Brændte mandler
Her får du min opskrift på brændte mandler. Med duftende kanel og en mild smag af vanilje. De smager dejligt og er fine som en lille værtindegave.
Julestemningen startede i sidste uge, hvor Johan og jeg havde en dejlig fridag sammen. Efter biograftur og en lækker frokost, gik vi en tur ned ad strøget i Aarhus og jeg registrerede duften af brændte mandler, så var der ikke noget at gøre …
Akut julestemning med lyst at pynte op og gå i køkkenet og lave alverdens julede lækkerier.
Prøv også: Hjemmelavede norske klejner >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Brændte mandler
- 100 g mandler
- 100 g sukker
- 1 knivspids vaniljepulver
- 1 tsk stødt kanel
- 4 spsk vand (lidt mindre hvis panden er lille)
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Bland alle ingredienserne i en pande og lad det varme op ved middel varme.
Rør hele tiden under opvarmningen.
Sukkeret smelter og bliver sammen med vand og krydderier til en tynd sirup. Hold godt øje med det og rør i det hele tiden, så det ikke brænder på.
Siruppen tykner mere og mere, og på kort tid fordamper vandet og sukkeret krystallisere igen. Det bliver helt tørt og samler sig rundt om mandlerne.
Nu skal du være lidt hurtig og skrue ned på lav varme, for sukkeret må endelig ikke smelte til karamel, for så får du bare et tyndt lag hård karamel rundt om mandlerne. Det skal blot lige karamellisere en lille smule på enkelte af mandlerne.
Rør godt og når de er klar, så hæld straks mandlerne over på bagepapir og lad dem køle af, inden de spises.
Hej Ann-Christine.
Jeg har nu taget hul på julestemningen og lavet en portion brændte mandler. De blev super gode, så tak for opskrift :)
Mit spørgsmål lyder på om de er mulige at lave med et sukkererstaningsprodukt, eller det simpelthen ikke vil fungere? Er det noget du har kendskab til?
Hej Julie
Hvor lyder det skønt! jeg har også lige lavet årets første portion, det er så lækkert :)
Jeg har ingen erfaring med sukkererstatning, så det kan jeg desværre ikke hjælpe med. Men kommer du frem til noget der virker godt, så skriv endelig en kommentar om det her, måske andre kan bruge tippet :)
Kh Ann-Christine
Jeg dryser salt på lige inden sukkeret smelter for anden gang. Muuuums
De er Super lækre, både med mandler og med hasselnødder! Er allerede lavet mange gange! Mums! Jeg bøvler dog en smule med en del af sukkeret ligger ved siden af, når jeg er færdig. Mandlerne smager vidunderligt og er perfekte, men der er en del drys tilbage. Det ryger bare i en granola, så det er okay, men har nogen et forslag til hvorfor? Jeg har prøvet en anden pande, større mængde vand, mindre mængde vand, flere mandler, færre mandler, men det sker hver gang
Hej AC
Det sker sandsynligvis ved at sukkeret størker op, og tørre – og du kan samle det om mandlerne, når det igen skal smelte, så lade mandlerne smelte blot sekunder længere, så de overskydende sukker kan lægge sig om mandlerne. Håber det giver mening, men så får man både det lidt luftige sprøde og det mere glaserede overflade på samme tid.
Men ellers rigtig god ide med at blande det i granolaen!
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hej, jeg har ofte lavet de brændte mandler helt naturlige uden andet end sukker vand og mandler men oplever tit meget af sukkeret bliver til små klumper hvor det egentlig er meget minimalt der er rundt om mandlerne, samt de meget lyse, hvis jeg giver dem længere tid ved lav varme karamelisere de blot til sidst. Hvad gør jeg galt?
Har du prøvet at følge min opskrift og video? De små klumper sukker vil her i sidste step smelte og samle sig om mandlerne
Kh Ann-Christine
Jeg får ikke mine som dem du laver, jeg har fulgt din opskrift/video, kan det være fordi at jeg ikke bruger en Tefal pande? Mine er mere hvide og ikke så meget som dem man køber.
Hej Kenneth,
Er dine brændte mandler mere sådan med hvide flager af “puffet kystalliseret sukker” (hvis mit ordvalg giver mening) i så fald er det også sådan jeg oplever dem, når jeg laver dem og så giver jeg dem lige en anelse længere tid – endelig ikke for meget! – og så karamellisere overfladen en smule, så sukkerlaget bliver tykt og lidt porøst, med delvist glinsende brun overflade.
