For 3 år siden læste jeg Sandheden om Harry Quebert sagen, som jeg var meget betaget af og også kunne læse i kommentarfeltet under min anbefaling af den, at I havde det helt på samme måde.
Det er altså virkelig en glæde og fornøjelse at dele bogoplevelser med jer her på bloggen. Er taknemmlig og bliver inspireret over alle vores gode bogsnakke i kommentarfeltet. At læse er jo ellers lidt en solo-oplevelse i øjeblikket – at dele læseoplevelser, tippe om gode bøger og give bøgerne et par ord med på vejen, det er så hyggeligt at være sammen om og mange af de bøger jeg selv læser er nogen I har tippet om den anden vej.
Bogen om Baltimore familien er én af dem. Jeg havde ikke set at Joël Dicker havde skrevet endnu en bog, før en af jer tippede mig om det – og den blev jeg selvfølgeligt nødt til at læse, når jeg nu var så begejstret for den første.
Som først nævnt, så har jeg læst de to bøger med 3 år imellem. Selv om hovedpersonen er den samme i begge bøger, så er historien en helt anden og man kan fint læse dem helt uafhængigt af hinanden.
Jeg er begejstret for flere ting i disse bøger.
Dels så er sproget, handlingen og fortællingen ret anderledes end mange af de bøger jeg ellers læser.
Dét er rart og forfriskende!
Jeg læser gerne lidt over en bog om ugen i snit, og det kan indimellem være svært at komme i gang med en ny bog efter en særligt god bog, hvis de minder lidt for meget om hinanden i stil og sprog. Ved begge bøger fra Joël Dicker, holder jeg meget af den særlige evne der er til at bygge et plot op og give historien uendelig mange lag – så man ikke har en jordisk chance for “at regne den ud” før historien afsluttes af forfatteren.
I bogen om Baltimore familien, følger vi Marcus Goldman, som er taget til Florida for at skrive sin nye bog i nærheden af sin afdøde onkels gamle hus. Marcus er selv vokset op i New Jersey, men besøgte i ferier sin onkel Saul, Tante Anita, og sin fætter Hillel og drengen Woody, som familien i Baltimore havde taget til sig som sin egen.
I barndommens skær og betagelse var Baltimore familien blevet til noget ganske særligt, en familie med et ekstra gear, flere ressourcer, mere lykkelige og et ekstra overskud … Gennem bogen filtrer Marcus historiens mange tråde fra hinanden og åbner gennem fortællingen hver en låge, der skal finde frem til baggrunden for hvad der skete før katastrofen i 2014 …
Har I læst den?
Ja, jeg har læst den og jeg var ikke begejstret.
Jeg elskede den første, sandheden om Harry……..
Og glædede mig til nr 2 – men da jeg var igennem 2/3 gav jeg op (og det er ellers sjældent). Den fangede mig ikke og jeg blev mere forvirret end begejstret.
Æv
Ej, hvor ærgeligt! Jeg kender det godt og bliver også helt ærgelig når det sker med en bog jeg har glædet mig til – og det er også virkelig sjældent det sker her hos mig.
Kh AC
Ja, jeg har netop læst den – og jeg blev virkelig rørt over denne bog. Jeg købte den til jul som gave til min søster, så har ventet siden da på at hun skulle få den læst (har tidligere givet hende bogen om Harry Quebert efter din boganbefaling). Det nåede hun her i ferien, lige netop tids nok til at jeg kunne tage den med på sommerferie. Bogen om Baltimorefamilien gik helt ind under huden på mig og jeg fik den læst på under en uge.
Glæder mig til flere boganbefalinger fra dig, de er til meget stor inspiration for mig.
Hvor er det dejligt at høre! ♡ Den er virkelig også god.
Der kommer meget snart mange flere boganbefalinger herfra :)
Hej – jeg har læst begge bøger, faktisk efter anbefaling fra dig – de er gode.
I dag har jeg lige afsluttet ”
Det ender med os” (Colleen Hoover) også en fantastisk bog. Jeg blev simpelhen så glad, da jeg opdagede at hun har skrevet endnu to bøger. Den ene er flux bestilt på biblioteket.
At rejse er at leve !!
(H.C. Andersen)
Men at “falde” ind i bogens verden er fantastisk.
Sensommerhilsen Karin
Hvor er det bare dejligt at høre!
– og jeg er så enig med dig, det er virkelig helt og aldeles fantastisk at læse og falde for bøgernes verden. En af mine absolutte yndlingsmåder at slappe af på er at læse :)
Rigtig god fornøjelse med de to andre bøger. De er også virkelig skønne!
Dejlig dag til dig og tak for din søde hilsen
Kh AC
Åhhh den er så god den bog, jeg elskede den og er en af de bedste bøger jeg har læst, sammen med “Stillidsen”
Var også glad for “Sandheden om Harry Quebert sagen”, men denne havde lige det ekstra som jeg syntes der manglede der. På en eller anden måde, fanget denne historie mig mere og kunne ikke rigtig lægge den fra mig, hvilket er så fedt når man har sådan en bog i hænderne.
Jeg har lige fået læst Jeffrey Archers “Hvor der er vilje” og “Faderens synder” og hvis man er til slægtsromaner, er de helt klart nogle der skal på listen – jeg var glad for dem.
Og så har jeg lige færdiggjort “Min søsters hemmelighed” af Tracy Buchanan. Hvis ikke du kender den, så kast et blik på den, den var altså rigtig rigtig god og får stor anbefaling med på vejen herfra :)
Kh Sarah
Hvor godt!
Jeg har Jeffrey Archers ‘hvor der er vilje’ til at stå i reolen, endnu ulæst. Så den vil jeg glæde mig ekstra meget til nu og tusind tak for de andre fine anbefalinger også. Jeg har fluks reserveret Min søsters hemmelighed på biblioteket også :)
Kh AC
Ihhh glæd dig til dem begge :).
Efter at have læst en slat gode bæger i træk, så kan jeg næsten blive helt skuffet på forhånd når jeg skal igang med en ny :), men håber jeg rammer en fantastisk en igen
Kh Sarah
Dét kender jeg SÅ godt
– og så når jeg så rammer en god igen, så bliver jeg så evigt fascineret og fortrøstningsfuld over alle de ufattelig mange fantastiske bøger der endnu må være derude ;)
Jeg fik den til jul, men har ikke fået læst den endnu på grund af en travl hverdag. Har netop lagt den frem så jeg kunne begynde på den, så det er sjovt du lige anmelder den nu:-) Jeg læste Harry Q sagen efter din anbefaling og var helt vild med den, så glæder mig til at læse denne også:-)
Hej Helene,
Hvor fint og jeg håber du synes rigtig godt om denne også :)
Jeg har overvejet det, men har lidt svært ved at finde tiden til det, så det er ikke på tapetet lige nu. Skal endelig nok melde ud hvis jeg kommer tilbage på den senere :)
Kh AC
Jeg fik denne bog i fødselsdagsgave tilbage i marts måned, og nu er det endelig blevet tid til at tage fat i den (får desværre ikke læst så meget udenfor ferierne).
Jeg blev virkelig fanget af den første bog, og glæder mig til at dykke ned i denne også. :)
Rigtig god fornøjelse med den – det er så hyggeligt med god tid til sommerferielæsning :)
Jeg sætter virkelig også pris på dine boganbefalinger og henter megen inspiration derigennem – ikke mindst fra kommentarerne og anbefalingerne fra de andre læsere. Har netop lige læst “To brødre” efter anbefaling fra dig (har lidt svært ved at slippe den igen!) og “I morgen kommer en ny himmel” af Lori Nelson Spielman, som jeg mener var efter en læser anbefalingerne herinde. Ligesom dig læser jeg i øjeblikket lidt mere end en bog om ugen, og så skal der jo lidt inspiration til.. ;) Derfor vil jeg også lige selv bidrage med en varm anbefaling af “Forbandede yngel” af Anne-Cathrine Riebnitzsky.
Forsat god sommer til dig og dine.
Jette
Tusind tak for anbefalingen, den er fluks reserveret på biblioteket og Lori Nelson Spielman har jeg netop læst en anden bog af (hed noget med tilgivelse) som også var virkelig fin og god
– det er simpelthen så hyggeligt et lille ‘læseforum’ vi har herinde :)
Rigtig dejlig sommer til dig
Kh AC
Jeg har læst den. Var glad for Harry Q bogen og havde ret store forventninger til den her også.
Jeg er ikke skuffet, men jeg synes bare ikke den var på højde med Harry Q bogen og slet ikke på højde med mange af de andre bøger jeg har læst i år. Jeg synes ganske enkelt at slutningen og den store katastrofe var for flad.
Men hans forblændelse i Baltimore familien synes jeg var rigtig godt fortalt og beskrevet.
Det kan jeg sagtens følge dig i … men jeg synes den brev forholdet mellem familiemedlemmerne så fint og specielt, så der var mit fokus mere end selve katastrofen, som jeg er enig med dig i var en anelse flad.
Kh AC