Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/blinis-med-caviar/ Appetizer Festmad, Fisk & Skaldyr, Forretter, Nytår, Påskefrokost

Blinis med caviar

Luksus opskrift på lækre blinis med caviar, avocado og cremefraiche.

Smagen af de smørstegte blinis med cremet avocado, syrlig cremefraiche og luksuriøs caviar er enormt lækkert!

En virkelig dejlig og luksuriøs ret til nytåret og andre helt, helt særlige anledninger. De er skønne hvis man fx har noget helt særligt at fejre og så smager de små hapsere helt vidunderligt, serveret med et glas boblende champagne.

Prøv også: opskrift på grillede jomfruhummer >>

Blinis med caviar
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Blinis
  • 100 g hvedemel
  • 15 g gær
  • 0,50 tsk sukker
  • 0,50 tsk salt
  • 1 dl mælk
  • 1 æg, delt i hvide og blomme
  • 1 spsk smør, til stegning
  • Til servering
  • 50 g caviar
  • 0,50 avocado, i tern
  • 1 dl cremefraiche 38%
  • 1 spsk purløg, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom mælk i en skål og rør gær ud i mælken, pisk derefter hvedemel, salt og æggeblomme i dejen. Sæt æggehviden til side til senere.

Lad dejen hæve lunt med et rent viskestykke over på køkkenbordet i 2 timer.

Pisk æggehviden stiv og luftig og vend forsigtigt den i dejen, uden at luften falder sammen.

Smelt smør på en pande og steg små runde blinis – kom cirka 1 tsk dej på panden pr blinis. Steg blinis gyldne på begge sider og læg dem på en tallerken eller rist.

Anretning
Anret de små blinis på en tallerken med avocado, cremefraiche, caviar, meget finthakket purløg.
Man kan også nyde blinis blot med caviar og uden andet til.