo. Mums, prøv den burger – det er den bedste café burger på Østerbro.

Efter at have spist en god frokost og arbejdet lidt mere, havde jeg lyst til kaffe og chokolade. Jeg har ofte lyst til chokolade og især efter frokost. De fleste dage ignorere jeg dog den søde tand, men nu jeg var i gang med selvforkælelsen … Jeg fik lov at købe et halvt stykke kage og valgte krydderkagen som så uimodståelig lækker ud. Selv om jeg egentlig i første omgange havde haft lyst til chokolade, så fortrød jeg ikke valget.

8 kommentarer
  • Maria skrev:
    19. oktober 2011 kl. 20:34

    Så sandt! De har tit nogle rigtig lækre retter, jeg kan f.eks. anbefale flere af deres pastaretter, som man snildt kan spise med én hånd, og med nyfødt baby på den anden arm (og/eller mens man ammer!).

    Det er straks sværere med burgeren…! ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      20. oktober 2011 kl. 21:42

      Dem må jeg prøve næste gang, det er altid så rart med anbefalinger. Husker tydeligt dengang jeg også kun havde en arm at spise med :-)

  • Anne skrev:
    4. oktober 2011 kl. 12:53

    Ej, det sted kender jeg slet ikke. Hvor ligger det nærmere bestemt?? Må da bestemt forbi det snarest :)

    Kh

    • Ann-Christine skrev:
      4. oktober 2011 kl. 21:29

      Ja, Anne – Nordlys må du prøve :) Det ligger på Melchiors Plads

  • Øglemor skrev:
    4. oktober 2011 kl. 10:00

    Oh ja – Nordlys’ mad er lækker. Og kagerne med. Uhm… Gik i øvrigt forbi Nordlys i går eftermiddags og syntes, at jeg så dig derinde, men vi var kommet lidt sent af sted ift. at hente Øglen, så jeg undlod at stoppe op og lave sjove ansigter på ruden ;-)
    Playdate snart?

    • Ann-Christine skrev:
      4. oktober 2011 kl. 21:28

      Det ku´ ellers have været sjovt :-) Ja, vi er helt klart med på playdate snart, både Julie og Johan taler ret ofte om øglen … – hvad med i weekenden? Vejret bliver vist ikke fantastisk, men jeg kunne bage en kage eller noget :)

      • Øglemor skrev:
        5. oktober 2011 kl. 16:23

        Åh, en indendørs kage-skråstreg-lege-date lyder ikke dårligt. Og jeg ville sige ja med det samme, hvis det ikke var fordi, jeg lige er kommet i tanker om, at Øglen skal sove hos mormor og morfar fra lørdag til søndag, og hun kommer først sent hjem. Men engang i næste ugeeller næste weekend måske?

        • Ann-Christine skrev:
          10. oktober 2011 kl. 10:33

          Så skulle det være på fredag? Hvordan ser det ud for jer? Hvis weekenden er bedre så kan jeg måske søndag :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.