Blomkål og Halloumi i sursød sauce
Krydret og fyldig ret med blomkål og halloumi i sursød sauce, serveret med ris og et grønt drys forårsløg og lidt ristet sesam. Det er en super nem ret, som ikke kræver det store og som er dejlig hurtig at bikse sammen.
Det er en skøn ret som er fyldt med god smag og den mætter dejligt længe. Den salte halloumi giver en dejlig umamismag til retten og blomkålen bliver så lækker saftig – og gerne stadig lidt sprød – i den skønne krydrede sød/syrlige sauce. Uhm!
Prøv også: vegetarisk brændende kærlighed >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Blomkål og Halloumi i sursød sauce
- Sur-sød sauce
- 2 dl ananasjuice
- 1 spsk æblecidereddike
- 2 spsk ketchup
- 1 spsk brun farin
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 1 spsk soja
- 1 spsk majsstivelse
- Derudover
- 250 g halloumi, i skiver
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 rød peberfrugt, skåret i tern
- 400 g blomkål, i buketter
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- Til servering
- 3 dl basmati ris
- 3 forårsløg, skåret i ringe
- 1 spsk sesamfrø, ristet på en tør pande
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør alle ingredienserne til sur-sød saucen i en skål og kog risene efter anvisning på emballagen.
Steg halloumiskiver på en pande med smør, til de er sprøde og gyldne på begge sider. Tag halloumi af panden og sæt dem til side et øjeblik på en tallerken. Sauter løg og hvidløg på den samme pande med olie til løgene er bløde. Kom derefter rød peberfrugt og blomkål på panden og varm det godt igennem i et par minutter.
Tilsæt sur-sød saucen, rør godt igennem og lad retten simre i cirka 15 minutter under låg, rør det godt igennem nogle gange undervejs. Smag til om det er færdigt ved at teste at blomkålen er akkurat mør og stadig har lidt bid. Rør halloumi i retten.
Server i skåle med ris, toppet med blomkål og halloumi i sur-sød sauce, et drys forårsløg og lidt ristet sesam.