Brownie er en af mine yndlings chokolade lækre kager. Det var derfor også helt oplagt at der skulle en opskrift på en virkelig lækker chokoladesag med både mørk og hvid chokolade med i min bog ‘Opskrifter og små glimt af hverdagslykke’. Bogen er allerede blevet taget så overvældende godt imod, og jeg er simpelthen så glad for den modtagelse den har fået af jer der allerede har modtaget bogen.
Rettelse til brownie – opskrift:
Jeg har opdaget en tastefejl i opskriften, hvor der er skrevet 500 g mel i stedet for 50 g. I må meget gerne slette det ekstra nul – (eller alternativt gange alle de andre ingredienser op med 10, for en meget, meget stor kage …)
Og tusind tak til alle jer, som kiggede forbi boglanceringen i går, det var helt overvældende med så mange søde mennesker og jeg er simpelthen så glad for, at I var med til at fejre bogudgivelsen – der kommer masser små glimt fra dagen på bloggen snart.
Jeg glæder mig også helt vild til næste uge, som er fyldt med dejlige planer og en tur til København med bl.a bogsignering, et glas vin og en hyggesnak på fredag fra 15-17 hos Arnold Busck i Købmagergade.
Hej, og arghh jeg har lige sat din brownie i ovnen med 500 g hvedemel, som har en fuldstændig smuldret konsistens. Synes godt nok også det var meget mel til en brownie, men jeg følger altid en opskrift slavisk første gang, jeg laver den. Nogle gode idéer til hvordan jeg kan redde den? Mvh Freja
Pokkers! Er så ærgelig over den trykfejl.
Mit bedste bud er at prøve at bage den halvt og derefter forvandle den til romkugler Tilføj ekstra smør, mere syltetøj, marcipan og undlad mandelmel. Tror også det kan være godt at komme lidt saft i, fx samme saft som marmeladen – for at suge noget af al melet.
Romkuglemassen kan også laves til træstammer
Håber sådan det kan lykkedes!
Kh Ann-Christine
Tak for dit hurtige svar.
Det lød som en rigtig god idé; desværre nåede jeg at træffe en hurtig beslutning om at prøve at få den til at hænge sammen med vand, som du sikkert har gættet, var det ikke en særlig god idé!!
Når men min familie spiste høfligt lidt af den og kunne godt smage, det ville have været en lækker kage :)
Jeg har længe gerne ville lave romkugler, så det vil jeg prøve snart.
God søndag. Kh Freja
P.S. Min ældste datter, mand og jeg er vilde med din chiliolie, særligt versionen på din blog og dine 5 skønne rugbrødsmadder, som jeg laver tit.
Nårh, hvor lyder din familie sød ♡ Men æv med kagen!
Og tak for tilbagemeldingen, havde sådan håbet at den ville gå i orden.
Rigtig dejlig dag til dig
Kh Ann-Christine
Hej igen
Jeg fortrød efterfølgende at jeg skrev til dig, du har jo beklaget fejlen én gang. Jeg måtte vist bare have afløb for min ærgelse :-) En enkelt ærgelse i forhold til alle de gode ideer og opskrifter er jo ingenting! Denne sommer havde jo ikke været den samme uden dine forslag til iskaffe, vitello tunato og meget mere. Kagen blev som forventet ret kedelig, men sammen med lidt hindbærsauce gik det an. Vi prøver igen – snart :-)
Det er helt ok! Godt at det gik sådan nogenlunde, trods alt
– og tak for de søde ord, det er så dejligt når opskrifterne bliver brugt med stor fornøjelse :)
Kh AC
Hej
Har lige bagt brownies med RIGELIGT mel, stoppede ved 250 g, da det så rimelig mærkeligt ud. Overvejede at gange resten op med 5, men synes alligevel det var lidt vildt. Nu må vi se, hvordan den bliver, sikkert tør, men så må vi bare følge 8-årige Johanne’s trøstende forslag: “mor, vi bager bare en ny i morgen!”, god ide :-) Godt det ikke var på arbejde, jeg lavede en gange 10 fejl ( jeg arbejder på apotek).
Kh Annemette
Åh, ja – det er sådan et dumt nul der har sneget sig ind der!
Jeg beklager virkelig ulejligheden, hvis kagen bliver for tør, så tror jeg måske at den bagte kage i bedste fald kan trylles om til romkugler eller træstammer?
Det er den eneste fejl vi har fundet i bogen, og jeg håber du har lyst til at bage den med 50 g mel en anden god gang, for med den mængde er den så skøn.
Kh Ann-Christine
Lækkert arrangement i fredags, lækre smagsprøver og hyggeligt at møde dig.
Min søn tænkte, at du havde fødselsdag, siden der blev klappet, så han ville lige sige tillykke til dig
Nårh, hvor er han sød! Jeg følte også næsten at der var lidt fødselsdag over det :) Tusind tak for at du var med og det var også rigtig hyggeligt at hilse på dig :)
Det var også virkelig dejligt, at fejre dagen med dig!
Du er den bedste søster man kan ønske sig ♥♥♥