Brød med rosmarin


Lykken er nogle gange et nybagt brød med knasende sprød skorpe som knitre og giver sig. Duften som spreder sig i køkkenet. Glæden ved at tage det lækre nybagte brød ud af ovnen og trippe utålmodigt mens det køler lidt af på en rist. Skære den første skive og spise den lune endestykke med smør som smelter lidt for hurtigt.
Jeg har i dag bagt et rosmarinbrød inspireret af ‘verdens bedste brød‘ metoden. Grydebrød er min favorit, når der skal bages hele brød. Det er så nemt, enkelt og fejler aldrig.
Jeg har brugt rosmarin. Men andre urter kan også smage fantastisk, prøv fx timian, oregano, basilikum eller lavendel.
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rosmarinbrød i gryde
- 0,50 liter vand
- 5 g gær
- 2 tsk salt
- 1 tsk honning
- 3 spsk frisk rosmarin, blade, meget finthakket
- 50 g solsikkekerner
- 550 g fuldkornshvedemel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Fyld en stor skål med 5 dl vand og rør gæren ud i vandet.
Tilsæt honning og rosmarin.
Rør mel og solsikkekerner i sammen med salt.
Kom låg eller et rent klæde over skålen, og lad skålen stå på køkkenbordet natten over, eller i 9-12 timer.
Derefter æltes det kort med foldemetoden, hvor dejen foldes over hinanden 5-8 gange, ikke mere.
Drys rigeligt med mel rundt om dejen og læg dejen i en hævekurv. Lad den stå der i en times tid.
Sæt en støbejernsgryde i en kold ovn og sæt temperaturen på 250 grader.
Når ovnen og gryden har opnået 250 grader hældes dejen forsigtigt i gryden.
Kom låg på og bag i 30 minutter, derefter tages låget af og ovnen skrues ned på 230 grader.
Bag videre i 15 minutter.
Tag gryden ud og vend brødet ud på en rist.
Lad rosmarinbrødet køle af i 15 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan man bruge en stegeso til at bage i?
Hej Dorte
Jeg tør ikke sige om alle slags stegeso kan bruges til bagning, så det må komme lidt an på en prøve og om du vurdere den kan/bør kunne bruges til det.
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg vil gerne prøve at lave dit lækre Rosmarinbrød; og netop lade det hæve i min flotte hævekurv. Det er jo let at vippe et brød fra hævekurv over på en bageplade, men jeg kan ikke helt regne ud hvorledes jeg skal få den fint mønstrede dejkugle, til at lande præcist i den gloende varme gryde??Har du et fif til det?
Det håber jeg, og takker på forhånd da jeg glæder mig til at bage et flot lækkert brød i min Ikea gryde
Jeg bager det også i gryden og vipper det blot forsigt i gryden, for det meste lander det fint og en gang imellem lidt skævt, men det bliver smukt alligevel ♡
Kh Ann-Christine
Super lækker opskrift! Men skal gryden smørres, før dejen kommer i?
Nej, det skal den endelig ikke. den skal være tør og varm (samme princip som en pizzaovn)
God fornøjelse
Kh AC
Ahh, perfekt, tusind tak :)