Blåbærcrumble


Blåbærcrumble er en herlig og super nem kage at bage.
Jeg er vild med de farverige, sunde, gennemblå nordiske blåbær, som er nemme at finde i frysedisken i supermarkederne, og som gør sig så godt i en blåbærkompot og blåbærtærte. Jeg bagte kagen i fredags og det var så hyggeligt at samles til en hyggestund, da Johan og Julie kom hjem fra skole og vi kunne starte weekenden sammen.
Min blåbærcrumble er krydret med kanel og vanilje, men kardemomme eller blot vanilje vil også være dejligt.
Prøv også: Min bedste opskrift på blåbærtrifli >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 6 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Blåbærcrumble
- 450 g frosne blåbær
- 2 spsk sukker
- Crumble
- 125 g finvalset havregryn
- 50 g hvedemel
- 100 g mandelmel
- 75 g sukker
- 100 g smør
- 1 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk vaniljepulver
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Bland de frosne eller friske blåbær med sukker og kom dem i et smurt ovnfast fad på cirka 25 cm i diameter. Bland havregryn, mel, mandelmel, sukker, kanel og vanilje sammen i en skål og smuldre smørret deri til det danner gode krummer.
Fordel crumblen over blåbær i fadet og sæt fadet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 40 minutter.
Serveres med fx creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg tilsætter gerne lidt citronskal til selve crumblen – det går superlækker sammen med blåbærrene 🥰
Hej Linda
Tak for din søde hilsen. Dét er lækkert med citron i, – fintrevet øko citronskal er også godt til.
Kh Ann-Christine
Jeg vil gerne forberede blåbærcrumblen dagen før, som du skriver man kan.
Men hvordan bliver den så, når de frosne bær tør op, og bliver sjaskede?
Jeg vil i såfald anbefale at opbevarer crumblen for sig på køl, så den blot skal drysses over lige inden kagen bages
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
kan tærten fryses
Jeg vil tro at crumblen bliver lidt våd og kedelig af frost, men bortset fra det, så ja
– og prøv det endelig bare af :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine