Asiatisk nudelsalat
Asiatisk nudelsalat er en af mine nye yndlings måltidssalater, som jeg har lavet flere gange og justeret til over tid.
Den er saftig, fyldig, lækker, cremet og sprød – på én gang! Så vildt lækker og fyldt med god smag og lækre krydderier.
Salaten er skøn og fyldig, helt enkelt som den er, men den kan også serveres med en rest andebryst, kylling eller steg skåret i tynde skiver, som vendes i salaten.
Prøv også: min lækre opskrift på red thai curry >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Asiatisk nudelsalat
- 250 g nudler
- 0,50 spidskål, fintsnittet
- 3 gulerødder, i juliennestrimler
- 1 mango, skåret i tern
- 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
- 1 håndfuld frisk mynte, grofthakket
- 2 forårsløg, i tynde skiver
- 1 dl peanuts, grofthakkede
- 1 rød chili, i skiver
- Asiatisk Dressing
- 2 spsk mayonnaise
- 2 spsk cremefraiche 18 %
- 1 tsk sriracha chilisauce
- 1 tsk sukker, eller lign
- 1 fed hvidløg, presset
- 0,50 tsk røget paprika
- 1 spsk fishsauce
- 1 lime, saften herfra
- 1 tsk ingefær, fintrevet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kog nudler efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra og skyl dem under rindende koldt vand gennem en sigte.
Vend nudler samt halvdelen af spidskål og gulerødder godt med 2 spsk dressing og anret på et fad sammen med resten af spidskål, gulerødder samt mango. Fordel dressingen over salaten.
Drys til sidst koriander, mynte, forårsløg, peanuts og rød chili over inden servering.
Asiatisk dressing
Rør dressingen sammen og smag til. Lad den trække smag, mens resten af salaten tilberedes.
Hej
Kan man fryse salaten?🙂 Portionen bliv lige lidt for stor til os herhjemme, men alle syntes den var lækker og frisk😋
Dejligt at høre! Tak for din fine tilbagemelding på opskriften :)
Jeg tror ikke den vil være så god i konsistensen efter optøning, men jeg har ikke forsøgt mig med det.
Alternativt kan den spises 1-2 dage efter, fx til frokost eller som fyld i friske forårsruller
Kh Ann-Christine
Super – tusind tak for svar
Hej Ann-Christine,
Jeg overvejer at lave denne nudelsalat til gæster, som en slags lille aftensmad/natmad efter fødselsdagsbord om eftermiddagen.
Kan jeg med sindsro lave den helt færdig dagen før – eller ville du blot skære ingredienserne ud/gøre dem klar – og så blande umiddelbart før vi spiser? Overvejer at stege kyllingestykker og toppe med dem, så det ville i givet fald være kold kylling – synes du det fungerer eller er det mon så bedre at undlade.
På forhånd tak for hjælpen:-)
Mette
Hej Mette
Den er også lækker med kylling, så det kan du sagtens tilføje.
Jeg ville vende dressingen, nudler og spidskål og gulerødder sammen dagen før og gøre resten klar i skåle for sig, som først vendes i lige inden serveringen. Så er retten mest frisk og sprød
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hold nu op hvor smager det godt. Jeg tilføjede letkogt kold romanenscokål til opskriften som jo kan varieres i det uendelige. Dressingen er vildt lækker, dog vil jeg næste gang lave en med sød chili til børnene. Det er helt sikkert min nye favoritmad henover foråret og sommeren. Billigt, hurtig og let og smager vildt godt!
Aj, hvor skønt! Det er jeg sørme glad for at høre.
Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Er mangoen moden eller umoden?
Har du en idé om, hvad der kan erstatte mango, som jeg er allergisk overfor?
Det bliver knap så asiatisk, men en hård pære i små tern vil være lækkert til de andre smage. Stenfrugter (godt nok ikke sæson lige nu) men fersken og nektarin vil også være godt.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Seriøst VERDENS bedste nudelsalat! Love it! Vi stegte nogle kæmperejer med haler og smed dem ovenpå. LÆKKERT
Tusind tak for din søde hilsen, hvor er det skønt! Jeg er glad for I er vilde med retten
Kh AC
Mums! Lavede denne ret i går aftes, og stegte noget kylling til. Det var en meget stor succes, og især dressingen var vi vild med – næste gang laver jeg dobbelt op af dressing :-D Brugte 9% cremefraiche, hvilket var fint. Gulerødderne lavede jeg på et “spiral-jern” hvilket gjorde det så lidt festligt ud.
Jeg lavede en portion til 4 + kylling, og vi spiste 3 voksne til aften og kan alle 3 få det igen til frokost i dag.
Så dejligt at høre og hvor lyder det lækkert!
Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Superlækker! Jeg har lige lavet den. :-) Frisk og sommerlig også. Supergod dressing.
Dejligt! Tusind tak for din fine tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Lækkert! Hvilke andre nødder ku fungere godt istedet for peanuts? Tak ?
Hej Helene,
Cashewnødder vil også være lækkert
Kh AC
Hej :)
Kan jeg undlade mayonaise i dressingen da jeg ikke kan lide mayonaise ??
Du kan evt bruge ekstra cremefraiche i stedet.
Kh AC