Jeg skal ikke kunne sige om din pande gør en forskel.
Kh Ann-Christine
Jeg forstår simpelthen ikke, der står det tager 30 minutter at lave, jeg bruger altid 1,5 time på at lave dem 😂
Det lyder alligevel af meget :) Måske skruer du for meget ned for varmen ift dit komfur?
Jeg oplever altid at de er hurtige at lave og at 30 min passer glimrende
Kh Ann-Christine
Hej :) Hvor længe kan mandlerne holde sig?
De skal nemlig blive til hjemmelavede julegaver til forældrene der har alting.
På forhånd tak.
Skøn ide! Holdbarheden står i opskriften – samme sted som tid mængde osv.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Tak for en skøn og brugervenlig opskrift.
Der er en del sukker-rest efter min produktion – kan det anvendes til andre ting efterfølgende?
Mvh Lisa
Hej Lisa,
Mange tak for din søde hilsen.
Jeg oplever selv at det hele ‘hænger ved’ mandlerne. Men du kan måske hakke det og bruge det som sprødt drys på fx en dessert (eller risengrød)
Kh Ann-Christine
Hej igen.
Det kunne også sagtens bruges til lidt julestemning i min kaffe
Jeg har nu prøvet opskriften igen, og jeg tror simpelthen ikke jeg havde haft nok tålmodighed første gang. Der var nærmest ikke noget overskydende sukker denne gang
Mvh Lisa
Ja, det var da en god ide. – og tak for din tilbagemelding, dejligt at høre der var mindre denne gang, jeg tror det kan være så lidt der skal til og lige gør forskellen nogle gange :)
Kh Ann-Christine
Hej,
Har ikke prøvet opskriften endnu men vil gerne fordi det lyder super hyggelig.
Er der forskel hvilken pande man bruger – Teflon eller almindelig?
Kh Sinja
Det er nemmest i en pande med en form for sliplet belægning.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa.
I din video siger du 4teske fulde vand, men i opskriften står der 4 spiseskefuld. Tænker det er video der er det rigtige?
Hej Julie,
Det er beskrevet under tips :) – det er opskriften der er korrekt
Kh AC
Supper godt resultat. Nem forståelig kort og i daglig tale på filmstrimmel ja så selv jeg kunne finde ud af det…
Dejligt at høre, tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften
Glædelig jul
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Har for første gang prøvet at lave brændte mandler efter din opskrift og hvor er de super gode og nemme at lave 🤩 glædelig jul 🎅🏼🎄❄️⛄️
Jule hilsner Rikke ❄️
Hvor er det dejligt at høre, mange tak for din søde hilsen ♡
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Tak. Den er lavet over bål i dag, i de få minutter vi havde solskin. Kæmpe succes
Årh hvor lyder det hyggeligt!
Så skønt med solskin, det ser ud til at vi får lidt af i dag. Dét har vi savnet.
Kh AC
Mange tak for en virkelig brugbar video. Jeg tror måske du har reddet mit mandel projekt. Jeg går i hvertfald i køkkenet nu. Jeg har en lidt blandet mandel statistik. 50 % af gange er de blevet gode og 50 % af gangene. er det blevet virkelig dårligt, hvor de netop, får den der glaseret overflade.
Jeg har før brugt 200 X mangler, sukker og vand. og så bare fuld varme hele vejen igennem. Det er nok der kæden hopper af.
Nå ja, jeg har brugt din flæskestegs opskrift, der er mine statistik lidt bedre :-) den er blevet god, 2 ud af 3 gange.
Hvordan ville du opbevar dem? En kagedåse eller ?
Hej Michael,
Hvor er det godt at høre! Jeg hepper på det lykkedes med succes :)
Jeg opbevarer dem i en kagedåse eller anden lufttæt beholder – eller i et kræmmerhus af bagepapir, det går også fint :)
Kh AC
Hej
Jeg prøvede at lave dem i dag og de blev faktisk rigtig gode
Dejligt at høre!
