Brød og Boller

Duften af nybagt bagværk der breder sig i køkkenet og resten af huset er en af de hyggeligste dufte. Jeg elsker at bage og har mange opskrifter på bloggen med brød, boller, bløde gulerodsbrud, nemme kiks og traditionsrigt bagværk som luciabrød, varme hveder og fastelavnsboller, sidstnævnte er jo mest en kage, men pgs navnet har den nu alligevel sneget sig med på opskriftslisten med brød, boller og bagværk.

Jeg koldhæver brødene, når jeg har tid og bager nemme hurtige scones, når det skal gå stærkt – her er noget for enhver smag, og der kommer hele tiden nye opskrifter til. Se flere tips til brødbagning nederst på denne side.

Opskrifter
Squashbrød
Æltefrit brød i form
Kerneknækbrød
Hvidløgssnegle
Gulerodsbrud
Pølsehorn
Koldhævede gulerodsboller
Rabarber scones
Græskarbrød
Skagenslapper
Kærnemælksboller
Surdejsboller
Dampede Bao med nakkekotelet
Hvidløgsflutes
Pizzamuffins
Surdej - opskrift og vejledning
Pizzasnegle
Müsliboller
Koldhævede flutes
Rødbedeboller
Chokoladescones
Fødselsdagsboller
Hotdogs
Naan - indisk brød

Når det kommer til bagning, så oplever jeg selv en stor forskel i resultaterne ift. valget af meltyper, gær og ja, ingredienser i det hele taget. Jeg bruger selv økologisk gær og mel, gerne af forskellige kornsorter og indimellem surdej, hvis jeg lige har det.

Der er stor forskel på melsorter, produktion, kvalitet af mel, konventionelt mel og økologisk mel og lige sådan er der en hel del forskellige melsorter lige fra den fineste sigtede hvide hvedemel, som er særligt god til kager til den skønne tipo00 som er god til pizza og til grovere ølandshvede, manitoba, durum, rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel osv.

Når der er brugt både hvedemel og en variant af fuldkornsmel i en af mine opskrifter, så kan du ofte slippe fint afsted med at erstatte med en anden grov mel, hvis du ikke lige har den jeg har brugt til opskriften. Prøv dig endelig frem, så får man hurtigt en god fornemmelse for hvad de forskellige melsorter kan og giver af resultat.

Jeg kan godt lide at skifte mellem mærker og brands, så der er ikke nogeet helt fast mærke jeg vil særligt fremhæve. Jeg bruger altid økologisk mel i mit køkken og gerne stenkværnet hvedemel til brød, og sigtet hvedemel til kager – medmindre andet er nævnt.
Stenkværnet hvedemel absorbere mere væde, hvorfor man kan slippe afsted med mindre mel og få et saftigere brød, og lige sådan med ølandshvede og manitoba mel.

Generelt kan jeg godt lide at bruge lidt mindre mel, end mange måske traditionelt er vant til.

Jeg oplever at mindre mel giver et saftigere brød og lækre brød, med en luftigere krumme – men det er også en vanesag og man skal justere til som man synes bedst. Hvis du synes der er for lidt mel i mine opskrifter, så kan du selvfølgelig komme lidt ekstra i. Jeg skriver de mængder i mine opskrifter, som jeg bruger i mit bagværk. Du kan også prøve at ælte dejen i længere tid, lade dejen hæve og drysse lidt ekstra på bordpladen, når du folder brødet inden bagning, så bliver dejen lidt nemmere at arbejde med.

Hvis du synes dit brød bliver en smule for tørt eller bombastisk i krummen og gerne vil have det luftigere, så prøv altid med mindre mel, længere æltning, nænsom foldning af dejen og en længere hævetid.