Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/broccolitaerte/ Aftensmad Buffet, Efterår, Familiefavoritter, Forår, Frokost, Mad på budget, Madtærter, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vinter

Broccolitærte med bacon

Broccolitærte med bacon er en skøn klassiker inden for madtærter og det smager dejligt både til aftensmad og til frokostbordet. Skulle der være en rest til dagen efter, så kan jeg også rigtig godt lide at spise et stykke tærte kold, med lidt salat til.

Den cremede æggemasse er toplækker og cheddar gør tærten skøn og smovset. Man kan undlade bacon for en vegetarisk udgave – så kan man komme lidt røget paprika eller et par spiseskefulde finthakkede soltørrede tomater, som begge dele også bidrager med skøn umamismag.

Prøv også: opskrift på tærte med kylling >>

Broccolitærte med bacon
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT1H30MPT45M4
Ingredienser
  • Tærtedej
  • 125 g hvedemel
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 100 g smør, koldt
  • 3 spsk vand
  • 1 tsk salt
  • Tærtefyld
  • 100 g bacon
  • 5 æg
  • 2 dl cremefraiche 18 %
  • 1 dl piskefløde
  • 500 g broccoli
  • 100 g cheddar ost, groftrevet
  • 20 g smør
  • 1 tsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 2 stængler frisk timian, til drys
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Tærtedej
Bland hvedemel og fuldkornsmel med salt og smuldr smør i melblandingen. Det kan også køres på en foodprocessor.

Saml dejen med vand, lad den gerne hvile på køl i 30 minutter.

Tryk dejen ud i en smurt tærteform på 24 cm i diameter og prik hul i dejen med en gaffel

Forbag dejen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter, hvorefter den er klar til at blive fyldt og bagt færdigt.

Tærtefyld til broccolitærte
Steg bacon sprødt på en pande. Tag af varmen og lad det køle af. Hak baconen groft.

Pisk æggene sammen med cremefraiche, fløde, salt og peber.

Skær broccoli i små buketter. Rør broccolibuketter, bacon, ost i skålen og kom det i den forbagte tærtedej.

Bag tærten i ovnen ved 175 grader varmluft i cirka 35 minutter, til tærten er fast og gylden.

Drys med lidt timian inden servering