Kh AC
Hejsa Ann-Christine 😊 Fantastisk opskrift 🤩 Og fedt at du har lavet en video om opskriften 😄 vi har lige lavet en portion, fordi vi får gæster i aften ✌🏻KH Alma og min mor ☺️
Dejligt at høre! Tak for jeres søde hilsen og rigtig skøn weekend til jer.
Kh Ann-Christine
Jeg har lige forsøgt mig med disse brændte mandler den totale jomfrutur med brændte mandler og så videoen og har nu bare de lækreste mandler til at dufte og smagsprøven var også god, nu skal de bare køle. Super lækkert. Er ikke nogen ørn i et køkken, men skal da helt sikkert lave flere af dine opskrifter her på din vidunderlige side.
dejligt at høre, mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh AC
kan man bruge rørsukker i stedet for alm sukker??
Ja, det kan du sagtens
Kh AC
Hej ? Jeg blev lige lækkersulten, og har en del mandler og da jeg faktisk aldrig har lavet brændte selv, var det oplagt at forsøge Idag. Men der er en lille misvisning ift mængden af vand, for i den skrevne opskrift står der 4 spsk, men i videoen hører jeg dig sige 4 tsk. Og jeg brugte spsk. Mere hvis du vil rette det ved lejlighed ? Glæder mig til de brændte mandler ??Virker nu ikke til at have gjort noget for mit resultat.
Hej Gitte
jeg siger forkert i videoen, og bruger også 4 spsk vand som du har gjort.
God fornøjelse :)
Kh AC
Så blev succesen gentaget igen :-) Fantastisk opskrift …… HVIS I lige kigger videoen inden I går i gang, så er det altså ret nemt (bare husk det er 4 spks vand) Og når I er færdige, så ender I faktisk med en næsten ren pande og ikke en masse overskydende sukker som nogen af jeg skriver om.
Om lidt skal dine knækbrød laves, til julefrokosten 2 juledag.
Tak for en masse fantastiske opskrifter :-)
Nu har jeg prøvet denne opskrift 3 gange og hver gang er det ikke lykkedes, det brænder simpelthen af for mig og bliver ikke til sirup. Første gang hældte jeg 4 spsk. vand på fordi det stod i opskriften. De 2 andre gange fulgte jeg videoen slavisk, men det bliver bare sort klister. ?
Det lyder til at det går ret galt med temperaturen og omrøring ;)
Jeg bruger 4 spsk vand som beskrevet i opskriften her, det er en fejl jeg siger tsk i videoen
– måske er det ikke den helt rigtige pande til formålet du bruger.
Kh AC
Jeg har lavet dine brændte mandler, og de blev perfekte:). Knasende og blanke.
Men efter et døgn dage blev de våde og klistrede sammen.
Hvordan opbevarer man dem bedst?
Jeg opbevarer dem i en papirspose
Kh AC
Bum Bum så er den hjemmelavede julehygge-gave i hus og det tog jo kun 15min på gaskomfur! Det er sku en lækker opskrift, smager ligesom dem man plejer at købe inde på strøget :D Super lækker lækker og nem opskrift!
Hvor er det dejligt at høre! – også en kæmpe favorit herhjemme ♡
Glædelig jul og tak for din søde hilsen
Kh AC
I opskriften skriver du 4 spsk, men i videoen siger du 4 tsk.
Hvad skal man gå efter?? Tænker det måske også kan have indflydelse på, at folks mandler bliver bløde. :)
Det er en fejl i videoen at jeg siger det forkert – har altid brugt 4 spsk :)
Sorry var for hurtig på aftrækkeren. ;)
Super lækre brændte mandler :)
Det er ikke sidste gang at jeg laver dem ( i år ;) )
Hvad er det for en skøn bageplade du har i videoen?
Skønt at høre!
Den er nogle år gammel og jeg mener den er fra OBH :)
Kh AC
Hey. Lille detalje, som faktisk er ret væsentligt, da mine mandler blev kogt :-). Der står 4 spsk vand i opskriften, men i videoen siger du tsk :-).
Det er faktisk en talefejl i videoen, for jeg har altid brugt 4 spsk vand … Men det kommer an på pandens størrelse og nok også på bunden, varmen og belægning. Brug endelig bare mindre og se om det fungere bedre for dig
Kh AC
Hej Ann-Christine,
Tak for opskrift og julehygge ???
