Aristokrater
De klassiske Aristokrater småkager er en lækre og nemme at bage. Med en aromatisk smag af citron og mandler og god smør. De er enkle og lækre.
Det er en helt klassisk og ret enkel småkage, som smager dejligt og er lækker at have til at servere til en dampende kop te året rundt og den er selvfølgelig også skøn ved juletid, som jo vel nok er småkagernes glansperiode, hvor der bliver bagt særdeles mange små lækre sprøde kager. Server med fx julete eller med den lækre hvide gløgg, som passer særligt godt til disse aristokrater.
Prøv også: opskrifter til julebrunch >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 75 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Aristokrater
- 75 g mandler
- 250 g hvedemel
- 175 g sukker
- 1 øko citron, fintrevet skal herfra
- 200 g smør, koldt og i tern
- 1 æg
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Hæld kogende vand over mandlerne. Lad dem stå lidt og smut hinderne af. Kom mandlerne i en forvarmet ovn ved 150 grader og rist dem i 10 minutter. De skal ikke tage farve. Hak mandlerne fint.
Kom hvedemel, sukker og citronskal i en skål og smuldr det godt sammen med fingrene til det er helt ensartet og dufter dejligt af citron. Smuldr smørret i til blandingen er helt ensartet. Saml dejen med sammenpisket æg. Start med halvdelen af ægget og tilføj kun mere efter behov.
Rul dejen til to stænger på 4 cm i diameter. Pak dem ind i madpapir og lad dejen hvile i minimum 30 minutter i køleskabet.
Skær småkagerne i skiver på 3 mm og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 8-10 minutter til de er gyldne i kanten. Lad kagerne køle af på en rist.