Få Premium
Jeg havde bogen „Analfabeten der kunne regne‟ med i kufferten, da vi var i Sverige.
Den, og så bogen ‚Det syvende barn‛, som jeg allerede så småt var startet op på og som jeg kæmpede bravt med, indtil jeg nåede omkring 175 sider inde i bogen og gav op. Et par af jer, skrev sågar at I håbede at jeg havde en ekstra bog med, da I havde haft samme oplevelse af ‚Det syvende barn‛ som jeg endte med at have. Den fangede mig bare aldrig helt, og da jeg var nået de 175 sider ind i bogen, besluttede jeg at supplere hyggelæsningen med ‚Analfabeten der kunne regne‛ for lidt afveksling (men nu er den anden bog afleveret på biblioteket igen, og da der er så mange, mange fantastiske bøger, så må jeg nok melde pas på at få afsluttet den bog).
Og nu er det Analfabeten der kunne regne som jeg vil knytte et par ord til. Forfatteren Jonas Jonasson til bogen og står også bag bog- og filmsuccessen „Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt‟. Den har jeg ikke læst, men til gengæld har jeg set filmen, og det var så absolut en af de herligste film, som vi så sidste år! SÅ skøn (den er i øvrigt på Netflix, til jer der har det).
Så jeg glædede mig selvfølgelig til denne bog.
Og den var virkelig skøn – selv om jeg må indrømme at den sidste 1/4 af bogen var lidt langstrakt, så vinder helhedsindtrykket i den grad.
Varm skør humor, finurlig, skør, urealistisk og vidunderlig.
Bogen handler om Nombeko, som er barn i Sydafrikas slumkvarterer. Hun tager sit første arbejde som 5 årig, tjener penge til give til sin mor der er misbruger og bliver forældreløs som 10 årig. Men hun er lynende intelligent og skæbnen vil, at hun bliver rodet ind i et virvar af hændelser som fører hende hele vejen til Sverige, gør at hun lærer kinesisk og bliver ret skrap til fremstilling af atomvåben.
Skørt, skørt, skørt – og jeg vil varmt anbefale den.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg venter på at låne Analfabeten af min far. Den 100-årige var helt vildt underholdende at læse (bedre end filmen), så jeg glæder mig til at læse denne også, selvom den ser ud til ikke at være helt ligeså god som den første :-)
Jeg oplever også gang på gang at det er lidt svært for samme forfatter at toppe en helt vildt god læseoplevelse. Ikke fordi anden bog ikke er god, og måske lige så god – men forventningerne er bare høje fra starten … sådan er det i hvertfald for mit vedkommende :)
Håber du får en skøn og underholdende oplevelse af denne også
Kh AC
Uh – jeg er også vil med Analfabeten, der kunne regne (og også Den hundredeårige..)
Jeg kan virkelig anbefale „En mand der hedder Ove‟ af Frederik Backman. Der er sjældent jeg finder en bog hvor jeg både griner og græder. Det var dog mest grin.
Den er nemlig bare så skøn! Jeg var også rigtig godt underholdt og fik Martin til at læse den efterfølgende.
Har skrevet lidt om den her: http://www.valdemarsro.dk/en-mand-der-hedder-ove-boganbefaling/
Det er sjovt med de bøger. Jeg var heller ikke tilfreds med „Det 7. barn‟. Mest fordi jeg syntes slutningen var mega flad. Men jeg forstår heller ikke hypen omkring Jonasson. Jojo, „Den hundredårige…‟ var da meget sjov, men så var den heller ikke bedre, i min optik. Jeg ved at mange er uenige, men jeg føler den bare ikke rigtig.
Så forskellig smag er :)
Ja, det er virkelig forskelligt, nogle gange handler det for mig også om at være ‚i humør‛ til netop den bog jeg skal i gang med, fx denne bog: http://www.valdemarsro.dk/niceville-og-koldskaal-boganbefaling/ var jeg slet ikke til første gang jeg startede på den og kom kun lige 50 sider ind i bogen før den røg tilbage på reolen, men anden gang læste jeg den færdig på ingen tid og den gjorde stort indtryk på mig.