Bowl med hvidløgsbagt grønt og kikærter
Her får du opskriften på en lækker bowl med hvidløgsbagt grønt, sprøde kikærter, ris og hele herligheden er toppet med cremet hvidløgsyoghurt.
En dejlig vegetarret med smagen af solmodne tomater og squash, som får ekstra god smag, når de bages i ovnen med hvidløg og rosmarin. Kikærterne giver sprødhed, protein, giver en god umamismag og så mætter de dejligt. Du kan sagtens tilsætte fx grillet kylling, eller lignende til hvis du gerne vil have lidt kød i retten.
En lækker og nem budgetvenlig ret.
Prøv også: opskrift på ovnbagte grøntsager >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bowl med hvidløgsbagt grønt og kikærter
- Sprøde kikærter
- 2 dåser kikærter, drænet og skyllet
- 1 tsk røget paprika
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- Hvidløgsbagte grøntsager
- 20 cherrytomater
- 2 rød peberfrugt, i store tern
- 100 g baby spinat
- 1 squash, i store tern
- 3 fed hvidløg, presssede
- 1 tsk frisk rosmarin, finthakket
- 2 spsk olivenolie
- 0,50 tsk flagesalt
- sort peber
- Ris med citronskal og persille
- 3 dl basmati ris
- 5 dl vand
- 0,50 håndfuld persille, finthakket
- 0,50 øko citron, fintrevet skal herfra
- 0,50 tsk salt
- 1 tsk olivenolie
- Hvidløgsyoghurt
- 3 fed hvidløg, pressede
- 1,50 dl yoghurt naturel
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 0,50 håndfuld persille, finthakket
- Til servering
- 0,50 håndfuld persille, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Sprøde kikærter
Skyl kikærterne og tør den i et rent klæde. Vend kikærterne godt i olie og derefter krydderier.
Fordel på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 min til de er lækre og sprøde – vend dem evt. en gang eller to undervejs.
Hvidløgsbagte tomater i lun salat
Vend tomater, peberfrugt, spinat og squash med olivenolie, salt, hvidløg og rosmarin. Fordel på en bradepande med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20 minutter.
Ris med citron og persille
Kom vand, basmatiris og salt i en gryde og rør det godt igennem, læg låg på og bring langsomt op til kogepunktet. Kog under låg ved svag varme i 10 minutter. Tag af varmen og lad derefter risen hvile i yderligere 10 minutter i gryden med låget på. Vend fintrevet citronskal og finthakket persille i risen inden servering.
Hvidløgsyoghurt
Pres hvidløg ud af skallen, og mos med en gaffel i en lille skål. Tilsæt yoghurt, og rør godt rundt. Krydr med et nip salt og peber
Anret ris, spinat, hvidløgsbagte grøntsager og kikærter i dybe tallerkener eller skåle. Fordel lidt hvidløgsyoghurt over og drys med persille.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.