Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/asiatisk-kyllingesalat/ Aftensmad Asiatisk, Salat

Asiatisk Kyllingesalat

Asiatisk kyllingesalat som er en skøn salat inspireret af det dejlige asiatiske køkken og i særdeleshed det vietnamesiske køkken – og med et godt drys danske råvarer som supplement.

Du vil nok ikke få asiatisk kyllingesalat serveret sådan her i Asien, men den er nu heller ikke langt fra hvad vi kunne spise i fx Hoi An i Vietnam.  Den smager i øvrigt helt forrygende dejligt – og jeg bliver meget snart nødt til at lave den igen, måske som fyld i friske forårsruller.

Prøv også: Opskrift på teriaky kylling >>

Asiatisk kyllingesalat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT40MPT20M4
Ingredienser
  • 4 kyllingebryst med skind
  • 250 g blandet salat
  • 2 rødløg, skåret i skiver
  • 2 håndfulde rucola
  • 2 håndfulde frisk mynte, grofthakket
  • 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
  • 1 rød chili, i tynde skiver
  • 6 spsk sesamfrø
  • 2 tsk sesamolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Dressing
  • 4 spsk fishsauce
  • 2 lime, saft herfra
  • 2 tsk sukker
  • 2 spsk ingefær, fintrevet
  • 2 tsk fed hvidløg, finthakket
  • 1 chili, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør dressingen sammen og lad den trække en halv times tid.

Rids kyllingeskindet med en skarp kniv og drys det med salt og peber. Steg kyllingestykkerne på en pande med skindsiden nedad, ved lav til middelvarme i 30 minutter. Vend kyllingen, når skindet er godt sprødt, og steg det færdigt på den anden side i cirka 5 minutter. Skær kyllingen i strimler.

Vend salaten i dressingen sammen med mynte, koriander og chili.

Anret kyllingen på salaten, drys med sesam og friskkværnet peber og server, mens kyllingen endnu er lun.