Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/at-gl%c3%a6de-sig/

At glæde sig…

bolle-med-ost

I weekenden havde vi besøg af nogle af vores rigtig gode venner og deres charmetrold af en dreng på 1/2 år. Vi ser dem ikke så tit, da afstanden er lang. Så det var første gang vi så charmetrolden live. Han var bare så dejlig, buttet og babylækker. -og selvfølgelig helt pjattet med mig ;o)

Sådan en lille fyr sætter en masse tanker i gang hos mig. Pludselig er det bare helt vildt, at vi til sommer har to babyer der er mindre end ham, til jul vil de være på samme alder som han er nu og så bare det at de skal bo hos os altid. ALTID! Ja, 18 år i hvertfald, men det er jo også næsten altid. Det er eddermadme vildt. Nu er vi to og pludselig bliver vi fire. Vildt, vildt, vildt.

Jeg glæder mig helt ubeskrivelig meget. Glæder mig til at møde dem, opleve hvad de er for nogle personligheder, opleve en masse sammen med dem og støtte dem, elske dem overalt på jorden og være der for dem. Lære dem ting og svare på alle deres spørgsmål så godt vi nu kan.

Jeg glæder mig til at være mor og til at opleve Martin som far, han bliver en helt fantastisk far, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Jeg tænker på to små størrelser som har hans gener og mine gener, en blanding af os. Jeg glæder mig til at se om de får hans brune/olivengrønne øjne, om deres øjenfarve også skifter farve efter lyset, ligesom hans. Eller om de får mine blå øjne.

Jeg glæder mig helt vildt meget, så meget at jeg nogle gange næsten ikke kan rumme det.

Så nu må jeg hellere tænke lidt på noget andet… Har bagt en portion boller, som nu står og dufter. De skal smøres med noget lækkert, varm the til og så tror jeg eftermiddagen skal bruges i selskab med en god bog.

10 kommentarer
  • 12. februar 2009 kl. 13:45

    Sine, det lyder da faktisk som et godt råd. :-) Så kan man både få lidt sovetid og måske bare 15 min til at læse en bog stadigvæk. Det vil jeg prøve om jeg kan få til at virke.

  • Sine skrev:
    12. februar 2009 kl. 12:04

    Jo tiden er fløjet og gør det fortsat..
    En af mine bedste erfaringer fra dengang var forresten at lade være med at forsøge at nå det hele imens ungen sover.. Det der med at bade kan man sagtens imens de er vågne.. Læg dem på et tæppe eller autostol eller hvad man nu lige bruger ude på badeværelsesgulvet og bad løs.. Og så brug deres middagslur på selv at sove.. Jeg lagde ud med at tro at jeg skulle nå alt på de par timer hvor hun snuede men det var bare verdens dårligste idé.. For mig i hvert fald!

  • 12. februar 2009 kl. 09:22

    Mor, det ville da være rigtig lækkert! :-)

  • Mor skrev:
    12. februar 2009 kl. 09:08

    Stor er også vores glæde, og mange gode tanker tænkes..
    også lige nu, hvor jeg pakker og gør klar til turen over til jer :-) Så hvis i synes, kan jeg bage boller til morgenkaffen søndag..

  • 11. februar 2009 kl. 22:49

    Sine, Det lyder så dejligt med din datter :-) og 3 1/2 år nu, er tiden ikke gået stærkt?
    jeg tror det bliver en udfordring for mig at komme ned i tempo, det øver jeg mig allerede på… -uden at blive for skræmt ;-)

  • Sine skrev:
    11. februar 2009 kl. 22:15

    Åhh hvor lyder det bekendt. Da vi for knap 3½ år siden kom hjem med vores nyfødte datter var det med en sikker fornemmelse af at jeg blev nødt til at suuuuuge så meget af hende til mig som muligt, for i morgen kom de jo og hentede hende igen – jeg var sikker på at hun kun var til låns. Jeg måtte virkelig overbevise mig selv om at hun ikke var en bytter, og at hun rent faktisk skulle blive – at hun var vores!
    Glæd dig siger jeg bare!!
    Og det med at man ikke når noget som helst får du næsten til at lyde skræmmende.. Det er det ikke nødvendigvis, for det er jo ikke fordi man har travlt som sådan, der er bare noget der er vigtigere end lige at tage opvasken eller ja, gå i bad.. Det tager tid at opleve sådanne små størrelser, og du kan jo med god samvittighed afsætte dobbelt så meget tid. ;)

  • 11. februar 2009 kl. 13:20

    Mette, jeg tror også man bobler helt over af lykke indvendigt -mens man så ser rigtig træt ud udenpå ;-)

    Sofie, jeg glæder mig så meget til at holde dem i mine arme. Det bliver virkelig stort!

    Lis, Nårh du er sød! -og de boller var virkelig gode, nupper lige en mere nu :-)

  • Lis skrev:
    11. februar 2009 kl. 10:59

    Kan man glæde sig så meget på andres vegne, at man får tårer i øjnene ved tanken om den følelse det er at se sit barn/sine børn for allerallerførste gang? Jow, det ku man godt:)

    Og ja tak til en bolle! Må styre mig for ikke at slikke på skærmen, så saltet smelter på tungen. Nøøøj, de ser gode ud!

  • Sofie skrev:
    10. februar 2009 kl. 14:33

    Det lyder absolut skønt! Også det med nybagte boller og en god bog. Her er ingen nybagte boller, men til gengæld en kop varm te lige om lidt og lidt strikketøj i sofaen.

    Jeg kan godt forstå du glæder dig. Jeg har det selv lige sådan. Det er ved at rykke rigtig tæt på nu. Lige om lidt er de her. Og når først de er landet i dine arme, kan du slet ikke forstå at de ikke bare har været der altid! Det er den bedste følelse i hele verden.

  • Mette skrev:
    10. februar 2009 kl. 13:19

    Og glæde dig, det skal du :-) At blive mor er det mest fantastiske jeg nogensinde har prøvet. Godt nok har begrebet træthed fået en hel ny betydning… men der går ikke en dag, hvor jeg ikke priser mig lykkelig for hvor skønt mit liv er blevet efter jeg har fået min lille datter!

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.