Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bananpandekager/ Brunch Morgenmad, Pandekager, Snacks

Bananpandekager

Her får I min bedste opskrift på bananpandekager med havregryn.

De er virkelig skønne og bliver altid spist med stor fornøjelse, året rundt. Om sommeren spiser vi bananpandekager med græsk yoghurt, friske bær og om vinteren med æbler, bananskiver, nødder og frø. Topping kan man variere helt som man har lyst til og alt efter hvad man har på lager. Hvis I er heldige at have et par bananpandekager i overskud, så smager de også godt kolde og de er et hit i børnenes madpakke, som en lille sød dessert.

Prøv også: min opskrift på lækker havregrød >>

Bananpandekager
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • 2 banan, modne
  • 3 æg
  • 30 g finvalset havregryn
  • 60 g fuldkornshvedemel
  • 0,50 tsk bagepulver
  • 0,50 tsk stødt kardemomme
  • 0,50 tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 1 spsk smør
  • Til servering
  • 1 dl græsk yoghurt 10 %
  • 100 g jordbær
  • 75 g blåbær
  • 4 stængler frisk mynte
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Mos bananerne til bananmos med en gaffel og pisk bananmosen sammen med æg. Vend havregryn, fuldkornshvedemel, bagepulver, krydderier og salt sammen i en skål og vend det i bananmosen med æg.

Varm en pande op til middelhøj varme og kom en klat smør på. Lad smørret bruse af og kom pandekagedejen på panden i klatter med en spiseske. Steg først bananpandekagerne 2-3 minutter på den ene side og vend dem når de er gyldne og steg videre på den anden side.

Servering
Server på tallerkener eller et fad med græsk yoghurt, friske bær og mynte.