Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/asiatisk-wok-med-hvidloegsrejer/ Aftensmad Asiatisk, Efterår, Familiefavoritter, Forår, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Sommer, Vinter

Asiatisk wok med hvidløgsrejer og kokosmælk

Nem og lækker asiatisk wok med hvidløgsrejer, kokosmælk og grøntsager.

En dejlig hverdagsvenlig ret, som er hurtig at bikse sammen og er et hit hos hele familien herhjemme.

Jeg vender rejerne i en hvidløgskrydret marinade med ingefær, honning og olie, og tilføjer et lille nip chiliflager, for de må gerne være lidt spicy. Den klistrede marinade karamellisere omkring rejerne og de bliver bare vildt lækre til nudlerne.

Prøv også: flere opskrifter på asiatisk mad her >>

Asiatisk wok med hvidløgsrejer og kokosmælk
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT25MPT25M4
Ingredienser
  • 250 g nudler
  • 2 spsk honning
  • 6 fed hvidløg
  • 1 tsk ingefær, fintrevet
  • 0,50 tsk chiliflager
  • 250 g vannamei tigerrejer, optøede
  • 30 g smør
  • 400 ml kokosmælk
  • 1 spsk fishsauce
  • 1 broccoli
  • 250 g spinat
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 3 spsk sesamolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 øko lime, saft og fintrevet skal
  • 0,50 tsk chiliflager, til drys
  • 2 forårsløg, fintsnittet
  • 30 g cashewnødder, ristede
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Nudler
Kog nudlerne i letsaltet vand efter anvisning på emballagen. Hæld vandet fra og skyl nudlerne under koldt vand, så de ikke klistre sammen. 

Hvidløgsrejer med ingefær
Kom honning, hvidløg, ingefær, chiliflager og olie i en skål og rør det godt sammen. Vend rejerne godt i blandingen.

Varm en wok eller pande op og og rist rejerne under omrøring i et minuts tid. Hæld overskydende væde fra panden over i en skål og kom smør, salt og peber på panden og steg videre til rejerne er lyserøde og har en let og smuk stegeskorpe. Tag halvdelen af rejerne fra og sæt dem til side på en tallerken til senere.

Kom kokosmælk, væden fra panden med rejer, fishsauce, broccoli, spinat og grøntsagsboullion på panden og lad et simrekoge i et par minutter.

Server i dybe skåle med nudler, hvidløgsrejer i kokosmælk med grønt og top med de sprødstegte rejer, forårsløg, cashewnødder og chiliflager.

Server med limebåde til at dryppe over.