For snart længe siden delte jeg en boganbefaling på en lidt anderledes bog, nemlig i Fantasy genren, som lidt har fået et ry for at være ungdomslitteratur. Det er jeg nu ikke helt enig i at det behøver at være, for der er da bestemt bøger i den genre som jeg også falder pladask for og som jeg synes er virkelig spændende, interessante, fængende og bestemt læseværdige – uanset læserens alder.
Jeg holder af variation i min læsning generelt, for jeg synes det får de enkelte bøger til at fremstå mere unikke og jeg løber ikke træt i en genre eller oplever helt så mange bristede forventninger, som i de perioder hvor jeg ikke læser så varieret.
De sidste to uger har disse to bøger fascineret mig og tryllebundet mig. Forfatteren Ilka Tampke har skrevet Albions datter og Ailias Sang.
Fortællingen finder sted i den britiske jernalder, hvor den romerske invasion er i fuld gang og truer kulturen, traditionerne og religionen.
Selv om bogen hører under fantasy genren, så kan man som læser, levende forestille sig livet i en lille landsbysamfund for omkring 2000 år siden. Der er mange historiske elementer fra fortællingen, som rent faktisk har fundet sted.
Ailia er forældreløs og hittebarn. Hun vokser op og viser særlige evner for det spirituelle, fortællinger og for urter. Man følger Ailias historie ind i det spirituelle univers, i historiens gang og hvordan hun vokser og bliver stærkere mens hun finder sin rolle i det ret barske liv.
Bogen har i enkelte få øjeblikke det med at blive en smule for hokus pokus for min smag … – men det kan jeg nu fint se ud over, for det samlede billede er virkelig interessant at læse og en medrivende historie.
En varm anbefaling herfra!
Er I mon i gang med nogle spændende bøger i øjeblikket?
Selv glæder jeg mig enormt meget til at læse den næste i serien om De syv søstre og til den nye Sara Blædel bog, som begge udkommer her i november.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvor er det flotte stel fra? :O
Det har jeg selv malet hos Creative Space her i Aarhus, på en hyggedag sammen med min søster :)
Jeg har lige slugt den nye krimi “Stille skrig” på en dag. Den var super god med et hint af filosofi, men uden det blir for meget. kh Pia
Uhh, den lyder spændende. Har fluks skrevet den på min læseliste :)
Tak for tippet
Kh AC
Jeg elsker, ligesom dig variation i læsning. Så efter et par krimier læste jeg Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnes Martin-Lugand. En god bog og skøn titel……Kan også anbefale Eleanor Oliphant har det helt fint af Gail Honeyman, tror det lige er noget for dig ?
Åh, hvor fint. Lykkelige mennesker læser og … læste jeg i sommerferien. Den var skøn – og som dig var jeg også helt vild med titlen.
– og mange tak for tippet med den anden bog, som jeg straks har reserveret på biblioteket.
Kh AC