Asparges og kartofler en cocotte
Min frokost i går var en super lækker asparges og kartofler en cocotte anretning med lidt sennep, en smule fløde og to æg. Jeg er virkelig glad for de små ‘en cocotte’ anretninger og har tidligere blogget om en variant med svampe og skinke og en med æg, sennep og spinat.
Det er simpelthen så nemt og en enkel ret, som smager super godt på både morgenmad og frokost bordet.
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æg en cocotte med kartofler og asparges
- 3 kartofler, små
- 2 grønne asparges
- 1 tsk sennep
- 3 spsk piskefløde
- 2 æg
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 spsk smør, til at smøre formen
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Knæk enderne af asparges og del dem i tre lige store stykker.
Skræl eller pil kartoflerne og kog dem næsten færdigt.
Smør formen og fordel kartofler og asparges deri. Slå æggene ud i formen. Rør fløde og sennep sammen, tilsæt en smule salt og peber og hæld det i formen
Bag i ovnen ved 175 grader i 10-12 minutter. Eller til æggehviden er stivnet. Spises som den er, eller serveres med salat og godt brød.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Bager du dem med eller uden låg?
Begge dele fungere glimrende :)
Kh Ann-Christine
Jeg kan SLET ikke få det her til at virke. Efter 15 min er det stadigvæk helt flydende. Hvor fast skal det være?
Det kan variere fra ovn til ovn, og skal bare have til æggehviden er helt fast.
Den smager himmelsk ,
Skønne opskrifter du har , så jeg forsætter med at følge dig og nå jeg mangler en ide til et måltid ender det altid med en af dine opskrifter .
God week end
Hilsen Jeanette
Tusind tak for din søde tilbagemelding, Jeanette – det er jeg rigtig glad for at høre ♡
Kh Ann-Christine