Bagt ost med sprøde butterdejsstænger
Bagt ost med sprøde butterdejsstænger er så lækkert som en skøn servering til en kold øl eller et glas hvidvin, hvor man kan samles om den lækre servering og en god hyggesnak.
Smeltet ost og noget sprødt at spise sammen med. Det er ganske uimodståeligt for alle der er vilde med ost.
Butterdejsstængerne kan varieres med andre smage, parmaskinke eller krydderier og kan også skæres i mindre stykker alt efter smag. Se flere tips under opskriften
Prøv også: lækre opskrifter på festmad >>
Arbejdstid 5 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bagt ost med sprøde butterdejsstænger
- 250 g butterdej
- 80 g serranoskinke, i tynde skiver
- 2 spsk dijon sennep
- 1 æg, sammenpisket
- sort peber, friskkværnet
- 250 g camembert
- 2 fed hvidløg
- 2 stængler frisk rosmarin
- 1 spsk olivenolie
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rul butterdejen ud og smør den med dijonsennep. Fordel skiver af serranoskinke over hele butterdejsstykket og fold den ene halvdel af butterdejen over den anden.
Brug en saks og klip strimler butterdej ud på cirka 1 cm i bredden. Pensl alle strimlerne med sammenpisket æg, twist dem og læg dem på en bageplade med bagepapir. Drys med friskkværnet peber. Sørg for at der er plads til osten også.
Placer en camenbert eller mont d´or ost i midten af bagepapiret med de twistede butterdejsstrimlerne.
Skær ridser i osten og dryp lidt olivenolie over, sæt et par stængler rosmarin i og et par hvidløgsfed, der lige er knust let med en kniv.
Sæt i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft og bag i 12-14 minutter.
Nydes med det samme.