Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bagels-med-laks/ Aftensmad Boller, Brød og Boller, Burger, Frokost, Madbrød

Bagels med laks

Bagels med laks er en skøn aftensmad, frokost eller madpakke ret. Den er særligt et hit herhjemme i min familie, når vi spiser i haven om sommeren eller tager aftensmaden eller frokosten med på tur. Men sådan en fredag efterårsdag er det nu altså også temmelig lækkert med sådan en bagel til aftensmad.

Det er nemt at bage bagels selv og det smager jo virkelig godt med alverdens lækkert fyld og man kan sagtens variere den koldrøgede laks i denne opskrift med varmrøget eller bagt laks.

Prøv også: Valdemarsro madplan med indkøbsliste >>

Bagels med laks
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2H30MPT45M8
Ingredienser
  • 3 dl vand
  • 20 g gær
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 425 g hvedemel
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 æg, sammenpisket til at pensle med
  • 0,50 dl sesamfrø
  • Fyld
  • 200 g koldrøget laks
  • 150 g hvidløgsflødeost
  • 125 g blandet salat
  • 1 bakke karse
  • 0,50 agurk
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Bagels
Rør gær og ud i en skål med vand.

Tilsæt olie, sukker, salt og rør godt sammen. Rør hvedemel i lidt efter lidt og ælt dejen til den er  smidig, gerne i en røremaskine ved middelhastighed i 7-8 minutter. Den kan også æltes på køkkenbordet til den er lækker blød og smidig. Pas på med ikke at komme for meget mel i.

Kom dejen i en ren skål med et klæde over og lad den hæve i 2 timer på køkkenbordet.

Del dejen i 8 og form otte runde boller. Sæt en tommelfingeren gennem midten af hver dejkugle, så der bliver et hul i midten. Form og træk ud i dejen og udvid hullet, så det bliver en flot rund cirkel, med et godt stort hul i midten. Vær opmærksom på at dejen hæver godt op under hævning og kogning, så hullet må gerne være på størrelse med en gammeldags femkrone.

Læg de runde bagels på en bageplade med et meldrysset bagepapir og lad dem hæve i yderligere 30 minutter. Klip bagepapiret rundt om hver bagels ud og sæt en stor gryde i kog med rigeligt vand.

Sænk bagels med bagepapir i det kogende vand. Brug en hulske og kog 2-3 bagels ad gangen. Fjern bagepapiret i vandet, så snart bagelsbrødet er smuttet af og lad bollerne koge i 1 minut. Tag dem op med en hulske og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Fortsæt til alle otte bagels er kogt.

Pensl de kogte bagels med æg og drys med den topping du ønsker.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20 minutter

Bagels med laks
Smør de lune nybagte bagels med hvidløgsflødeost, fordel en håndfuld salat på, et drys karse, agurkeskiver og laks.