Ved du om det gør en forskel om man bruger alm. Sukker eller rørsukker? Sukkeret begyndte pludselig at krystallisere til sidst ? hilsen Jeanette
Hej Jeanette
Mange tak for din søde hilsen ♡
Det skal netop gerne krystallisere lidt til sidst, prøv gerne at se videoen til opskriften. Jeg bruger rørsukker, men har også testet med alm sukker og synes det fungere lige godt
Kh AC
Hjælp hvad gør jeg galt med de brændte mandler. Alt så fint ud, men jeg kom aldrig til det “tørre” stadie, De gik direkte fra den fine sirup over til at blive brændte, altså virkelig brændte ??
Hej Susan,
Prøv at se denne video, hvor jeg viser hvordan – måske det kan hjælpe.
Der kan være forskel på bunden af panden, så derfor kan temperaturen være ret vejledende og man skal virkelig være over dem. Det lyder som om den har været lidt for varm.
Kh AC
Hvis man laver 300g mandler hvor meget sukker Og vand skal man så bruge? Jeg lavede bare 3 dobbelt af det der stod men jeg synes der er alt for meget sukker, og det tog lang tid…
Jeg laver altid nogenlunde den mængde i opskriften, så har ikke prøvet med 3 x opskriften. Men jeg tror at det kræver en del justering og en meget større pande, for at det overskydende væde damper af på den helt rigtige måde. Prøv evt at lave mindre portioner af gangen.
Kh AC
Jeg har her til aften Også været igang. Super lækre.
Men syntes også jeg får meget sukker vedsiden af trods jeg holder mig til opskriften…
Hvordan får jeg det sidste på. Mandlerne?
Prøv evt at se videoen til opskriften, måske det giver svaret :)
Kh AC
Jeg har lige lavet mandlerne, og de blev super gode! Jeg havde dog et problem med at sukkeret omkring mandlerne stadig var “crunchy/ melet” og ikke helt hårdt. Jeg ventede til mel-stadiet var ovre, og tog dem af, da der dannede sig en slags karamel i midten af panden, og når mandlerne var “våde” eller hvad man siger. Er det et problem du kender, og er der noget jeg kan gøre bedre næste gang?
Jeg er vild med at følge med hos dig, og du er snildt min ynglings mad-blogger.
Hej Ida,
Jeg tager dem også af når de lige er mellem chrunchy/melet og karamelstadiet – måske du har set videoen til opskriften hvor jeg viser dem. Jeg synes man kan se meget godt hvor jeg tager dem af. Men det er virkelig lige et spørgsmål om et par sekunder fra eller til for at ramme den helt rigtigt.
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg virkelig glad for at høre ♡
Glædelig jul
Kh AC
Uha hvis man nu lige har fået dem taget af lidt for hurtigt kan man så varme dem op igen endten i ovn eller i en gryde mon? Har laver en stor portion for de er et kæmpe hit i familien, det er første gang jeg laver så mange på én gang men synes ikke rigtig sukkeret har “sat sig” på mandlerne denne gang :o
Det skal jeg ikke kunne sige, men prøv evt med blot en lille portion og se om det fungere.
Prøvede de her fantastiske brændte mandler sidste år, de var så gode ? Jeg lavede en lille portion forleden dag, de blev sprøde og lækre, men det var som om de var lidt klistret, selv da de var kølet ned. Så de klistrede sammen i glasset som jeg opbevarede dem i. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg har gjort forkert ? Har du et bud på det? Jeg vil nemlig lave en god portion til en værtindegave i weekenden ?
Tror du mon de kan have fået en smule for kort tid? Det er blot et bud, ellers se endelig videoen hvor jeg viser opskriften og se om jeg gør noget anderledes
Kh AC
Tak for rigtig gode opskrifter herinde, bruger din blog hver gang jeg får behov for en opskrift :-) Hvor lang tid tror du cirka disse brændte mandler kan holde sig, når jeg kommer den i et glas med tæt låg? :-)
De kan fint holde sig i 2-3 uger :) God fornøjelse med dem og tak for din søde hilsen ♡
Kh AC
Igen i år vender jeg tilbage til denne side. Det er tredje år i træk jeg laver brændte mandler efter din opskrift. Og det er de bedste der hitter hver gang. Tak?.
Hvor er det dejligt at høre ♡ Jeg har også selv planer om at lave dem igen i morgen :)
Glædelig jul
Kh AC
Hej
Hvad er det for noget vanilje du bruger?
Vi har ikke en vaniljestang men vi tænkte på om man kunne bruge vaniljesukker?
Jeg bruger gerne vaniljepulver, som kan købes ved fx asa-spice.
Men vaniljesukker kan sagtens bruges og vil være rigtig lækkert til :)
Hej alle
Vil lige komme med et lille indput. Har solgt brændte mandler i mange år, så det er blevet til rigtig mange tons. Hvad man kan lide at komme i af krydderier må være en smagssag. Jeg brugte ingen, da mandelsmagen for mig skulle være i centrum. Købte altid en prima kvalitet at mandler. Fremgangsmåden er helt rigtig, der skal masser af varme og røremuskler? til. Når sukkeret er krystalliseret skal der IKKE skrues ned for varmen men røres meget. Og et sidste tip….kom en knivspids natron i. Der giver en sprød overflade. Blot et tip.
Tak for de fine inputs og tip :)
Jeg skal da helt sikkert prøve det med et lille nip natron næste gang, det er jeg spændt på at teste af :)
Dejlig aften til dig
Kh AC
Uuuhm. De bedste brændte mandler, der helt sikkert skal laves igen.
Da jeg havde taget mandlerne af panden stod jeg tilbage med en masse sukker, som jeg supplerede med havregryn, solsikker, hørfrø og sesam og en anelse salt. Så blev der til en lækker müsli med smag af vanillie og kanel, og intet gik til spilde….!
Sikke et fint tip! Tak for at dele ♡
Hej :)
Har set din fine video med brændte mandler og måtte prøve :) 1. gang gik det rigtig fint men 2. gang blev det ved med at være “grødet” og ikke størkne :( Jeg må prøve igen…. Kan være jeg ikke var nok “over” det….
Hvordan gør du dine pander rene bagefter?
Hej Stine,
Det kan godt tage lidt tid at få dem til at størke, bliver jeg alt for utålmodig med at vente på det, så skruer jeg nogle gange meget kortvarigt op lidt for varmen, men er også meget over dem, for at være sikker på at de ikke branker.
Panden lader jeg køle helt af og hælder derefter varmt vand i. Det opløser sukkeret. Hvis det ikke vil komme af, så varm panden med vand op til det koger, så smelter sukkeret og panden bliver fint ren igen.
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Mange tak for svar :) Jeg må prøve igen ;-) De smager jo super godt!
Rigtig glædelig jul til dig og dine :)
Kh Stine
Jeg krydser fingre :)
Rigtig glædelig jul
Kh AC
Tak :) Lige endnu en bemærkning. Kommer i tanke om efter at jeg har set videoen, at du jo bruger et glaskeramisk(?) komfur?
Jeg bruger gas, så har jo ikke det fulde overblik over hvor varm min pande bliver. Det er sådan lidt enten/eller, der er skuet op eller ned – og med lidt held kan jeg finde en mellemting :-p Måske derfor det kan være lidt sværere at holde styr på?
:-)
Hej Stine,
Vores er induktionskogeplader – så det bør være stort set samme princip som gas, hvor man kan regulerer temperaturen lynhurtigt.
Hvor mange temperatur indstillinger har du på dit blus? Det kan være det er der den ligger. Jeg har 1-9 på vores induktion.
Kh AC
Jeg har “høj” og “lav” og så er det “flydende” derimellem. Jeg har ingen tal på :-/ Men jeg prøver bare igen. Øvelse gør mester, som man siger :-p
God aften til dig :-)
Mine brændte mandler bliver helt tørre og sukkeret smelter ikke rigtigt igen, men lægger sig mere som en slags mel rundt om ? Jeg har lavet dobbelt op, men det burde vel ikke gøre en forskel ?? Hvad gør jeg forkert?
Hej Nina,
Har du mon set videoen til?
Det kan godt tage lidt tid før sukkeret begynder at smelte igen – og omvendt kan det også gå frygtelig hurtigt. Det er lige med at ramme den rigtige temperatur og det skal kun lige smelte en anelse før de er perfekte.
Kh AC
I din opskrift står der 75 g sukker. Men i din video siger du 100 g sukker. Hvad skal jeg gå efter :)
Jeg vil gå efter de 100 g :)
Har lige rettet det til i opskriften her, så det ikke står forskelligt. Begge dele bliver dog rigtig godt :)
Opskriften fungerede helt perfekt for mig – fik de dejligste brændte mandler ud af det :)
Det er jeg glad for at høre :)
Yngstesønnen på 9 år har netop afprøvet opskriften. Smagen er superskøn, men….. Mandlerne er blevet bløde og er uden knæk. Har du et bud på, hvad der er gået galt
Måske er alt vandet ikke blevet fordampet, sådan vandet har gjort mandlerne bløde .. om vandet bliver fordampet væk, sådan at der kun er sukkerlage tilbage, så lægger det sig som knas omkring mandlerne :)
ja, det er garanteret det – for mandlerne suger jo noget væske. Måske det kan hjælpe at riste dem en smule først.
Jeg tror der er for meget vand fra start, for så skal mandlerne koge forlænge før vandet er fordampet, med resultat at mandlerne bliver kogt møre
Super godt tip! Og måske det har lidt at gøre med hvor stor en pande man også bruger … ? Min pande er ret stor, så vandet fordamper ret hurtigt når jeg laver dem, men det skal man nok lige have i mente, hvis man bruger en mindre pande (jeg opdatere lige opskriften, med dit tip) :)
Hej. Tak for den gode opskrift. Meget lækkert. Jeg har bare et lille problem, mine mandler bliver ikke sådan crunchy men bare bløde. Hvad mon det kan skyldes? ?
Det kan skyldes at de bliver ‘kogt lidt’ under tilberedningen, dvs at der går lidt for længe i starten. Prøv evt at riste mandlerne i ovnen ved 120 grader i 15 minutter inden du laver brændte mandler af dem, så bliver de ekstra sprøde og måske er det lige det der gør forskellen hos dig :)
Det ved jeg sørme ikke – desværre …
Uhmm jeg elsker brændte mandler og duften af brændte mandler i Århus er også med til at starte julestemningen herhjemme ;-) Så tak for opskrift, den skal jeg helt sikkert prøve!!
Juleduftene er virkelig skønne og så meget julestemningsfrembringende ;)
Har endnu ikke prøvet selv at lave brændtemandler – men jeg elsker at spise dem.
Måske skyldes de manglede forsøg, at jeg godt kan huske fra min barndom da en veninder og jeg selv ville lave karamel. Ups det endte med at hendes mors pande og en ske blev gravet ned i haven, for det brændet på for os og hvis panden var væk så ville hendes mor jo ikke opdage hvad vi havde lavet ;-)
Ha ha, skøn historie! :D
Opdagede hun ikke at hendes pande manglede?
Lækkert! Elsker mandler :-)
Jeg smagte på et tidspunkt nogle mandler som var blevet stegt i sukker (på en pande eller en bageplade ved jeg ikke). Hvor karamellen ligesom skulle knækkes af i stykker bagefter. Siger det dig noget? Har du evt. en opskrift på dette?
Tak :-)
Jeg har denne opskrift: http://www.valdemarsro.dk/karamelbrud-med-nodder/
Måske er det noget ala det? Jeg har brugt både mandler og pistacie, men det kan sagtens laves bare med mandler :)
Anna, jeg synes det er så skønt når der kommer en god dialog og hjælp til hinanden i kommentarfeltet! Så tak :)
Kh Ann-Christine
Hej Pia
Jeg håber det er okay jeg lige svarer, men jeg tror du tænker på praliné? Prøv at Google hasselnøddepraliné – det kan dog også laves med andre nødder. Jeg plejer bare at putte lige dele sukker og nødder på panden og lader det karamellisere rundt om nødderne og vende lidt rundt. Det brænder dog nemt på :)
Prøv at google “turron de Alicante” (spansk hård nougat). Super lækkert, men svært at få fat på i dk.
Har ikke prøvet at lave det endnu, men mon ikke det er på tide?
Når jeg laver brændte mandler kommer jeg gerne lidt kakao i stedet for kanel og vanilie. Er også blevet helt vild med brændte mandler med lakrids. Dem har jeg dog ikke prøvet at lave selv endnu.
Uhm, ja, kakao er også virkelig godt, -jeg har ikke prøvet at lave dem med lakrids, endnu! Men det skal prøves :)