Baconruller i kartoffelfad med grønt


Her får I min opskrift på baconruller i kartoffelfad med grønt, som er smækfyldt med smag, krydderier og dejlige grøntsager. Perfekt til en hyggelig weekendmiddag, men også på hverdage, hvor den for det meste af tiden passer sig selv i ovnen, inden den skal serveres.
Man kan servere en simpel grøn salat til, jeg synes det gør den ekstra lækker og giver lidt friskt sprødt til. Men da der er godt med grønt i fadet, så det er strengt taget ikke et must. Det er så dejligt og nemt med ’alt i et fad’ måltider, og de små baconruller er et hit hos både børn og voksne.
Prøv også: flere opskrifter på aftensmad >>
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene. Sauter porre på en pande med olie, til de falder let sammen, men uden at tage farve. Kom soltørrede tomater, squash, rosmarin, spinat, grøntsagsboullion og piskefløde på panden og vend det godt sammen til spinaten falder sammen. Lad det simrekoge i 5 minutter og smag til med salt og peber. Læg skiftevis et lag af kartofler og et tyndt lag af grøntsags-flødeblandingen i et smurt ovnfast fad. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 25 minutter. Baconruller Del dejen i mindre portioner, og form små aflange frikadeller – svarende til 2 baconruller pr person. Skær baconen over midten og læg to halve stykker ved siden af hinanden. Læg farsrullen på, og rul omkring til små baconruller. Tag det ovnfaste fad ud af ovnen og anret baconrullerne i fadet. Bag retten videre i ovnen i cirka 30-45 minutter, til kartoflerne er møre og baconrullerne er gennemstegte.
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.Vil du gerne have billede på udskriften?
Baconruller i kartoffelfad med grønt
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritterHold min skærm tændt
Kom svinekød, løg, soltørrede tomater, timian, æg, piskefløde, hvedemel, salt og peber i en skål og rør det sammen til en god fars.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Spændende opskrift
Mange tak og god fornøjelse med den
Kh Ann-Christine
Hejsa
Det lyder utroligt lækkert.
Er i tvivl om hvor længe retten skal have i ovnen, er det 45 minutter i alt, eller 45 minutter fra baconrullerne kommer i fadet?
Hilsen fra Majbritt
Hej Majbritt
Det er 30-45 minutter efter baconrullerne er kommet på – til de er gennemstegt og kartoflerne møre.
Rigtig god fornøjelse :)
Kh Ann-Christine
Utrolig lækker ret.
Skal helt sikkert laves igen.
Så dejligt at høre, tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine