Brun sauce til flæskesteg
Min bedste opskrift på klassisk brun sauce til flæskesteg, lavet med masser smag, saft og kraft – og virkelig skøn.
Under opskriften deler jeg lidt tips til hvordan man i god tid kan forberede saucen til juleaften og få en fond der er fyldt med smag, som kan fryses ned og bruges til fx frikadeller eller hakkebøffer med bløde løg, nu vi er ude i ‘brun sovs’ kategorien af mad …
Min familie jubler, når der er brun sauce til flæskestegen, måske særligt fordi det kun sker et par gange om året. Til gengæld, så bliver det også en mægtig god brun sauce, når jeg får den lavet.
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Brun sauce til flæskesteg
- Fond til saucen
- 2 løg, skåret i tern
- 1 gulerødder, skåret i tern
- 3 fed hvidløg, knust
- 2 stængler frisk rosmarin
- 1 tsk tørret timian
- 3 laurbærblade
- 3 stængler persille
- 6 peberkorn
- 3 svineben, (kan undlades, men giver en kraftigere sauce)
- 8 dl vand
- Til saucen
- 1 spsk smør
- 2 spsk hvedemel
- 6 dl stegesky/fond fra flæskestegen
- 0,50 dl rødvin, eller 1-2 tsk. rød balsamico
- 1 tsk worcestershire sauce, evt. mere til at smage til.
- 1 tsk ribsgele, eller lign
- 1 dl piskefløde
- sort peber, friskkværnet
- flagesalt, efter smag
- 2 dråber kulør, efter behov.
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fond til flæskestegssovs
Kom alle ingredienserne til fonden i den bradepande, hvor flæskestegen placeres på en rist over, så saften drypper ned og giver smag.
Tag bradepanden ud af ovnen en halv time inden flæskestegen er færdig. Hæld fyldet i bradepanden gennem en fintmasket sigte ned i en skål og sæt flæskestegen tilbage i ovnen og tilbered den færdigt.
Sigt fonden en gang til gennem en fintmasket sigte og stil den i køleskab, og lad den sætte sig. Ønsker du en meget fin og klar sauce, så kan du sigte den en ekstra gang gennem et rent bomuldsklæde.
Lad fonden stå på køkkenbordet i en ren skål og skum det øverste fedtlag fra, når den har delt sig.
Sauce til flæskesteg
Smelt smør i en gryde og pisk hvedemel i. Pisk fonden til flæskestegen i gryden med mel og smør, mens den koger op. Hvis saucen mangler væde kan du spæde op med kartoffelvand.
Smag til med rødvin eller balsamico, worchestershiresauce, ribsgele, piskefløde, salt og peber, alt efter smag og behag og juster farven med et par dråber kulør.
Hej Ann-Christine,
Da jeg prøvede denne opskrift, oplevede jeg at næsten al væden fordampede og løg, hvidløg etc. var fuldstændig brændt til aske i bradepanden. Der var omtrent 1/2 dl fond tilbage i bradepanden, da jeg havde sigtet den.
Kan du umiddelbart gennemskue hvad jeg har gjort forkert?
Jeg lavede for øvrigt flæskestegen efter opskriften i din bog som er *fantastisk*! Jeg har lavet flæskesteg efter den to gange og den er blevet perfekt hver gang!!
Jeg ville ønske jeg også kunne lave en sovs der gjorde den ret ;-)
Vh Carl
Hej Carl,
Hvor dejligt at høre med flæskestegen :)
Jeg tænker, det kan skyldes forskel i ovne, hvor tæt de slutter til osv + af hvor meget saft der er i flæskestegen til saucen.
Prøv endelig blot at spæde op med vand løbende, så det ikke brænder på i bunden.
Kh AC
Et mindre problem med denne: hvis man langtidssteger flæskestegen under 100 grader, virker den ikke rigtigt. Så får man ikke rigtigt trukket det store ud af grøntsager og ben, og når man skruer op for at gøre svær sprøde, er det tid til at hive fonden ud.
I det tilfælde er det nok bedre at lave fond på forhånd, og så tilsætte væden fra stegen efter.
Hej Dennis,
Jeg steger selv flæskestege ved 100-125 grader, så her oplever jeg det fungere glimrende
rigtig glædelig jul
Kh AC
Hej Ann-Christine ;)
Hvis jeg skal lave ekstra meget fond, vi bliver 8 mennesker og vi har alle en glad mave for sovs.
Er det så bare at bruge samme mængde flæskesteg som man nu vil have og lave det dobbelte af alle ingredienserne til fonden?.
Ja, det kan du fint gøre sådan, kom ekstra vand og tilbehør til + evt et par svineben, hvis du kan købe dem hos slagteren.
God fornøjelse
Kh AC
Hej Ann-Christine,
Hvis man må komme med et ønske til en opskrift: Pommes Anna. Jeg står og skal lave det til nytår (med andet tilbehør selvfølgelig), og jeg sværger altid til dine opskrifter. Så det kunne være så fedt, hvis jeg havde dit take på opskriften.
God torsdag :)
Hej Ann-Christine
I din flæskestegsopskrift, skal man hælde 2 dl vand i bradepande under stegen. Men hvis man skal lave brun sauce skal man hælde 6 dl 7 bradepanden i stedet, så der er nok væske til saucen?
Vh Lena
Hej Camilla,
Jeg har faktisk lige planlagt nytårsopskrifterne til Valdemarsro, så jeg deler min skønne opskrift på Pommes Anna her på Valdemarsro mellem jul og nytår i år :)
Tusind tak for din søde hilsen, det er vel nok dejligt at høre ♡
Kh Ann-Christine