Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bedstefars-skaeg/ Afternoon tea Efterår, Forår, Kager, Kager og søde sager, Sommer, Vinter

Bedstefars Skæg

Bedstefars skæg er en virkelig lækker og saftig kage, med det hvide skæg af marengs, lagt over en skøn kagebund smurt med fx jordbærsyltetøj eller rabarberkompot og bagt i ovnen til den lækre marengs får en smuk lidt sprød overflade.

Kagen kan varieres alt efter sæson til den skønneste forårskage med rabarber, en sommervariant med jordbær eller en efterårslækkerbisken med æble eller brombær. Se tips og inspiration til dette lige under opskriften.

Prøv også: min opskrift på en lækker drømmekage >>

Bedstefars skæg
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT1H30MPT30M8
Ingredienser
  • 125 g smør, blødt og stuetempereret
  • 125 g sukker
  • 4 æggeblomme
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,50 øko citron, fintrevet skal herfra
  • 1,50 dl mælk
  • Fyld
  • 2 dl jordbærsyltetøj, se tip*
  • Marengs
  • 4 æggehvide
  • 225 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 1 spsk flormelis
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pisk smør og sukker, til det er luftigt. Rør æggeblommerne i en ad gangen.

Bland hvedemel, bagepulver og citronskal. Rør mælk og melblandingen i dejen lidt ad gangen og vend det godt sammen.

Fordel dejen i en bradepande på 25 × 30 cm med bagepapir. Bag kagebunden i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20 minutter.

Marengs
Gør marengsen klar, mens kagen er i ovnen.

Pisk æggehviderne, til de er luftige, stive og danner toppe. Pisk derefter vaniljesukker og sukker i lidt efter lidt og til sidst æblecidereddike. Pisk marengsen i 10 minutter, til den er helt blank og sej i konsistensen.

Tag kagebunden ud af ovnen efter 20 minutter, men sluk ikke for ovnen.

Smør forsigtigt kagen op med jordbærsyltetøj og fordel derefter marengsen over kagen. Drys med lidt flormelis.

Sæt kagen med marengs i ovnen igen og bag den færdig i ca. 10 minutter mere. Lad kagen køle lidt af i bradepanden inden servering.