Aspargessuppe
Aspargessuppe med friske lækre asparges – fyldt med den lækreste smag, saft og kraft. Dét er luksus.
Der er noget særligt lækkert ved de råvarer der er så kortvarige, at man bare må stornyde dem i den korte tid de har sæson. Som fx danske hvide og grønne asparges.
Det er lige nu og frem til omkring sankthans, så selv om maj måned og pinsen byder på det lækreste sommervejr længe, så er det alligevel det hele værd at lave en lækker aspargessuppe, mens det stadig er sæson.
Prøv også: få flere opskrifter med asparges >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Aspargessuppe
- 600 g hvide asparges
- 2 skalotteløg, finthakket
- 250 g kartofler, i små tern
- 5 dl grøntsagsbouillon
- 1 æggeblomme
- 1 dl piskefløde
- 1 øko citron, lidt revet citronskal
- 6 grønne asparges
- 20 g smør, til stegning
- sort peber, friskkværnet
- flagesalt
- Til servering
- 4 skiver brød
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skræl de hvide asparges på alle sider, start lige under aspargeshovedet og derfra ned. Skær til sidst 1-2 cm af bunden. Skær hovederne af de hvide asparges og gem dem til senere, hvor de skal anrettes til servering.
Skær de hvide aspargesstilke i tynde skiver på ca 1/2-1 cm.
Sauter løg i en gryde med smør, til de er bløde. Tilsæt kartoffeltern og boullion. Kog op, læg låg på og lad det koge ved svag varme i 10 minutter.
Kom de hvide aspargesstykker i gryden og kog videre til kartoflerne er møre.
Blend suppen med en kraftig blender til den er cremet og lækker.
Kog suppen op igen og smag den til med piskefløde, fintrevet citronskal, salt og peber. Juster konsistensen med mere boullion, hvis suppen er for tyk.
Pisk en æggeblomme i den varme suppe, lige inden servering.
Knæk den nederste trævlede stilk af de grønne asparges og del hver asparges i 4 stykker. Blancher både de grønne asparges og de hvide aspargeshoveder i 1-2 minutter i en gryde med kogende letsaltet vand.
Anret suppen med aspargeshoveder, lidt friskkværnet sort peber og server med godt brød til.
Hej – der snød du mig Ann-Christine.
Jeg vidste ikke hvad en æggeblomme havde at gøre i en aspargessuppe, men jeg puttede den i alligevel. Resultatet blev at min mand fik en kogt æggeblomme i sin tallerken 😊😊😊
Jeg har nu læst i tråden at æggeblommen skal bruges til at jævne med og den skal piskes i. Jeg rørte bare rundt med en grydeske, men næste gang skal jeg prøve det legering. Tænker det kræver lidt øvelse.
Mange sommerhilsner fra Lilian
PS: Og du havde jo også skrevet at den skulle piskes i 👌
Tak for din søde hilsen, Lilian
Jeg håber det smagte skønt, trods hel æggeblomme i suppen ;)
– Du må endelig prøve tricket næste gang, det er ret nemt. Sluk varmen, når suppen er færdig og pisk en æggeblomme i suppen – blot med et alm piskeris – det tykner suppen en anelse og giver en dejlig cremet smag, som lige runder den lækre suppe af.
Dejlig dag til jer
Kh Ann-Christine
Hejsa
Jeg har en hjemmelavet hønsekødssuppe i fryseren. Kan man evt bruge den i stedet for vand og bouillonterning?
Med venlig hilsen jytte
Hej Jytte
Ja, det kan du sagtens, det er super lækkert!
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man fryse hvid og grøn aspargessuppe
Ja, du kan altid se fryseegnethed i mine opskrifter, samme sted som mængde, tid mv
Kh Ann-Christine
Vi spiser en del asparges hen over foråret. Hver gang vi ‘knækker af’ eller skræller, ryger enden/skrællen direkte i en frysepose. Ingen blanchering. P.t. ligger der 8 liter ender og skræller og venter på at blive lavet til aspargessuppe. De giver en fantastisk intens smag.
Jeg lavede denne i onsdags på skolen, dog uden æggeblomme. Jeg lavede en klar suppe på enderne og skrællerne kogte dem i hønsefond og blendede dem og sigtede dem. Så stod jeg med en klar asparges suppe som kunne bruges i hovedsuppen og mindre madspild. Skal lave den igen til en messe på skolen, den smagte fantastisk
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Hej – god opskrift, godt med kartoffel. Men jeg har før frosset en kar/porre med fløde, og det kan ikke anbefales. Tror man skal tage det fra der skal fryses, inden et dygtig kop fløde tilsættes.
Tak for din side.
Hilsen Flemming.
Hej Ann-Christine :)
Må jeg spørge hvad æggeblommen gør for suppen? Og kan den undlades?
Vh. Rebekka
Hej Rebekka,
Æggeblommen legere (jævner) suppen en smule og gør den ekstra cremet. Du kan godt undlade dette
Kh AC
Mange tak for lån af opskrift (-er)!
Jeg er veganer, men bruger ofte dine opskrifter som udgangspunkt og de fungerer altid.
Jeg tænkte derfor jeg ville dele min idé til at veganisere denne.
I stedet for at bruge fløde og æg, hældte jeg ca. en suppeske kokosmælk i suppen og behøvede hverken fløde eller æg og så brugte jeg margarine i stedet for smør begge gange.
Igen tak for alle opskrifterne!
Hej Anna-Dorthea
Mange tak for din søde hilsen og fine input til et vegansk twist af opskriften
Skøn dag til dig
Kh AC
Hej,
Vil bare lige videregive et lille tip: Det stykke asparges, der knækkes af, blanchere jeg og fryser ned til kartoffelsuppe, hvor de selvfølgelig blendes med, eller hvis der er nok, til en omgang aspargessuppe ??
Mvh.
Pia
Hej
Vil lige starte med at sige at jeg er vild med din blog! det er ofte dine opskrifter jeg kaster mig over når jeg skal bruge en sikker vinder. Jeg vil lave aspargessuppen til natmad (ca. 70 pers) og mit spørgsmål går på om du har erfaring med at fryse suppen?
Venligst Linda
Tusind tak, hvor er det dejligt at høre ♡
Den lækre aspargessuppe kan sagtens fryses, allerbedst bliver det hvis den fryses lige efter den er blendes. Derefter tøes op, blendes igen efter at være kogt op og dernæst følger resten af opskriften.
God fornøjelse med den
Kh AC
Fantastisk suppe. Nem at lave. Meget meget luftig. Min kone og jeg var vild med den
Det er jeg glad for at høre – tak for din fine tilbagemelding på opskriften :)
Hej,
Kan man lave suppen dagen før, hvis man venter med æg og dampning af hoveder til lige inden servering?
Mvh Rasmus
Ja, det tror jeg fint du kan. Pisk eller blend den godt igennem igen efter opvarmning og inden du pisker æggeblommen i.
Kh AC
Hej
Endnu en super god opskrift fra din blog :) Er det pga konsistensen at man sigter suppen hvis ens blender ikke er kraftig nok ? (mister man nogle af de gode ting fra aspargesne hvis man sigter den?)
dbh
Amalie
Mange tak, det er skønt at høre :)
Jeg anbefaler at den blendes, da aspargesen godt kan være meget trævlet og det synes jeg ikke fungere så godt. Men gør endelig hvad du finder bedst :)
Kh AC