Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bagt-havregroed/ Brunch Grød, Morgenmad

Bagt havregrød med banan og nødder

Bagt havregrød med banan er en lækker morgenmadsret både til hverdage og weekender.

Sådan en portion bagt havregrød med banan tager ikke lang tid at bikse sammen og så passer den sig selv i ovnen, mens man tager et brusebad eller smøre madpakker.

Banan søder den dejlige grød helt naturligt og som min datter sagde, så smager det jo nærmest som at spise en banankage til morgenmad.

Prøv også: opskrift på nem og lækker havregrød >>

Bagt havregrød med banan
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT10M2
Ingredienser
  • 75 g grovvalset havregryn
  • 0,50 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 knivspids salt
  • 1 banan
  • 1 æg
  • 2 dl mælk, efter eget valg
  • 15 g mandler, grofthakkede
  • 15 g hasselnødder, grofthakkede
  • 1 tsk brun farin
  • 10 g smør, til formen
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom havregryn, bagepulver, kanel og kardemomme i en skål og rør det godt sammen til krydderierne og bagepulveret er godt fordelt i havregrynene.

Kom bananen i en dyb tallerken og mos den godt med en gaffel og rør det godt sammen med et æg til det er ensartet.

Rør først mælk i skålen med havregryn og derefter æg- og bananblandingen. Rør det godt sammen og kom i smurt ovnfast fad. Vend hakkede nødder og brun farin sammen og drys det over grøden.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter.