Få Premium
Jeg havde bogen “Analfabeten der kunne regne” med i kufferten, da vi var i Sverige.
Den, og så bogen ‘Det syvende barn’, som jeg allerede så småt var startet op på og som jeg kæmpede bravt med, indtil jeg nåede omkring 175 sider inde i bogen og gav op. Et par af jer, skrev sågar at I håbede at jeg havde en ekstra bog med, da I havde haft samme oplevelse af ‘Det syvende barn’ som jeg endte med at have. Den fangede mig bare aldrig helt, og da jeg var nået de 175 sider ind i bogen, besluttede jeg at supplere hyggelæsningen med ‘Analfabeten der kunne regne’ for lidt afveksling (men nu er den anden bog afleveret på biblioteket igen, og da der er så mange, mange fantastiske bøger, så må jeg nok melde pas på at få afsluttet den bog).
Og nu er det Analfabeten der kunne regne som jeg vil knytte et par ord til. Forfatteren Jonas Jonasson til bogen og står også bag bog- og filmsuccessen “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”. Den har jeg ikke læst, men til gengæld har jeg set filmen, og det var så absolut en af de herligste film, som vi så sidste år! SÅ skøn (den er i øvrigt på Netflix, til jer der har det).
Så jeg glædede mig selvfølgelig til denne bog.
Og den var virkelig skøn – selv om jeg må indrømme at den sidste 1/4 af bogen var lidt langstrakt, så vinder helhedsindtrykket i den grad.
Varm skør humor, finurlig, skør, urealistisk og vidunderlig.
Bogen handler om Nombeko, som er barn i Sydafrikas slumkvarterer. Hun tager sit første arbejde som 5 årig, tjener penge til give til sin mor der er misbruger og bliver forældreløs som 10 årig. Men hun er lynende intelligent og skæbnen vil, at hun bliver rodet ind i et virvar af hændelser som fører hende hele vejen til Sverige, gør at hun lærer kinesisk og bliver ret skrap til fremstilling af atomvåben.
Skørt, skørt, skørt – og jeg vil varmt anbefale den.
Jeg venter på at låne Analfabeten af min far. Den 100-årige var helt vildt underholdende at læse (bedre end filmen), så jeg glæder mig til at læse denne også, selvom den ser ud til ikke at være helt ligeså god som den første :-)
Jeg oplever også gang på gang at det er lidt svært for samme forfatter at toppe en helt vildt god læseoplevelse. Ikke fordi anden bog ikke er god, og måske lige så god – men forventningerne er bare høje fra starten … sådan er det i hvertfald for mit vedkommende :)
Håber du får en skøn og underholdende oplevelse af denne også
Kh AC
Uh – jeg er også vil med Analfabeten, der kunne regne (og også Den hundredeårige..)
Jeg kan virkelig anbefale “En mand der hedder Ove” af Frederik Backman. Der er sjældent jeg finder en bog hvor jeg både griner og græder. Det var dog mest grin.
Den er nemlig bare så skøn! Jeg var også rigtig godt underholdt og fik Martin til at læse den efterfølgende.
Har skrevet lidt om den her: http://www.valdemarsro.dk/en-mand-der-hedder-ove-boganbefaling/
Det er sjovt med de bøger. Jeg var heller ikke tilfreds med “Det 7. barn”. Mest fordi jeg syntes slutningen var mega flad. Men jeg forstår heller ikke hypen omkring Jonasson. Jojo, “Den hundredårige…” var da meget sjov, men så var den heller ikke bedre, i min optik. Jeg ved at mange er uenige, men jeg føler den bare ikke rigtig.
Så forskellig smag er :)
Ja, det er virkelig forskelligt, nogle gange handler det for mig også om at være ‘i humør’ til netop den bog jeg skal i gang med, fx denne bog: http://www.valdemarsro.dk/niceville-og-koldskaal-boganbefaling/ var jeg slet ikke til første gang jeg startede på den og kom kun lige 50 sider ind i bogen før den røg tilbage på reolen, men anden gang læste jeg den færdig på ingen tid og den gjorde stort indtryk på mig.
Hej!
Jeg er faktisk lige ved at afslutte Analfabeten som kunne regne. Rigtig hyggelig bog. Men den første han har skrevet om den 100 årige er altså det mere finurlig, spøjs og underholdende :-) Analfabeten minder lidt for meget om “den originale”, og når den desværre ikke helt til sokkeholderne. Jeg synes også den sidste del af bogen er lidt trættende at komme igennem. Men færdig skal jeg nok blive snart :-)
Jeg må indrømme at den sidse 1/4 del af bogen der skruede jeg også op for tempoet og nød ikke ordene og sætningerne så meget – den blev lidt langtrukken, uden dog at være dårlig (i mine øjne)
Synes det lyder som om det var udemærket at jeg ikke har læst den hundrede årige endnu, men blot set filmen, så har jeg en god bog der venter forude :)
Jeg må hyle med i koret af mennesker, som ikke er nået igennem “Det syvende barn”.
jeg har forsøgt flere gange, og nu opgivet helt.
Den har lidt samme skæbne som Morten Ramslands “Hundehoved”, som også måtte lide den tort at blive foræret bort i stedet for at blive hædret med en plads på min reol.
Her står nemlig kun bøger som jeg med glæde vil se frem til at læse igen. ^_^
Det er egentlig også sjovt, som jeg også forsøger igen og igen med nogle bøger – fordi jeg vil dem gerne, men kan bare ikke med lige netop dem. Det er ikke så ofte det sker, heldigvis :) Har normalt sådan en 50 siders ting med de bøger jeg læser, hvis de ikke fanger mig inden for 50 sider, så er det ikke en bog jeg læser videre i
Jeg har læst hele den 7 barn og det er længe siden jeg har læst noget så ringe. Som jeg husker det, var der vis hverken pointe eller plot i den.
Analfabeten har jeg til gengæld læst og den 100 årige har jeg hørt som lydbog flere gange og bogen er langt bedre end filmen, så læs/hør den også ;)
Jeg må da lige have tilføjet ‘den hundrede årige …’ på min læseliste, tror dog jeg lige venter et års tid, så filmen er godt på afstand først :) Tak for anbefalingen :)
Hej
Jeg må simpelthen forsvare “Det syvende barn” lidt :-)
Jeg køber kun bøger, når jeg har læst dem og jeg finder dem værd at eje. Denne bog er en af dem, der står på min reol. Det er et par år siden, jeg læste den, men husker den som spændende og fængende. Så det var ærgerligt, at du fik den oplevelse.
“Analfabeten” er ja -virkelig skør, sjov og pudsig på sin egen måde. Den er læst, men ikke på reolen :-)
God dag. Kh Vivi
Jeg havde også glædet mig til den og rigtig dejligt at høre at du havde en helt anderledes oplevelse af den bog.
Nogle gange er det jo bare lige situationen, og om man lige er ‘in the mood’ til den pågældende bog. Jeg har hørt meget godt om den, så tror at man enten falder for den, eller ikke. Lidt som Stilidsen, som jeg var helt vild med, men som andre slet ikke kunne lade sig fange af.
Hvad er du mon i gang med at læse nu?
Kh AC
Nej, hvor sjovt. Stillidsen syntes jeg, var svær at komme igennem, men fik dog slutningen med:-)
Jeg har netop afsluttet “Det hun glemte”. Spændende og med masser af stof til eftertanke i forhold til, hvordan vi griber livet an og forandres af det, vi oplever undervejs.
Den der ligger og venter nu, er “Den stjålne vej”. Den glæder jeg mig til..
Rigtig god weekend. Kh Vivi
Ja, det kan bare være så forskelligt :)
Jeg vil lige notere dine andre bøger ned, dem kendte jeg ikke i forvejen :)
Rigtig dejlig ny uge til dig
Kh AC
Hej Ann-Christine
Tak for en fantastisk inspirerende blog. Nyder hvert et indslag….?
Jeg har netop valgt at bestille en af dine body Oil. Du skriver om tørbørstning…..er der nogle specielle børster du kan anbefale?
De bedste hilsner
Pia
Hej Pia
Tusind tak, hvor er det dejligt at høre!
Jeg bruger hamphansker – to styk, så går det hurtigt :)
Kh AC
Jeg har også opgivet Det Syvende Barn- på trods af flere forsøg på at gøre den færdig. Jeg troede at det var mig, der ikke var “kulturel” nok, for jeg har hørt så meget godt om den. Smag er nok bare forskellig…
Jeg har også hørt meget godt om den, og tror bare ikke jeg var lige dér på det tidspunkt.
Tror desværre ikke jeg kommer i gang med den igen. Der er jo så mange andre dejlige bøger at gå i gang med også :)